Jeg kender en mand
som for øvrigt er jordemoder
han vil en gang præsentere mig for en kvinde
der er mest kendt for at have født trillinger
hun vil så omtale en anden mand
børnenes far
som jeg senere vil møde personligt
og han vil da straks sige:
nå, er det dig
og derefter fortælle om en ny kvinde
som han få dage forinden har truffet
men allerede drømmer om at få børn med
hun har
i en af deres stadig få samtaler
tilfældigt og henkastet fortalt ham
at hun på vej hen til deres første møde
i S-toget
i en gratisavis
læste dette digt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar