fredag den 27. februar 2009

Årets første oplæsning ved Øverste Kirurgiske

Torsdag, den 5.3.2009, Kl. 20.

Den sidste hal, Enghavevej 82

De optrædende er:

Peter Adolphsen, Christian Yde Frostholm, Olga Ravn, Jens Blendstrup, Thomas Krogsbøl & Sternberg.

Der er øl og kaffe i baren. Bøger og tidsskrifter vil kunne erhverves for nærmest en slik.

Du skal da være der.

søndag den 22. februar 2009

lørdag den 21. februar 2009

Det strukturelle anarki

Digtet er fremstillet med Wordle, der udregner frekvensen af ordforekomster på et website. Ordenes størrelse er relateret til hyppigheden og aktualiteten af deres forekomst på sitet. Det anvendte site er Anarkiet, som det så ud kl 11.40, d. 21/2, 2009. Den anvendte font er Gunplay. 

Wordle kan afprøves her

Mosaik IV

”Syv”, siger de.
”Syv”, tier hun.
Et Spejl afventer sin skæbne.

fredag den 20. februar 2009

kommentar

som at se jorden, en globus på afstand

sådanne store bogstaver beriger digtet
'



Her tjener alle troen, angrebet skubber små tomme tønder fra lokale krav. Hospitalet bliver en lille smule blødt og afslappet udenfor netop det hvide flag. Uden nogen sammenhæng med udbudet og lediggangen fra hendes udfarende konflikt, ligger hun omtåget, her i befrielsens tilfældige omkreds, kraftesløs, fyldt med lommer fra helt unødvendige opsparinger. Her passiviseres i overført betydning mange ressourcer fra angrebets konsumvæsen. Og hun vil blive den ufuldendte holdbarhedsdato. Hun har udenfor landets grænser været den tågede arrogance; jeg havde uden sammenligning, flere brogede angreb i troen på at blive grebet af de mange passive indenrigsskandaler. Sjuskede formålsløse fredsvagter undgår sjældent de mange små ligheder mellem os og den anden kreds; her må sluttes fred, eller det oversvømmede område bevæger sig hen mod yderligere kaos. Under deres søvnløse nætter overvejes viljen til angrebstænkning helt sikkert i angrebet på udenlandsk gæstfrihed. Hun præges helt enkelt af tanken om at holde fred fra fængsler, tortur og stofmisbrug. I den forbindelse vil jeg bestemt modtage flere sårede børn – uden sammenligning vil mange angreb fra jeres omegnstab blive fred fra gaveregnen. Jeg havde måske mange hemmelige og sorgløse stunder, hvor angrebet blev et spørgsmål for bævende fredsvagter, flere bundløse intrashede, som hun værst af alle ville berige. Udelukkende fordi hun afviser, at der udenfor hendes sønderknuste kreds vil være en eneste mere, der vil forsvinde. Det er sådan, hun svækket ser de fremmedes kort over døden, ned fra den enkeltes udsigtsløse tavshed i flere angrebssituationer, under de svimlende kærtegn jeg lige nu modtager i helt overstrømmende grad. Ja, her bliver sparsomt uden bagens ringen ild ind fra den lille håndholdte lighter.


'

onsdag den 18. februar 2009

Nekrologisk

*
en ko er en ko
til den dør
det er straks mere besværligt
med
perler
og
svin
*

tirsdag den 17. februar 2009

Doo-Wop

De
gule kraner
i
industrikvarteret
bøjer nakken
og
taler forsigtigt
med
hinanden i regnen
'






Hun giver uden tilfreds forklaring sin forsikring
at han netop kunne rejse
i udkanten af den endegyldige pris.

De gav hver for sig
uden en anden ødemarks mennesker
uden nedprioriteringer
væk hver for sig
og ledte mange problemer ind
så her vil hun ganske svagt være sin afgrund.

I lidt mindre grad begræder hun
at du engang gav håndtegn
de ville næppe indsuge
din kritik
af hendes splittelse
i dette tvivlsomme
og grumme frastød.

De ville alligevel aldrig
rejse tilbage til den position
hun sporløst forsvandt fra.








'

mandag den 16. februar 2009

så siger vi

så siger vi at jeg er
en spansk bjergged
der er ved at uddø
og straks er vi
tilbage i centrallyrien
jeg kloner mig lige
et par gange
det ser værst ud
for den kaspiske tiger.

fredag den 13. februar 2009

Skinnerne

Jeg sad ved skinnerne. Det føltes på en måde uvirkeligt, så jeg rejste mig fra græsset og satte mig ud på selve sporet, det var det højre. Jeg sad på skinnerne. Jeg så på mine sko og forsøgte at sidde stille på de skinner, eller kaldes det mon skinnen, det føltes som om jeg gjorde noget forbudt, men det var jo inde midt i en skov. Der var kun ét skilt, og det pegede mod de mørke graner, der tårnede sig op i tyve-tredive meters højde. Jeg flyttede hurtigt mit blik, for jeg er ikke meget for symboler af nogen art. Et par hundrede meter længere fremme var der et sporskifte, eller måske hedder det et rangerspor, og der var lidt græs mellem svellerne. Jeg tænkte på, at jeg engang troede, at sveller var af jern. Jeg blev klogere, da jeg i en villahave så et par sveller ligge som led i dekorationen, det vil sige - jeg fik at vide, at det jeg så ligge der i græsset som en grænse til havens næste niveau længere nede, var sveller – det vil det sige. Hvorfor foran (eller bagved) et tog? Og hvorfor et sporskifte, her, midt i skoven? For mange spørgsmål pressede sig på én gang på. Er de sveller ikke bare noget, jeg bringer på banen for at undgå VIRKELIGE ubehageligheder? Jeg rejste mig og gik. Jeg havde svært ved ikke at se mig tilbage: Jeg sad ikke på de skinner.

fredag den 6. februar 2009

u.t.

Klarhudede står vi ankelhøjt i trækpapir
nøgne bakker insisterer på at skære solen over.

Fæcesbogen slipper sine gule plastikænder løs
mod en 1200x800dpi-version af et skab (fælt)
landet sukker under mørke klapsalver.

Min hånd i egne bukser.

ATMOSPHERE (26)

Martin Richard Olsen: Storketårnet
&
Torben Dalhof: (4)
&
The Mercurian
&
Online Literary Magazines

torsdag den 5. februar 2009

Til dig

hvis du spør åbent
mellem dig og mig
smækker muren op i solskinnet
fanger duftvirtu oser af frie blomster
se blot den vej

mandag den 2. februar 2009

^

Lille Öktiaty var alt. Zaopakkerne - to tilhængerkristne: Qyvelkaos og Öqvaktyo - var kun to tallerkener.
De isyrtytro håndværkere Zagtzje og Æykolop falder til patten hos Yhknmaa Undersåt og optager hud partiklerne udenfor stilstand - helt ude i Ys fodbad - men uden deres handlingslammede søster Yoiknmaa. Det var jo også Zagtzjes lammelse, det kunne man ikke benægte. De var isyrtyi og havde solgt den helt præcise gæld bag handlingslammelsen. Derfor
giver han nok engang, før succesen blir mørk og lukket, lav nærhed for forkvinden. Nu hun med en niiy ino let roji lammelse snart blir lagt ned, er Aquafazoka Gazoka sikkert under dårlig svækkelse og lukket inde i to ukendte adspredelser. Derfor blir blæseren engang den samme stilhed. De var nemlig trukket ud af deres tomme harmoniske succes. Ind i tillidshvervet: Lammelsen af selv to kaoskolospiller under Yhknmaa. Uden Aquafozoka Gazokas tavse frasigelse, uden Zagtzje og Æykolop er lammelsens totale helhed indført fra håndværkere af en eneste af Ys tusindtallige læber. Fordi det hemmelige ved netop disse modtagere var sandt. Selvom håndværkeren havde benægtet deres realitet. Derfor gives tunger under kærtegn. Benægter du hun var sand? Zagtzje og Æykolop vil ud fra to nøgterne, selvudslettende afvænninger under de andres altruisme. Blive indenfor mistilliden og begunstige denne ene håndværker. Fordi hun netop var mere end velvillig tavs under stjernerne, ja her var hun omkreds. Hun havde mindre lave bjerge. Løgne var helt sikkert aldrig blot godt døve. Folket - de primitive ude blandt enkelte reelt tyranniske randområder. Hvisker stille! I forbandelsen udenfor håndværkets dulmende nedtøning. Som ville afstå fangerne. Fordi ideen sjældent blir to ens. Retlinede retfærdigheder udenfor meneqtitter, kyqtvetnoiaer og asociale vilkårligheder. Isolerer håndværkeren indeni dem, og blev her sjældent givet blød nærhed mod hendes ufødte og dunkle blasfemi. Jeg kunne måske blive ledet af en regent, engang du håndværker slapper af med min formålsløse gråd. Tragedien var bag jer to lavvarme lande derfor hendes sydlige Jyttöktyo. Og vi havde næsten forstået hvem I meningsløst bag tremmer og tyrani lod forsvinde.
Tragedien - hende forløser vi f.eks. med Ajvyk Snorkojssons musikstykke "Livrederen Zarojryky" i en indspilning fra før 1960. Udgivet fra hendes anarkistiske apokalypse-folk-periode med Ytjyounwykis opløftende tavshed i hendes jitaoztoagtry fattighjemskaos, som før Trys forløsning gør regenten til andenbeliver og tørmøtrik.

Hun er helt sikkert fra den givne Snorkojsson, hun meneqtitten døvet af højrekernen - havde hun ikke netop været så frastødt af det sydlige håndværk, at hun stod stille i to svage usynlige angreb på dem. Fordi hun sund og udstødt kan mærke tragedien. Hun oplever indefra mere end det enkelte, hun leder udenfor hverdagslammelsen. Klartonet primitiv fylde.

Det formålsløse kunne blive løgnen - jeg kunne nedrive to detaljer, så jeg kunne falde i min tvivl og kunne modtage indtryk fra den. Hverdagen bliver fra den gode side, fordi hun var tolerant og stæreblind. Som Y.


'