fredag den 23. maj 2008

En forsommeraftens telefonsamtale

Kæreste Lene, ja
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
forekommer du mig kærere
end hvad ordet kært kan være
og jeg elsker sådan at tale med dig
for når der ikke længere findes
ord for tale, og vi lægger på
skriver jeg, og når jeg ikke længere skriver
er du så meget desto mere
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
går jeg i ring? Ikke spor;
for jeg følger fornemmelsen af dig
helt derud
hvor selv digtet godmodigt og gerne
giver op over for ordene
fordi der ikke længere findes ord for noget
efter en forsommeraftens telefonsamtale.

1 kommentar:

Ture sagde ...

Så megen glæde kan der komme ud af en telefonsamtale, at man kan boble af lykke. Også selvom min elskede Lenes hår vel objektivt set ikke er grønt, ville jeg, hvis jeg var blot en smule mere alternativt begavet, end tilfældet er, sværge på, at det altså var det. For så grønligt et skær har det, for den som kan se, at det er endog grønnere, end hvad ordet grøn nogensinde vil have at sige.

Kærlig hilsen Ture.