Engang måtte jeg reducere mig til en brik i et spil
et ord i en bog
et tegn
et alfabet
der aldrig fandt skrift
Lille, mindre, mindst
Nu leder jeg efter dine hænder
i en by i et land i en anden verden
Kravler ind i et Auster´sk univers
og bliver det uskyldige punktum
efter ordet ”elske”
Jeg ved, at du smiler, med blikket på nær.
Jeg ved, at du læser
Videre
torsdag den 15. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar