søndag den 23. maj 2010

Swarming

Regn bestøver grønt duftende
blomsterfald katarsis tiltager
rødsort galde drypvis duftende
tanker angrebspunkterer slagdråber
falder omkring hoteller med udsigt
forårsbesværgelser jordbundsvæsker
spiralforlader opad omkring forbi
rejser udkranser fuglecirkler oceaner
Knuser sig selv under regn og medicin

fredag den 21. maj 2010

U.t.

Vi opstår på bjerge af skrammel. Vi sætter katapultfjedre i bunden af ældre navler, så selvdykkere kastes ud i – indrømmet – pæne buer, med primtalsvinkler og pyntelige svanevinger. Vi har fornøjelsen af kakler og kalkerpapir og får ud af det blå anfald af medlidenhed med bier, der vågnet efter vinteren slås fortumlede med ruders uigennemtrængelighed. Vi er massive i små kilometerantal og tager os friheder, ingen andre vil kendes ved. (De ligger jo blot dér. Ingen bryder sig om dem, men det gør vi). Vi siger det usagte og ingen forstår os. I pauserne går vi ud og strækker benene i pæne bukser.

mandag den 17. maj 2010

(A)

Afsindig og affabel
lettere entropisk. Ligfugle
på særlig fortæring
måltidet dækket på nålespids.

Det lukkede rum øverst.

Et kabelløst møde over poler.

tirsdag den 11. maj 2010

Theis Ørntoft-parafrase

Så stod man bare dér på en altan i Århus
og drak lidt rødvin
røg en smøg
ikke noget særligt

men man kunne da godt lige
for hende pigen med de
store bryster
der ligger i sengen

hun bliver liggende
lidt endnu

Schrödingers port

jeg ville vise dig denne særlige gravsten

formet som en dør

hvorunder erindringer om mangfoldige liv ligger

men bare jeg kan se stenen

lørdag den 8. maj 2010

U.t.

Jeg steg af på halvvejen
ved en stille forsvinden

dansemyg i en solsøjle
spæde frugter hviskede
om vækst i sødme

under en sten
piblede du frem.

fredag den 7. maj 2010

Knæk

Falderebet kalder marsvinene ind
kakkelbordets ørken synes uendelig uden varme

vi har flokke af trængsler, mus og ankler
med sædvanlig tavshed over kaffens inerti

sovekagen, cerutten, rummet og og det broderede
landskab falmer som de fotografier, vi aldrig får kigget på

erindring i skuffer. Fremdrift i søvn.

torsdag den 6. maj 2010

*




Signede mundfuld tag tapen af
trykpunktet siver til tørsthimle
tøm ugefald i berømmelse
mine sjippetov gummiridser snorkeloven
tillykke ve-mis i ligkapellet
min stemme er
klippefremspringets 8 eroderede sange
munden tapper små bjerge fra kedlen
hver tinde tystner det pudsede øre
en pludren i hårde stød
stråler sin vældige damp.






*

Hypoetese

Jeg er så træt af sandhederne
de løber mig koldt ned ad ryggen og over ende: drømmen er den store taber, ligesom jeg, der bare digter dumt og dagligt om løgnen, disse store fede fantastiske fabuleringer om himmeltunge øjenlåg og havbåret håb. Fortællingerne i finsprit dissekeret og gemt i glas, til bedre tider. Måske?

Jeg er så træt af klicheerne
disse altid gyldne løfter jeg giver mig selv, amar´ og kors båret som lod og lovning om mere

Jeg er så træt af livet
som leger med mig og tanken om fremtid. Fugle i flugt og ben over kors, tog til tiden og tro mod alt - utopier så blege og blodfattige, at jeg græder for ikke at le

Jeg er så træt af mig selv
denne banale skabning uden krop eller krav, bare tyndslidt tillid og tungetalt tvivl, så simpel og såret at kun klichefyldte sandheder kan fylde min tid

Jeg er så træt af sandheden
så træt af klicheer, ikke mindst
den trættende kliché
sandheden er

onsdag den 5. maj 2010

*




Den høje går på en sti, kun de febersyge når

langhylssætninger får pavelæben til at sitre

det sande idioti når mig her til
til også du er blevet våd og moden

stærkt i alle plask
går planken op i gydetov
helt ind i øbjergsflæsket
fløjter jøkelkalve et diktat

til en af os blir å.









*

tirsdag den 4. maj 2010

spørgegøren i ring

det ser ud som hun staver den forkert den danske litteratur den danske
der ser ud som om hun får for lidt af den danske litteratur den danske
både og men allermest forbi den danske litteratur den danske
hvad har hun imod den den danske litteratur den danske
hvad har den dog gjort den danske?

Fodbold og undulat

Fodbold besværlig fodformet
undulat besynderlig ublu
fodbolden kigger på jorden
så streng fodbold du streng jorden er
så så undulat fløjne lille forbifart du så lempelig
sparke sparke parkens fodboldbue ovenud
rødbøg dejlig kroketkølle slagsang
og jeg smiler undulat dine farver er her
som fodboldtosser lempeligt så lempeligt
jeg klapper bold omfavnelsen er tæt bold
hvorfor du under blodbøg søger mine øjne er fortalt nu
som undulat er hjemme i græsk mytologi i græsk mytologi
og guders sammensvorne herlighed her
græsmåtte du hviler fodbold som cykel så træt
du fodbold smager græsset som undulaterne pikker frø pikker frø
langsommeligt jeg kryster dig langs alle parkens her hviler træet
med skilte ved kan jeg se jeg tænker undulat
og stirrer solen voldsom måske men den har skyklapper
du fodbold synger jeg kan høre dig
jeg hører dig så tæt på øret
hvor jeg nu ligger her pladask og trætter dig min undulat

mandag den 3. maj 2010

*






Hver bladknop gaber økologisk
hvem åbner
hvem aner
hvornår rub og stub affolkes

langt henne i sætningen venter færgemanden
uvanligt på at trævle sprog op

hvis du løber tværs gennem digtet
er du her måske kun
for sjov:

af banen her kommer kønnet
og vender folk på hovedet

og resten er lige så uforståeligt
som huller i kabalen.








*

Bil

Bil jeg overvejer ballet
min bil kører fast i karburatoren
den har radiator på hjernen
en læselet bil uden vinterfrakke
råkold hvem er du bil
det langtrukne istår på bremserne
siddekomfort for at køre bakkende ud fra parkering
bravo bil du har netop truffet en anden
skum føde dig rødhvide satan
apparat af bil zombien sidder derinde og løser krydsogtværs
automobilen genstarter
parkeringsvagten lægger sit lår tilrette
bil kom nu

søndag den 2. maj 2010

Oplæsning. Wieczór autorski. Reading.

Blågårds Antikvariat byder alle indenfor til en aften med oplæsning af international klasse i globaliseringens tegn.
Torsdag d. 13. maj 2010 kl. 20.00 på Blågårdsgade 29, 2200 København N.
Arrangementet er gratis og det er tilladt at medbringe åbne øre.

Zoë Skoulding, født 1967 i Bradfort, UK. Bosat i Wales.
Poet. Forfatter. Performer. Musiker. Menneske.
Zoë er en anerkendt britisk lyriker, der debuterede i 1998 med digtsamlingen ’Tide Table’. Hun har senest udgivet ’Remains of the Future City’ i 2008 og er desuden redaktør for litteraturtidsskriftet Poetry Wales samt underviser i Creative Writing.

Grzegorz Wróblewski, født 1962 i Gdansk, P. Bosat i København siden 1985.
Poet. Billedkunstner. Dramatiker. Forfatter. Menneske.
Grzegorz er en internationalt respekteret forfatter, der har udgivet en lang række bøger i Polen. På dansk er udkommet romanen ’Den Nye koloni’ i 2003, og flere digtsamlinger bl.a. de kritikerroste ’Siesta på Nørrebro’ fra 1995 og ’Hvis hver fluevinge er talt’ fra 1999. Senest har han bidraget til det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1.

Thomas Krogsbøl, født 1963, DK.
Poet. Blogger. Billedkunstner. Oversætter. Privat er han helt anderledes.
Thomas debuterede i 2004 med digtsamlingen ’Fra væk til væk’ og har været en aktiv del af tidsskrift og forlagssamarbejdet Øverste Kirurgiske. I 2009 udkom digtsamlingen ’Areola’. Han har bidraget som forfatter til det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1 og som redaktør for Cleaves Journal #2.

Louise Rosengreen, født 1983 i København, DK.
Digter. Færdiguddannet. Arbejdsløs. Menneske.
Louise debuterede i 2007 med digtsamlingen ’Lydstykker’. Louise har bidraget til en række danske og internationale tidsskrifter og antologier. Senest det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1.

Parking Non-Stop, dannet i 1999.
Bagud. Fremad. Lidt til venstre.
Parking Non-Stop er et psychogeografisk lyd kollektiv og eksperiment, der kombinerer reallyd med musik og talte ord. Debutalbummet ’Species Corridor’ udkom i 2008.

Redaktør og oversætter Elżbieta Wójcik-Leese vil introducere aftenens program.
Der vil blive læst op på engelsk, polsk med danske oversættelser og dansk.
*






Voldøre når min isse klokken ni
det store bryst kommer frem
loddetin er min siddeplads
i årets enlige dråbe.

Flammeven i os
tror Gud øvelse
lad os sø.

Gåsebrystøje går skruen ind
du sidder i pis
og dine skridt tager til

æder alderens bh.

Moløje går mod ti.






*