Hypoetese

Jeg er så træt af sandhederne
de løber mig koldt ned ad ryggen og over ende: drømmen er den store taber, ligesom jeg, der bare digter dumt og dagligt om løgnen, disse store fede fantastiske fabuleringer om himmeltunge øjenlåg og havbåret håb. Fortællingerne i finsprit dissekeret og gemt i glas, til bedre tider. Måske?

Jeg er så træt af klicheerne
disse altid gyldne løfter jeg giver mig selv, amar´ og kors båret som lod og lovning om mere

Jeg er så træt af livet
som leger med mig og tanken om fremtid. Fugle i flugt og ben over kors, tog til tiden og tro mod alt - utopier så blege og blodfattige, at jeg græder for ikke at le

Jeg er så træt af mig selv
denne banale skabning uden krop eller krav, bare tyndslidt tillid og tungetalt tvivl, så simpel og såret at kun klichefyldte sandheder kan fylde min tid

Jeg er så træt af sandheden
så træt af klicheer, ikke mindst
den trættende kliché
sandheden er