Falderebet kalder marsvinene ind
kakkelbordets ørken synes uendelig uden varme
vi har flokke af trængsler, mus og ankler
med sædvanlig tavshed over kaffens inerti
sovekagen, cerutten, rummet og og det broderede
landskab falmer som de fotografier, vi aldrig får kigget på
erindring i skuffer. Fremdrift i søvn.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar