dette er ikke

man skulle vel skrive en vej. ud, ind eller allerhelst igennem.
man skulle skrive sig ind i et hjerte. eller ud. af det samme.
måske man skulle tage sig en fridag med prinsessen?

man skulle vel skrive om brynjer, rustninge, løftede sværd og hænders parader.

man skulle skrive om alt det man siger, for at sige noget andet. eller om det, man ikke siger, for ikke at sige for meget.
man skulle skrive om vreden pakket ind som gråd, som hån. om plastre på sår, der for længst er helet.

man skulle vel skrive noget mere, noget fyldigt, noget langt mere væsentligt.

man skulle skrive forsmåede ord, så de fik magt som agt, så de kunne løfte det blik. de savner.

man skulle skrive side op og side ned, eller skrive sig færdig. komme videre i teksten.

man skulle skrive om anemonemænd og koner, om en verden i knæhøjde. skrive nedefra, forfra eller om igen.
måske man skulle skrive sig ned. i et hul, og skyde med skarpt. derfra.
skrive en krig på ord. om ord og med ord.

måske man skulle skrive noget mindre, for at finde noget mere.
eller det modsatte – skrive en flod, en strøm, en livsrejse levet på én dag.

måske man skulle skrive ”ikke et ord” og tage sig en pibe tobak.
måske bare skrive. s-k-r-i-v-e.

igen og igen og igen og igen.
i håb om en dag at se skriften på væggen.