Det er nat i Bispebjerg
og jeg kan ikke sove
og jeg tænker på dig
og alle dine tanker
og...det synes mig næsten
at alle dine tanker
og mine
nej, jeg skulle snarere skrive
jeg håber
og ikke kun næsten
men fuldt ud
at alle dine tanker
og mine blander sig med hinanden
til enhver tid
også nu
hvor du er i mine tanker
bogstavelig talt, ja mere
end blot bogstavelig talt
er mine tanker til stede i dig
ligesom dine tanker er til stede i mig
der er ingen forskel
ikke blot momentvis
når vi elsker med hinanden
men også nu i dette øjeblik
hvor du sover og drømmer om mig
i vågen tilstand
og jeg i vågen tilstand drømmer om dig
der er ingen forskel, elskede
der er ingen forskel.
fredag den 16. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar