tirsdag den 21. december 2010

Jul

jul / er mesters / grisefold / nu tom
svingdøren / skræller / et cox orange
lyset / bebos / af kaneklædt / tumling / i hermelinsdragt

jeg ønsker mig / et flaskebarn
blå lysende / i natten
højt hævet / over stjernerne
og jazzmusik / som undergrund

fredag den 10. december 2010

Leda

Jeg forstår ham nok godt
Zeus
Jeg har også været ung en gang
Og desperat

Men alligevel
Forklædt som svane

Og hvordan gør man egentlig
Og så desperat

Og måske var det snarere hende
Der var trængende

Men alligevel
En svane

På den anden side
Det er nok bedre end en gylden regn
Hvis man nu kan vælge
Og det er vi jo ikke alle der kan
Ikke altid i hvert fald

Måske er det nemt
Når man kan
At iklæde sig en svaneham
Eller være en tyr

Dét virker sådan mere maskulint
Men alligevel
Hvad skal det til for

Det er jo ligesom
At blive til en metafor
Man taber sig selv
I ordene

Og jeg bliver konkret
Bange for at jeg ikke
Kan være i svanen

Vil jeg kunne se ud
Eller ville mine øjne ikke
Matche dens
Og hvor skulle mine briller
Være
Udenpå

Men det er noget vrøvl
Zeus tabte jo ikke sig selv

Måske havde han bare lagt sit jeg
Ved bredden og så hentede han
Det bagefter

Som svane med Leda
Fik han så oplevelsen med
Til sit selv
En erindring til de lange mørke aftener
På bjerget i skyen

Det virker som afdanket praleri
En bevidst henkastet bemærkning
Om at han selvklart kunne
Score hende
Selv som svane
Hvad skulle holde ham
Tilbage

Den slags der kun straks
Får stilheden til at fremkomne
Med tilbagevirkende kraft
Sejler det ind i
Bevidstheden

Desperat
Og ung var han vel ikke

Det er måske derfor det slår mig nu
At det var det man skulle prøve
Som svane
Eller tyr
Friheden venter

Men han skulle stadig snige sig
Væk og ind i metaforen

Og blev hun ikke bange
Jeg mener sådan en svane
Den kan brække en arm med ét slag
Af vingen

Og med en gud indeni
Må det føles noget mere voldsomt
End en almindelig torsdagsaftale

Det var vel derfor
Kraften i begrænsningen
Den omsluttende metafor
En opdæmmet globus af
Ren uforfalsket liderlighed
Projiceret gennem en uskyldig svane
Lige ud i sylten på stakkels Leda

Eller måske var hun som sagt
Selv ude på stryg

Jeg forstår det ikke
Måske er det det

Desparat forstår jeg ikke
Hvorfor hun falder
for en steroid-svulmende svane
Lige så stereotypt som alle de andre
Hvorfor i helvede skal der ikke
Mere til

Og jeg er sikker på
At selv om jeg turde
Så kunne jeg ikke få plads
Til mit selv
I et hvilketsomhelst
Primitivt pattedyr

Det bliver ikke mig
Der iklædt ham finder hende
Der tænder på det
I stedet står jeg nøgen tilbage
Kun iført mig selv

fredag den 3. december 2010

Fra kartonen

Blomsterkranset danser han
om ritualets frugt,
den fuldendte form,
en flirt med koen på kartonen.

Tak skal han have.

Nu har jeg indrammet ham, sat hegn om
engen, mineret næste strofe.

Båls flammer slikker kævler, knuder, kvas,
anstryger sammenhæng, bogstavrim.
Istid er verdensorden, forkullet øde.

onsdag den 24. november 2010

Wie immer

Og den hjemløse tosse siger:

“Der Führer nicht tot. Er schläft.”

Jeg spørger: “Wo schläft er?”

Tossen svarer: “Sie wissen. Sie wissen das.”

torsdag den 18. november 2010

Mælkevejens spin
tavse havnebassiner
lysets reflektion
fra dagens skabende strøm
af angstens ætsegrunde

torsdag den 11. november 2010

Snit II

Du må ikke spørge, hvad
der ligger under
dig er jeg
stor, under dig er jeg alt
under
er ikke
alt, ikke ingen, over dig
er ingen
himmel,ingen jord
ingen krop, ingen
Under

tirsdag den 9. november 2010

-

Blandt nåle glimter et smykke blåt, vender sig imod mig som et sort skjold og tårer perler, forplanter skælvet i rødderne, kribler i skjul, biller under sten, orm i hindbær, rådne tænder.

lørdag den 6. november 2010

jeg har selv set

mine hænder
fingrene blodet og min besynderlige mor
synsfeltets stærke gule farve kappen
omkring ridderens runde bord jeg har set det
vær ikke i tvivl min barndom
og byens korte blomster
set hvordan det hele begyndte nu lukker jeg
øjnene

lørdag den 30. oktober 2010

Til Wallace Stevens

I stuen havde støvet gennem mange år samlet sig efter så tunge og jævne mønstre, at det efterhånden som en følge af sin egen præcise vægt holdt selve luften fuldstændig fri for støvkorn. Der stod placeret i hver af de fire høje vindueskarme en svær, hvid porcelænsvase på to meter med blåsnørklede blomstermotiver, der bevægede sig til højre op ad kroppen i en svagt drejende bevægelse. Omkring det fjorten meter lange spisebord stod i alt toogtredive høje spisebordsstole med fine sprækker i malingen og brune sæder af slidt, revnet læder, der var fæstnet til træet med små blanke bolte langs alle kanterne. En kunstfærdigt udført hvid og mintgrøn drapering løb på langs op gennem hele bordets midte. På den stod flere store, ornamenterede skåle af samme mælkehvide porcelæn som vaserne formet som gigantiske, overlappende blomsterblade. I dem lå bunker af tørre, sammensunkne appelsiner eller sorte blommer, hvis indre for længst var forsvundet... et falmet urværk hvis topklokke ringlede ganske svagt ved hvert timeslag... store puder med mørklilla velourbetræk flød i enderne af lange, røde sofaer, der var arrageret med front mod hinanden omkring opløste blomsterkonstellationer på lave mahogniborde. Foran vinduerne strakte sig fra loftet ned til gulvet nogle kæmpestore, solgulnede uldgardiner, hvis vægt så ud til hvert øjeblik at kunne trække sig fri af loftskonstruktionen og flænge den på tværs, så alting kollapede og al støvet, tiden og larmen fra den resterende verden ville blive lukket ind i den store opstilling. Hvis nogen nogensinde skulle komme til at opleve dette sted, ville de uvtivlsomt uviklårligt komme til at tænke på en døende oldings sidste åndedrag, der er blevet standset midt i udåndingen og derefter – lige inden det første stød fra den allersidste luft presses op fra lungerne og ud forbi tænderne – gået i stå.

mandag den 25. oktober 2010

søndag den 24. oktober 2010

SKYSKRABER

trappegængeri på ydersiden kun
ifølge med voksne i snor
vinduerne åbnes indad for at
forhindre de levende pynteelefanter
i at falde ud
ydersidens voksne i snor kan ikke
klare at få levende pynteelefanter i
hovedet mere end en enkelt gang
vinduespudseren må ikke benytte
elevatoren til gengæld kan alle
vinduerne klares indefra
hele vejen op
med lidt vand og en skraber
trappen på ydersiden er kun til pynt
og løsgængeri
i snor

mandag den 18. oktober 2010

dere ser forferdelige ut, klokka sju om morran

dere ser forferdelige ut
klokka sju om morran
du feks
du ser ut som du skal i kirka
i begravelse
og det er din begravelse
men det er bare du som er invitert
det kommer ingen prest engang
det blir ingen faktisk begravelse
ingen velvalgte ord
bare du og han fyren som drar i spaken
eller trykker på knappen
og renser ut av ovnen når du er borte
bare deg og han og det dere måtte finne på å snakke om
mens dere venter på at ovnen skal bli ordentlig varm
før han tar fram den gigantiske steikespaden
eller hva det heter
sånn som de bruker til å putte pizza i steinovn med på film
jeg har aldri sett det i virkeligheten
før han drar fram den gigantiske steikespaden og du legger deg oppå
i fosterstilling
med knea oppunder haka
vinkende
dere ser så forferdelig triste ut
klokka sju om morran


-----
http://lykteroghorn.com

lørdag den 9. oktober 2010

Fold

jeg ved
det er stilhed
jeg ved det hele livet ved det
nu
hvor blå er
tegn uden
hjælp
nu hvor
stilheden er tøet
undervejs til sten

tirsdag den 5. oktober 2010


Og hvem ved hvad sandheden er

Når du pludselig er det mest virkelige i verden

Når bølgerne grådigt kaster sig frem, for højtideligt at trække sig tilbage
Og det på en eller anden måde synes at betyde noget
Når alle ukortlagte længsler
vrider sig og skaber en ny regelmæssighed
der ophæver alt
Når verden er en kasse af groft, stikkende træ
med vægge i alle blå nuancer

Isblå

mandag den 4. oktober 2010

natta lengter etter dagen og omvendt
jeg skulle gjerne tenkt mer og breiere
jeg bor i welhavens gate 19
jeg jobber i økernveien 228
jeg har to nøkler
en i hver hånd
jeg er vanskelig for ikke å forsvinne
natta lengter etter dagen og omvendt
kroppen er et tempel
vi går dit for å dø

søndag den 26. september 2010

bikkjene har stilna
det er flere uker siden
fuglene skulle landa
ved bjørka her ute
står det en jeg aldri har sett før
fra sola står opp til sola går ned
leser jeg hvemsomhelst
og nyser i margen

ellers ingenting

jeg sover med lyset på
jeg våkner med knytta never
jeg er redd for å dø som alle andre

KVINDEHÅND

hun var født med hareskår
kanindræberkurset
kom først til senere
men uanset hvordan
jeg vender og drejer det
havde hun grønne øjne den nat
og det overstiger min
fatteevne hvordan
hun kunne tage fejl af
en kanin og min manddom
AV FOR HELV....

torsdag den 16. september 2010

tirsdag den 14. september 2010

våkner og har glemt hvor jeg er ikke her
er det jeg er ikke her er det jeg er ikke her er det jeg

mandag den 13. september 2010

u/t

Det er mere eller mindre tilfældigt hvor mange hjemløse der sidder på en given bænk på et givet tidspunkt, men det ændrer ikke på, at de altid synes mere ægte lige først på aftenen i solskin, hvor man selv er ædru og hvor de igen har glemt at skamme sig over deres vaner.

ATMOSPHERE (41)



The Post-Literate (R)Evolution:
MY LIFE WITH ANN 1,
THE BOYS FROM AMAGER II,
TWO YEARS AGO, TODAY
&
Postmodern Culture
(3 digte)
&
Otoliths #18 ("Warrior I & II" + digte)
&
BLOGS:
p-ramblings (Bill Allegrezza)
&
Samizdat Blog
&
In Quire

onsdag den 8. september 2010

lørdag den 4. september 2010

Messe for de synstrætte

En kolossal fladskærm af muligheder. Der er hul igennem
til ingenting. Jeg kan mærke, hvordan begrænsningen hænger ansvarsfulde folk langt ud af halsen. På den anden side af aftenen en svaleagtig fornemmelse af tid. Himlen og jorden mødes i et aftalt puslespil (og rødmer i kontakten). Synkrone svar. Hvordan navigere sig ind under huden på en fortløbende

identitet? De skakternede embedsmænd i forkontorene giver ingenting fra sig. Alle spiller med kort i ærmet. Jeg har forgrebet mig på Geodætisk Institut for at finde ud af, hvor meget min baghave er sunket. To milimeter på tredive år. Om nogle lysår hænger jeg nok tungt nede i sumpen. Dernede fra får jeg svært ved at følge med i den

tyske bundesliga, eller hvad det nu hedder til den tid. "Når du bliver slået (hårdt), er det ikke slaget i sig selv, men slaget for sig selv, der tæller - du bliver altså ramt i tanken en lille smule foran selve slaget, og allerede denne tanke skubber slaget endnu længere væk, snart kan du spørge dig selv om det overhovedet har

været der. Pelikaner i selve saksen er hjernens tyngde", truttede den underfundige
filosof og forsvandt i fjernsynets tykke tåger - en dirrende membran at delikate synsforstyrrelser. En gribende tom
fornuft satte sit mærke
i rummet

tirsdag den 31. august 2010

Det er et sandkorn.
Som hengivelsen.
Og dine øjnes klare,
utilslørede.
trygt forvart
bak glass
og stein
i blokk etter blokk
stiger vi opp
og inn
for å glemme
og vi glemmer
hele natta igjennom
drømmer vi
uredigert
i widescreen

søndag den 29. august 2010

Der var engang

hvor jeg kunne gå rundt sammen med Alene og hilse på store masser uden at føle mig nøgen. Det var som om jeg fik næring af at gå rundt med Alene. Næring til min digter og mit røvhul. Der var intet problem i at dele bord med Alene og mit glas og min taske, intet problem med smal snak, når en digter eller 10 kom forbi. Nu er verden en anden. Jeg kan ikke holde ud at gå rundt med Alene, mens store masser rundt i ring på store pladser rundt omkring, står og klæder mig af. Min mund bliver tør og tunnelsynet breder sig til hørelsen og den smalle snak bliver det brede rugbrød fra i onsdags. Paranoiaen snakker grimt om mig og Alene. "HA se, han går nøgen rundt med Alene" og så sidder Alene endnu mere på mig og knepper mit image. Det er som om alle kun kan se Alene, mens de peger på mit røvhul og fryder sig over hvor rynket det er. Hvorfor ser de ikke mig? Jeg er jo ellers den der slæber rundt på Alene, min taske og mit tomme glas, som jeg gerne vil fylde op, men som jeg ikke KAN fylde op, fordi flasken står derovre. Derovre hvor de andre står og griner af Alene. Jeg kan ikke holde ud at gå rundt med bar røv og Alene mere. Derfor siger jeg nej til store forsamlinger hvor digtere finder sammen fordi de nyder at strippe for hinanden. Ja, verden har virkelig ændret sig. Nu er det ikke de andre der er snerpet. Nu er det mig.

lørdag den 28. august 2010

Aften

så balancerer vi igen
på en blå
tynd
dag

fuld af alt det vi sagde
tung
af tjekkisk regn

broen
står lige for
der er
ingen
der

en fod uden sko
lidt ved siden
af

torsdag den 26. august 2010

fredag den 20. august 2010

.....

Diktion: Smerte
Apparat: Klaver
Organets poetiske kjole flagrer
Luft: Lykke
Kontekst: Blind
At overse hjertets trafik hen ad vejen
Knusperknus: Lyd
Mandekind: Stof
Hun fik det stenhårdt i blonden i rytmen
Organ: Engel
Kjole: Vej
Trafikken fik vinger

fredag den 13. august 2010

Nytid

Sneens styrke ligger i det hvide
Det klare når det smelter på din hud

Stikker du en finger i
flytter du et punktum
åbner du et vindue

søndag den 25. juli 2010

Fra et togvindue

En verden bøjes for kornet
mæt af dagen
og
marker mistænkeligt gule

Fri haiku

Min farfars ansigt
ubetinget tillid
cerutrøg til hans minde.

Bodsgang

Om det handler næste kapitel

Skammens Datter
en uselvstændig værdi af
fortumlet melankoli
En Himmelsten af ødelæggelse

Håndvask mine fødder straf mig
Det er sikkert du har mig tilbage

lørdag den 24. juli 2010

mandag den 19. juli 2010

ATMOSPHERE (40)


A Marzipan Factory Grzegorz Wróblewski
(Translated from the Polish by Adam Zdrodowski)
112 pages Otoliths, 2010
ISBN: 978-0-9807651-1-3 $15.95 + p&hURL:
http://www.lulu.com/product/paperback/a-marzipan-factory/11184884

A Marzipan Factory is the most original and enticing book of poems I have read in years. It is Kafkaesque and yet tender, cynical and yet warm, elliptical and yet wholly immediate. Grzegorz Wróblewski can take the most ordinary of phenomena and then give them the twist of a knife: to "spare" the life of a living organism—a "dry" tangerine for instance—is, from another angle, to forget it. The pleasures and terrors of sex, of age, of the fear of death, of the deceptions of our social life, have rarely been so brutally—yet wittily and charmingly—documented as they are in these short, often gnomic poems, surprisingly well rendered in Adam Zdrodowski’s translation. Grzegorz Wróblewski restores one’s faith in the power of lyric poetry to renew itself.
Marjorie Perloff

Grzegorz Wróblewski's poems are ironic and serious, quick and probing, nailed to place and character but soaring in imagination. If you haven't read his poems, it's not too late to start and this new volume is the perfect place to do that.
John Z. Guzlowski

A Marzipan Factory is also available through Amazon.

tirsdag den 13. juli 2010

Udstilling af collager og digte fra Utidig i tide i Sakskøbing d. 24/7 til 31/8















Min digtsamling, Utidig i tide, er netop udkommet på Books on Demand.
Den kan bl.a. købes ved henvendelse til tb-it@hotmail.dk eller hos lokale boghandlere. Den kan også lånes på biblioteket.
Derfor udstiller jeg de collager, som illustrer digtsamlingen på galleri SimonArt (Se http://www.tb-it.eu) i Sakskøbing fra d. 24. juli til d. 31. august.

søndag den 11. juli 2010

fredag den 9. juli 2010

fredag den 25. juni 2010

( ww )

Hvis denne himmelråbende himmelblå himmel
kunne høre sig selv, siger jeg bare,
ville meget være anderledes
ukæntret og forbilledligt harmonisk
som tarmslyng i en regnorm.

torsdag den 24. juni 2010

lørdag den 12. juni 2010

fredag den 11. juni 2010

tirsdag den 1. juni 2010

Tætvævet

Myrna hænger ud af vinduet på tredje sal i den røde murstenskarré fra krigens tid.
Myrna, som aldrig vasker vinduer og som alle ved hvem er, men ingen kender.

Myrna, der engang var kendt for sit vid og sin hjælpsomhed, og som altid kunne passe naboens unger. Myrna, der havde sin egen systue hvor hun lappede tøj og strømper og på bestilling lavede egne kreationer, som hun solgte for rimelige penge. Myrna, som idag kun en sjælden gang ses åbne døren på klem og undersøge trappeopgangen, uden at der er nogen eller noget.

Fra tid til anden åbner hun køkkenvinduet på fuld gab. Skriger og råber til den tomme luft og vasketøjet, der hænger på snore over gården. Om fjendtlige stemmer, invasion fra oven og russerne, der kommer. ”Jeg ved det godt, det hele”, råber Myrna. Hende kan de ikke narre! Nej, gud forbyde at hun skal lade sig overrumple af russere og andet utøj.

Så lukker hun vinduet og folk ånder lettet op og forsøger at glemme, hvad de har hørt. ”Det er jo bare vrøvl fra en stakkels gammel dame”, tænker de. Og nok er hun en stakkel, men hvad skal man stille op, man kan jo ikke redde hele verden. Det er da for dårligt at hendes børn ikke tager sig lidt af hende, og nok ved de alle at hun ingen børn har, men der må da være noget familie. Eller det offentlige? Og de mumler stille, at det også er lovlig meget, at man flere gange ugentligt skal stå model til hendes skrigeri. Det skræmmer jo børnene! Måske skulle man kontakte boligforeningen og høre ad, men så kommer de fra det igen, og det kan jo også være det snart hører op, for hun er vist langt over firs, den skøre gamle kone.
Og de nøjes med at lukke vinduet for larmen.

Myrna er beskyttet i sin skizofrene verden af stemmer og minder om næsten ingenting. Hun ved ikke af at verden ler af hende, ved ikke af verden. Myrna er hvor hun er: i sin lejlighed med tungt møblement og neonrør i køkkenet, med sin hemmelighedsfulde og uforståelige verden af krig og stemmer og engang. Ja, Myrna er hvor hun er og længes ikke efter andet.

Myrna kan få dagevis til at gå med at finde annoncer fra turnerende cirkus i de mange aviser, hun abonnerer på. Hun er omhyggelig, klipper alt med stor præcision, så kun det mest nødvendige kommer med. Ingen unødvendige kanter eller margener, kun tekst. Er der et billede ved, klipper hun det ud separat og klistrer ind i de A4-store kinablokke, hun har så mange af og som er nøjagtig dateret. Hun kender hvert et foto og dets placering og kan ganske nøje huske hvad billedet illustrerer. Ikke at det har nogen betydning, det vigtige er strukturen: de mønsterrette kolonner, den præcise datering og det sirlige arbejde med at undgå at unødig plads spildes. Billederne danner mønstre, og for Myrna er det vejen væk fra russerne, uret og den fortid, der ikke længere er. Hun erindrer intet, ikke engang glimtvis. Kun fornemmer hun af og til noget: genkender en duft eller en stemme i radioen. Og russerne naturligvis. Disse bastante mænd med tomme øjne i massive uniformer af tætvævet uld. Hun møder dem hver dag i lejligheden i den murstensrøde karré fra krigens tid. Hun kan høre dem: I væggene, på trapperne og udenfor på gaden. Hun ved at de er der, og tror de kan overmande hende i et uovervåget øjeblik.

Men Myrna lader sig ikke overrumple. Hun er på vagt, hun er beredt og hun vil ikke tøve med at kæmpe. Ingen russere skal få taget på hende.

søndag den 23. maj 2010

Swarming

Regn bestøver grønt duftende
blomsterfald katarsis tiltager
rødsort galde drypvis duftende
tanker angrebspunkterer slagdråber
falder omkring hoteller med udsigt
forårsbesværgelser jordbundsvæsker
spiralforlader opad omkring forbi
rejser udkranser fuglecirkler oceaner
Knuser sig selv under regn og medicin

fredag den 21. maj 2010

U.t.

Vi opstår på bjerge af skrammel. Vi sætter katapultfjedre i bunden af ældre navler, så selvdykkere kastes ud i – indrømmet – pæne buer, med primtalsvinkler og pyntelige svanevinger. Vi har fornøjelsen af kakler og kalkerpapir og får ud af det blå anfald af medlidenhed med bier, der vågnet efter vinteren slås fortumlede med ruders uigennemtrængelighed. Vi er massive i små kilometerantal og tager os friheder, ingen andre vil kendes ved. (De ligger jo blot dér. Ingen bryder sig om dem, men det gør vi). Vi siger det usagte og ingen forstår os. I pauserne går vi ud og strækker benene i pæne bukser.

mandag den 17. maj 2010

(A)

Afsindig og affabel
lettere entropisk. Ligfugle
på særlig fortæring
måltidet dækket på nålespids.

Det lukkede rum øverst.

Et kabelløst møde over poler.

tirsdag den 11. maj 2010

Theis Ørntoft-parafrase

Så stod man bare dér på en altan i Århus
og drak lidt rødvin
røg en smøg
ikke noget særligt

men man kunne da godt lige
for hende pigen med de
store bryster
der ligger i sengen

hun bliver liggende
lidt endnu

Schrödingers port

jeg ville vise dig denne særlige gravsten

formet som en dør

hvorunder erindringer om mangfoldige liv ligger

men bare jeg kan se stenen

lørdag den 8. maj 2010

U.t.

Jeg steg af på halvvejen
ved en stille forsvinden

dansemyg i en solsøjle
spæde frugter hviskede
om vækst i sødme

under en sten
piblede du frem.

fredag den 7. maj 2010

Knæk

Falderebet kalder marsvinene ind
kakkelbordets ørken synes uendelig uden varme

vi har flokke af trængsler, mus og ankler
med sædvanlig tavshed over kaffens inerti

sovekagen, cerutten, rummet og og det broderede
landskab falmer som de fotografier, vi aldrig får kigget på

erindring i skuffer. Fremdrift i søvn.

torsdag den 6. maj 2010

*




Signede mundfuld tag tapen af
trykpunktet siver til tørsthimle
tøm ugefald i berømmelse
mine sjippetov gummiridser snorkeloven
tillykke ve-mis i ligkapellet
min stemme er
klippefremspringets 8 eroderede sange
munden tapper små bjerge fra kedlen
hver tinde tystner det pudsede øre
en pludren i hårde stød
stråler sin vældige damp.






*

Hypoetese

Jeg er så træt af sandhederne
de løber mig koldt ned ad ryggen og over ende: drømmen er den store taber, ligesom jeg, der bare digter dumt og dagligt om løgnen, disse store fede fantastiske fabuleringer om himmeltunge øjenlåg og havbåret håb. Fortællingerne i finsprit dissekeret og gemt i glas, til bedre tider. Måske?

Jeg er så træt af klicheerne
disse altid gyldne løfter jeg giver mig selv, amar´ og kors båret som lod og lovning om mere

Jeg er så træt af livet
som leger med mig og tanken om fremtid. Fugle i flugt og ben over kors, tog til tiden og tro mod alt - utopier så blege og blodfattige, at jeg græder for ikke at le

Jeg er så træt af mig selv
denne banale skabning uden krop eller krav, bare tyndslidt tillid og tungetalt tvivl, så simpel og såret at kun klichefyldte sandheder kan fylde min tid

Jeg er så træt af sandheden
så træt af klicheer, ikke mindst
den trættende kliché
sandheden er

onsdag den 5. maj 2010

*




Den høje går på en sti, kun de febersyge når

langhylssætninger får pavelæben til at sitre

det sande idioti når mig her til
til også du er blevet våd og moden

stærkt i alle plask
går planken op i gydetov
helt ind i øbjergsflæsket
fløjter jøkelkalve et diktat

til en af os blir å.









*

tirsdag den 4. maj 2010

spørgegøren i ring

det ser ud som hun staver den forkert den danske litteratur den danske
der ser ud som om hun får for lidt af den danske litteratur den danske
både og men allermest forbi den danske litteratur den danske
hvad har hun imod den den danske litteratur den danske
hvad har den dog gjort den danske?

Fodbold og undulat

Fodbold besværlig fodformet
undulat besynderlig ublu
fodbolden kigger på jorden
så streng fodbold du streng jorden er
så så undulat fløjne lille forbifart du så lempelig
sparke sparke parkens fodboldbue ovenud
rødbøg dejlig kroketkølle slagsang
og jeg smiler undulat dine farver er her
som fodboldtosser lempeligt så lempeligt
jeg klapper bold omfavnelsen er tæt bold
hvorfor du under blodbøg søger mine øjne er fortalt nu
som undulat er hjemme i græsk mytologi i græsk mytologi
og guders sammensvorne herlighed her
græsmåtte du hviler fodbold som cykel så træt
du fodbold smager græsset som undulaterne pikker frø pikker frø
langsommeligt jeg kryster dig langs alle parkens her hviler træet
med skilte ved kan jeg se jeg tænker undulat
og stirrer solen voldsom måske men den har skyklapper
du fodbold synger jeg kan høre dig
jeg hører dig så tæt på øret
hvor jeg nu ligger her pladask og trætter dig min undulat

mandag den 3. maj 2010

*






Hver bladknop gaber økologisk
hvem åbner
hvem aner
hvornår rub og stub affolkes

langt henne i sætningen venter færgemanden
uvanligt på at trævle sprog op

hvis du løber tværs gennem digtet
er du her måske kun
for sjov:

af banen her kommer kønnet
og vender folk på hovedet

og resten er lige så uforståeligt
som huller i kabalen.








*

Bil

Bil jeg overvejer ballet
min bil kører fast i karburatoren
den har radiator på hjernen
en læselet bil uden vinterfrakke
råkold hvem er du bil
det langtrukne istår på bremserne
siddekomfort for at køre bakkende ud fra parkering
bravo bil du har netop truffet en anden
skum føde dig rødhvide satan
apparat af bil zombien sidder derinde og løser krydsogtværs
automobilen genstarter
parkeringsvagten lægger sit lår tilrette
bil kom nu

søndag den 2. maj 2010

Oplæsning. Wieczór autorski. Reading.

Blågårds Antikvariat byder alle indenfor til en aften med oplæsning af international klasse i globaliseringens tegn.
Torsdag d. 13. maj 2010 kl. 20.00 på Blågårdsgade 29, 2200 København N.
Arrangementet er gratis og det er tilladt at medbringe åbne øre.

Zoë Skoulding, født 1967 i Bradfort, UK. Bosat i Wales.
Poet. Forfatter. Performer. Musiker. Menneske.
Zoë er en anerkendt britisk lyriker, der debuterede i 1998 med digtsamlingen ’Tide Table’. Hun har senest udgivet ’Remains of the Future City’ i 2008 og er desuden redaktør for litteraturtidsskriftet Poetry Wales samt underviser i Creative Writing.

Grzegorz Wróblewski, født 1962 i Gdansk, P. Bosat i København siden 1985.
Poet. Billedkunstner. Dramatiker. Forfatter. Menneske.
Grzegorz er en internationalt respekteret forfatter, der har udgivet en lang række bøger i Polen. På dansk er udkommet romanen ’Den Nye koloni’ i 2003, og flere digtsamlinger bl.a. de kritikerroste ’Siesta på Nørrebro’ fra 1995 og ’Hvis hver fluevinge er talt’ fra 1999. Senest har han bidraget til det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1.

Thomas Krogsbøl, født 1963, DK.
Poet. Blogger. Billedkunstner. Oversætter. Privat er han helt anderledes.
Thomas debuterede i 2004 med digtsamlingen ’Fra væk til væk’ og har været en aktiv del af tidsskrift og forlagssamarbejdet Øverste Kirurgiske. I 2009 udkom digtsamlingen ’Areola’. Han har bidraget som forfatter til det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1 og som redaktør for Cleaves Journal #2.

Louise Rosengreen, født 1983 i København, DK.
Digter. Færdiguddannet. Arbejdsløs. Menneske.
Louise debuterede i 2007 med digtsamlingen ’Lydstykker’. Louise har bidraget til en række danske og internationale tidsskrifter og antologier. Senest det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1.

Parking Non-Stop, dannet i 1999.
Bagud. Fremad. Lidt til venstre.
Parking Non-Stop er et psychogeografisk lyd kollektiv og eksperiment, der kombinerer reallyd med musik og talte ord. Debutalbummet ’Species Corridor’ udkom i 2008.

Redaktør og oversætter Elżbieta Wójcik-Leese vil introducere aftenens program.
Der vil blive læst op på engelsk, polsk med danske oversættelser og dansk.
*






Voldøre når min isse klokken ni
det store bryst kommer frem
loddetin er min siddeplads
i årets enlige dråbe.

Flammeven i os
tror Gud øvelse
lad os sø.

Gåsebrystøje går skruen ind
du sidder i pis
og dine skridt tager til

æder alderens bh.

Moløje går mod ti.






*

fredag den 30. april 2010

TIN MASKINE HENNING

Tin maskine nulpunkt er min gode motor nulpunkt i Elit, som godt kender hegn, og er niveau del et; behager det Enis, er det, at tin maskine er in, DINE visninger gjorde mig godt, aldrig maskine nulpunkt i en ex. Godt Elit Tor Dolores Ming Cortie aldrig i niveauer del et behager Enis Annonce Elit. Tin motor taler gode Lore min den Henning Lut er maskine nulpunktet ud. Du er et godt ex Elit smerter Cortie hegn, og det synes Elit er behageligt. Det er godt aldrig godt Elit. Tin maskine gode Lore den Henning min. Lut ud er maskine nulpunkt i ex en god Elit smerter Corties hegn, og det er behageligt Enis Thio Elit. Det er godt, det er godt tin maskine Henning min. Vi ønsker gerne Lut er motor nulpunkt IRL hvisker ex, og du Elit hegn er Ilissos Corties niveauer af ex tin maskiner gode Lore IRL gjorde den Henning min det. Vi ønsker gerne Lut. Hår osv. Maskine IRL hvisker Elit Tor, nå Ming Cortie Ilissos hår niveauer af en Mindre Enis Annonce i Elit. Tin maskinen i DIN strube Lore min den IRL Henning Lut. Vi vil gerne være maskine nulpunkt IRL. Elit Smert Cortie hegn Ilissos OG Lewis er behageligt Mindre end Enis Thio Elit - og det er godt samt hår Onkel Elittin er maskine Lore IRL Henning min Lut. Vi vil gerne være maskine nulpunkt IRL i ex'et du gode Elit Smert Cortie hegn er Ilissos store lut. Ex Lewis og behageligt Mindre Enis Thio Elit godt er godt er godt gode tin maskine støvøre gode Henning min. Vi ønsker gerne at Lut er motor nulpunkt IRL hvisker du Elit Dolores hegn er Ilissos Cortie niveauer af et ex behag Mindre Enis tin maskine tørstøre i DIN gode mening Henning min: Vi ønsker gerne Lut hår osv. Maskine nulpunkt IRL hvisker Elit Tor et ex, Nå Dolores Ming Cortie hår Ilissos niveauer af et ex Mindre Enis Annonce i ti Elit tin maskinen i DIN, Nå Lore den IRL Henning Lut. Vi vil gerne er maskine nulpunkt IRL i et du godt ved Elit Smert Cortie hegn til Ilissos OG Lewis behageligt Mindre Enis Thio Elit. Det er godt, og en motor hår Onkel Elittin, maskinen er DIN, Nå Lore IRL Henning min. Vi vil gerne er Lut maskine nulpunkt IRL, og du gode Elit Smert Cortie hegn til Ilissos AF Lewis og behageligt Mindre Enis Thio Elit. Godt er er godt, tin maskine DIN er den Henning min. Vi ønsker gerne Lut er motor nulpunkt IRL hvisker ex, og du går Elit Dolores hegn er Ilissos Cortie niveauer af et ex behag Mindre, Enis tin maskine i DIN gode mening Lore IRL gjorde den Henning min. Vi ønsker gerne Lut hår osv. Maskine nulpunkt IRL hvisker til Elit Tor Nå Dolores Ming Cortie hår Ilissos niveauer af Mindre Enis Annonce i Elit maskinen i DIN Henning Lut. Vi vil gerne er maskine nulpunkt IRL, og du Elit Smert Cortie et hegn Ilissos OG Lewis behageligt Mindre Enis Thio Elit bh. Det er godt samt hår Onkel Elittin maskine DIN Lore den IRL Henning min Lut. Vi vil gerne er maskine nulpunkt IRL, og du gode Elit Smert Cortie i hegnet er Ilissos AF Lewis og behageligt Mindre Enis Thio Elit. God er tin maskine hver kerne taler Lore udvalgte Henning min. Den valgte er motor nulpunkt i dit ex Elit Pavel Ming er Dolores niveauer, og behager at Enis er tin maskine hver kerne viser Pavels udvalgte Lore Laveran af Henning min valgte Tjener aldrig maskine nulpunkt i Elit Tor Pavel Cortie Han Ming Dolores niveauer behager Enis Annonce i ti Elittin maskiner, hver talentkerne delestrudser Pavel min den Henning Lot valgte er maskine nulpunkt i et du Pavel Elit smerter Cortie er Ming AF Lewis og behageligt Enis Thio Elit er aldrig Elit ti tin maskiner, hver kerne Pavel udvælger til Lore den Henning min Lot valgte maskine nulpunkt i Pavel Elit og du ex smerte Cortie Ming er AF fem ex og behageligt Enis Thio Elit, Pavel er Pavels tin maskine, hver Lore udvalgte IRL Henning min. Vi valgte Lot VII - gerne Ansari motor nulpunkt IRL hvisker du gør Pavel Elit Ming er Ilissos Dolores niveauer Cortie AF et ex behager Mindre Enis tin maskine i hver kerne er Pavels udvalgte Lore IRL, og det gennemføres i Henning min.Vi valgte gerne Lot Augait VII. Augait Ansaris hår hvisker ex Tor Pavel Elit og Dolores Cortie Ming hår Ilissos niveauer AF lutpati og ok Mindre lutpati Annoncerer Enis i ti Elittin maskiner i hver kerne Pavel Lore min Henning. Vi valgte gerne Augait Ansari VII er maskine nulpunkt IRL, og du Pavel Elit Smert Cortie Ming Ilissos lutpati OG Lewis behageligt Mindre Enis Thio Elit. Augait Ansari Pavel er Pavels hår Onkel Elit Ansari tin maskine er hver kerne Henning min.Vi valgte gerne Augait Ansari VII er maskine nulpunkt IRL, og du Elit og du Pavel Smert Cortie Ming Ilissos lutpati og Lewis behageligt Mindre Enis Thio Elit. Augait Ansari Pavel er Pavels tin maskine er hver Pavels IRL Henning min. Vi valgte gerne Augait Lot Ansari VII motor nulpunkt IRL, hvisker,du gør Pavel Elit Ming Ilissos Dolores niveauer Cortie lutpati behager Mindre Enis tin maskine er i hver kerne, Pavel , og det gennemføres lige nu i Henning min. Vi valgte gerne Lot Augait Ansari VIIs hår hvisker Elits Tor Pavel Ming Dolores niveauer Corties hår Ilissos lutpati i en Mindre Annonce Enis i ti Elittin maskiner, Ansari i hver kerne taler min Henning autopilot. Vi valgte gerne Augait Ansari VIIs diamanter er maskine nulpunkt IRL, og du Pavel Elit Smert Cortie Ming Ilissos lutpati OG Lewis behageligt Mindre Enis Thio Elit. Augait Ansari Pavel er Pavels hår Onkel Elit. Augait Ansari tillægger tin maskine hver kerne Pavel Lore IRL Henning min autopilot. Lot vi valgte gerne Augait Ansari VII er maskine nulpunkt IRL Elit, og du Pavel Smert Cortie Ming Ilissos lutpati og Lewis behageligt Mindre Enis Thio Elit. Augait Ansari Pavel er Pavel er tin hver gang den Pavel valgte Henning min. Vi valgte gerne Lot Augait Ansari VII motor nulpunkt og exet du hvisker Pavel Elit Ming i Dolores niveauer; Ilissos Corties lutpati AF en tin maskine i hver kerne Pavel giver Henning min. Vi valgte gerne Augait Lot VII. Augait Ansaris hår hvisker, og Elit Tor Pavel Ming Dolores niveauer er Corties hår Ilissos lutpati og det er ok Mindre lutpatis Annonce Enis i ti Elittin maskiner, Ansari i hver kerne min Henning autopilot. Lot vi valgte gerne Augait Ansari VII er maskine nulpunkt IRL, og du Pavel Elit Smert Cortie Ming Ilissos lutpati er mine konservative OG Lewis behageligt Mindre lutpatis Enis Thio Elit. Augait Ansari Pavel er Pavels hår Onkel Elit Ansari tin maskine, hver kerne du stryger Pavel Milansi vælger Henning min. Vi satte gerne Augait Lot Ansari VII som ualmindeligt meget maskine nulpunkt i Elit, og du Pavel Smert Cortie Ming Ilissos lutpati AF Eugait Augiat Lewis og behageligt Mindre Enis Thio Elit. Augait Ansari Pavel er enig, som du i pi.

SPHRYNX

perlepladens camenbert eng
flyder over strygejernets
sankt veitsdans i hverdagens
natskjorte foldeører af
kastrerede trappetrins
uglegylp klicheér

Opkald

Min nye mobil
klippet ud af drømmetiden
bizzz, hvornår - fra - hvor

Mod...

Med en spinkel lyd
går fjordene i stykker
alle porer tør

onsdag den 28. april 2010

Parafrase

jeg græder egentlig ikke af sorg

det er bare reminiscenser

forladthed

fortidige gensynsglæder

forventninger om de fremtidige gensyn

i samhørighed

som bryder frem

lørdag den 17. april 2010

Piber og trommer

Det er ikke særlig sart og sensitivt, vores forehavende. Men vi vinder flor om vores ord. Sådan skrives historien. Med skønskrift, men i bestemt form. Der er en række mænd, der holder taler, fører ordet. Enkelte kvinder flankerer dem, med budskaber, der til forveksling ligner dem, der ligger i de af mændene førte ord. Andre mænd og kvinder klapper. Atter andre kvinder og mænd slæber og pynter og rydder op bagefter. Og så har vi dem, der sidder i krogene og ude bagved og klager og klynker sig. Er uenige i dagens orden og talernes sidste ord. Disse bonde- og brokkerøve drikker sig fuldere og fuldere og til sidst tæver de hinanden eller dem, der er endnu længere ude. Yderst sidder en tigger. Hans pibende harmonika hiver efter vejret. Han beder om lidt klingende mønt, imens han pumper varm luft ind og ud af den gamle blæsebælg, lirer lidt lyd af for opmærksomhed.

At trække sigende sætninger sammen og vide dem ud igen, gør vi alle. Høje som lave, store som små, fede som smalle. Det er ingen kunst. Ingen poesi.

fredag den 16. april 2010

u.t.

Måske var det nok
at tegne kort på din ryg
og fare vild i
de hvide pletter, der hvor
ingen af os lyste før.

onsdag den 14. april 2010

På renden

rapporten emmer

magma render

efter det stille vand

jeg drømmer om tsunamier

Adonis

Du kryber gennem mit sind

Folder kronblade ud
Lader mig dufte
Skarpe linjer
strækker sig gennem lyset
ind i skumringen
Og til den anden side af

dit sorte øje

Uudslettelig
Som fodspor i våd mark.
Tåge nætter
mælke hvidt.
Du er mit billede.

Min

mandag den 5. april 2010

Den Lille Sorte

Ud af Den Lille Sorte kommer en kvinde, højt og flot, blondt hår opsat, elegant i sin hverdagsbeklædning, lange ben i løstsiddende lange bukser. Der er noget i gangen, den måde hun skridter fortovet af på, som en scene eller et langt podium. Et øjeblik efter kommer en lille bylt hoppende ned fra butikkens trappesten. Med skulderen nærmest glidende mod udstillingsvinduerne langs fortorvet, bobber hun lidt forsigtigt efter skønheden, der på sin side går på kantstenen ud mod cykelstien, så langt fra den lille som muligt. Bylten har lyserød silkesløjfe i sort hår, er bred med korte ben i strømpebukser under hvid flæsekjole.

Så kom skraldet. Skønhedens læber spidser til og ud spyr hun væmmelse. Hvorfor skal du altid pille ved alt tøjet i butikkerne og gnide klæderne mellem dine små fede fingre? Du er henne og røre og rode ved det hele. Dine fedtede pølser er så ulækre i alting. Kan du da ikke se, hvor klamme de er? Det er pinligt at have dig med ud. For fremtiden må du sidde alene derhjemme, når jeg tager på shopping. For hver sætning, hvert nyt skridt hun tager, giver det et lille spjæt i Frk. Fedeberg, det lille utyske.

Den dag kommer, hvor hun føler sig hjemme i sit øgenavn, lyder det som enhver anden sit navn, tager det på sig, som Else Pelse sit Pølseskind, der dækker hænderne. Da er hun lejer med eget værelse, adgang til køkken, bad og toilet. Kannibalen har med gaflen kræsent skubbet hende ud på kanten af porcelænet.

søndag den 4. april 2010

Apart e

Det har jeg så ikke. Glemt dig. Jeg har bare pakket dig ned i en skuffe mellem ubrugelige noter, grafit og blegede garnruller. Hvor længe du har ligget der, ved jeg ikke, heller ikke hvor længe du skal blive der. Måske altid, måske aldrig.

Blyantspidseren er spændt fast til bordet. Jeg elsker at spidse de gule blyanter, en efter en, mens bly og træ samler sig som afrevne totter i skuffen under. Jeg ved ikke, om det bedste er pennens nyvundne skarphed eller alt det, der skrælles af. En dag vil der ikke være mere tilbage. Det føles godt. En dag vil alt være skrællet af, skrevet ned, forsvundet i en skuffe mellem garn og bleghed. Det føles godt, det gør det.



onsdag den 31. marts 2010

8 haiku i svensk antologi


I marts 2010 udkom den svenske antologi Fri Haiku 2010, I piletræets skygge med bl.a. 8 haiku af mig. Fri Haiku 2010, I piletræets skygge kan bestilles her
Redaktørerne Lars Grannström, Johan Bergstad og Lars Vargö redigerer også WEB siden Fri Haiku.
Fri Haiku er et tidskift for haiku og haikuinspirerede digte på svensk. Det indeholder dog også digte på norsk, dansk og engelsk. Samt oversættelser af klassiske og moderne japanske haiku forfattere.Fri haiku samler således moderne frie fortolkninger af haiku og senryû formerne både hvad angår antallet af stavelser og kravene til indhold.

torsdag den 25. marts 2010

Ny polsk poesi

Ny polsk poesi
9. april 2010 - 19:30

Agnieszka Wolny-Hamkalo og Adam Zdrodowski.

Fredag d. 9. april kl. 19:30 vil Arena præsentere antologien ”Ny polsk poesi” på Forfatterskolen. De to polske digtere Agnieszka Wolny-Hamkalo og Adam Zdrodowski kommer og læser op med deres oversættere, Judyta Preis og Jørgen Monrad. Ph.d. Anna Mrozewicz fortæller (på dansk) om ny polsk litteratur. Der vil blive serveret drinks og snacks.

Der er gratis adgang.

mandag den 15. marts 2010

Erfaret

Ind imellem, når jeg mindst af alt venter mest af alt, er dine røgslør beskyttende skyer på dén himmel, jeg ikke tror på.
Så lægger jeg mig ryggen, og glor på de uforståelige mønstre de danner et sted over mig, så fjernt fra os og vores at jeg ser, hvor lidt af alt jeg fatter og hvor meget der er at forstå.

Meget nærmere kommer jeg ikke begrebet erfaring.

Heromkring

Et hegn må begynde et sted,
er man tilbøjelig til at mene, og leder.
Et tog i fart flytter
sin begyndelse hele tiden.
En kolibri er en begavet udgave
af en humlebi; og på tilsvarende vis
er det muligt at finde et nyt afsæt.
Nu er det tydeligt at ikke kun elskende,
men alle mennesker har brug for
at se det samme igen
i levende lys.
En tåge har ingen oprindelse,
hvis den har er det ikke relevant;
så det klare er afgrænset i forhold
til omgivelser af rørende beskaffenhed.
Livet i sig selv, historien,
viser tilfulde, at det, der kan siges
forud, ikke er sandt. Men alt
må vejes og findes igen.

søndag den 14. marts 2010

Fifi skyfri

*






Et et er du er du er du du er du du du er er er er den den du er da da du du du du er er da er skyfri da du et du du den du du giv du et et et et første to møder da er et er er du et du er du du den er du et du er du er du du du da er et er du er et et er er er da du er et du du du du er den du du du du et er et et er er himlen er da et et er er er er et himlen himlen er kys den er den et er den er er himlen den er er er den den er et du er et du er er et du er et du er du er du er du et et er er et er er du du du et et er er et et er den et giv et du er du er du den den du et er er du da du er du du er er er du du er er er du er er er er er er den et er den er er er himlen er et du du du er er du er du er du er er du er den da himlen dada du den du da da du da da da du et er er et du er du himlen du den du himlen du er du første du du den da den første kys du et du første du et du du du du er er du den den du du du du du du du du er er er er er er er er er er et er den er et du du du du du et er er den er er er du du du et et er er den er den er er er er du er er er den er du er er er er er er et er du du himlen er skyfri er du den er du er du du du du du den du du du er du du du er er et den er du er er du du er du er første du er du er er kys du er er du er er du du du er er du du du du er du den kys du er du du er du du et er er er er er er er er er er er du du du er et et er du er er himlen den den himlen er et er er den er den er er er er er du er den er er er du du er du er den den den himlen er.



*

Eros

Dine store, talende, mandelformede øjne
er altid
Jeg betræder verden
som min egen Tundra
Hører stilheden og alle dens længselsfulde brøl
som et ekko
en mosaik af alle de stjerneklare nætter.
En stemme fra urtiden ansporede os til vildskab.
Pinus sylvestris
Jeg savner din skygge.

Kærligheden ér.
En nunatak.

Og nord efter dem med ret fed rongo

*




Og og og ind og og og og og og og Dem og og og og med med dem og og med og og og med og vælg og og dem med og med og og med med og og og og og og og og med skyer og og med med og skyer og og og og og og og og og og og og med og og og og og med dem dem med og og og og og med og og og og og med og og med og og og med og og med og og og og med og og og og og og med og og og med og og med med med og med og og med og og dem dem følg og med og og og og og og med og.



*

På vej

jeg leder efter sandheden
leder efter sandheden
leder efter
leder
er
.
er
leder
leder efter
leder efter sandheden
jeg leder efter sandheden

MICHAËLISSphssomshave

*







Det som som som det det som som det som det det som blev som blod blev som det det det som som det som som skal som skal det som som som det skal som som det det det som jeg det som som som blev det skal skal som som det som som som det som som som skal som som som skal skal som som som som som jeg det som jeg det jeg jeg som jeg som det som som som som som det alt det som som som blod jeg jeg jeg det støv det det det som det det som som som som jeg som som blev jeg støv som blod som som det blev det som det som jeg som som jeg jeg jeg jeg jeg jeg som jeg det jeg jeg jeg det alt det som alt det som skal jeg jeg alt jeg som som som som støv det røde blod som blev som som som det som det det blev som det det det som det som som skal som det som som som som det røde jeg jeg som alt det det det som som røde som løbe det blod jeg det det det som blæst det det det det som blæst som som som alt som alt som alt det det det det det røde det jeg alt jeg det røde det som det røde jeg det jeg som det jeg jeg som blev det blev det det som røde det jeg jeg skal jeg jeg kande det det det jeg skal jeg jeg som som det jeg røde som blod røde som jeg som som som som skal som som som som jeg det som som som som som som som som som jeg jeg skal jeg det jeg det jeg jeg jeg jeg jeg det det som jeg alt alt som som blev ild som skal jeg.







*

lørdag den 13. marts 2010

DYRERIGET

spild af tid
skæmtede spøgefuglen
som stod på pinde
i husbåden neptun´s
velrennomerede bar
med topløse kakaduer
og bundløse hellefisk
på hylderne

lørdag den 27. februar 2010

Glasset synger i vinteren

Thors vandstjerner daler ned
hvil på drengs uldne jordbærild
optaget & rødkindet
flammingotretaller ad vinduesglas
marvrammende fælt

torsdag den 25. februar 2010

Kulbåd

Jeg har den trøst
at jeg har lyst til at se det nu
hele tiden videre, kom nu
se mig gå om bord i natten, kulbåd
trækfugl som harmonika, musikken
er en blender, kom nu, følg mig
der er blade på det træ, det drysser
ned, men jeg er fattig i forhold
jeg må søge indad, det er muligt
se mig gå om bord i natten, kulbåd
floden er tilpas forsigtig, den bøjer
sig når den skal svinge, det gør den
fordi så går det bedre, det er let
jeg må hente den forsigtighed hos mig selv
det er lyset, fremad, lyset i sin strop
det går op, mens det passer sin butik
lysets kunder har klaver, som de spiller
på mens de venter, stille blues
alt hvad de tænker, mens de lytter
timerne igen, midnat, det er sent
se mig gå om bord i natten, kulbåd

søndag den 21. februar 2010

Tidens tand



Jeg tænker:

“áþvert tið
ak em vendilbúi
en hvat gör þat
allir nú til dags
vori þverþjóðalega
bara einn biti”

Og siger:

“hvad der er acceptabelt sprog
beror på tidens fokus
og hvilken stand
man skønner at tilhøre”
Jeg vil være oktober efter maj, svalende smuk, klædt i gyldne farver
blåfrosne knæ i langskaftede støvler dirrende af usikker lyst

Jeg vil være et Dantes overjordiske rige, en blid fortælling om Texasroser og barmfagre mammas
blødende hjerter i lilla lilla lilla

Jeg vil være en falmet kuffert fanget i sort-hvide pixels
en banegård uden rejsende, beboet af bænke ridset med afskedsord

Jeg vil være en afrevet vinge samlet op af en djævel
en amputeret strofe i en tanketom hal
et Nordkraft med for tidligt døde sandheder gemt i rustne rør

Jeg vil være en underbelyst nat
et usandt vidne om noget, der aldrig blev

fredag den 19. februar 2010

Ved omfartsvejen



Kortprosa med levende billeder, klik her

Sigt i dag og træf i morgen

Festen futter, sådan nat
går en rutsjer, spætten mast
jeg er svensker, sorgløs
i min mave er en sten der læser
Rimbaud og de syv små høns
jeg har fri fra min fantasi
jeg har paver
de ligger som fluer i min drink
folketinget duver, nattoget ætser
hurtigt nu, jeg er mest til det rå
skal jeg klemme dig i gadens våde bruser
mens sæsonen flår i Vejles symmetri
hænger du i Søllerød endnu
jeg er franskmand, brandmand
ægte flamme for din kukker, kom herind
låsen er en kvindes rytmerier
de går Tølløse, sjældent videre
ind ad døren hvor de spørger efter Knud
Romer, som har sat sig på en skammel
å ja, eventually, sigt i dag og træf i morgen
alle simple dages rester slipper fri

torsdag den 18. februar 2010

Ordene er skygger

sandheden er lys, krøllet og svampeagtig
det er vist
kun undfangelse, fødsel og død
lade sig fange
det er vel nok forvirrende
fokus sletter sig selv
forandring

svarkuvert

Jeg kunne skrive et brev til mig fra dig:
”Hvis du kunne se mine hænder nu, ville du vide, hvor meget de savner din krop”.

Jeg ser dem, men ikke savnet, kun hule hænder der holder om ingenting udover pennen. Ingen afsender; modtager ukendt. Korte knapheder og afmålte distancer.
Bjerge flytter ingen tro, skrev du.

”Jeg kom til dig, jeg flyttede bjerge, jeg troede” skrev jeg, at du skrev.
”Til mig fra dig”, stod der.

Jeg er ikke et bjerg.

tirsdag den 16. februar 2010



enmannsdiskotek

jeg slipper meg ned over det blinde orkesteret
og overfaller dem med brennende jukebokser
driver dem gjennom morgengryet
og river dem i biter
på en stille parkeringsplass
med lånte huggtenner

triumferende

leverer jeg huggtennene tilbake
og ramler av barstolen
ruller rundt på en myk flaskehals
og synes alt er gjort av kvinnehud
jeg ligger under biljardbordet
og ser opp i giljotinen

kalvende isfjell

roper jeg til bartenderen
og håper på noe originalt

nierballen går i hjørnelommen

En farve er figur

Orange, smørblomst
en farve er figur i sin vrimmel
det gør lilla i mit hoved, ondt
rødtunge bruser ligeså dumt
som et spekter i en hønes fantasi
hvad med sort, gråhvidt
blå karfunkler i tasken med bly
grønne koste der fejer hele byen
samme baggård er neon i mit bræk

lørdag den 13. februar 2010

fredag den 12. februar 2010

Til digteren 2

Engang var jeg sikker på at digtere ikke havde humor. At de altid stoppede op, vendte rundt, hver gang en stråle grin sprøjtede dem i møde. - "Næ," sagde de, "der er intet". Så fortsatte de med at gå nedad gamle gader - ikke dem i Milano, med arkitektur og anden kunst. De gemte sig i stedet i gamle huse med brædder for vinduerne (det kunne slet ikke være i Milano) og forfald i fuld galop med det helvede der omgav dem når de ikke lige skrev deres bedste digt.
Derfor var min overraskelse stor, da det gik op for mig, at de kunne grine. At de ofte gik ind ad en port som førte mig til en dør med et håndtag af kobber - et, jeg den dag i dag får lyst til at røre ved.

Lignelse

Jeg ved ikke om humoren har forladt mig eller jeg har forladt den. Jeg ved bare, at der er en tom stol ved siden af mig og kun lunkent vand i hanen. Jeg kunne bruge så meget andet – mistroen, vreden eller den velkendte selvspidende kulde: Sarkasmen er nådigt brænde, men den soder og misfarver stukken i loftet. Så jeg tænder levende lys i stedet og gnider hænderne mod hinanden. Bare fordi det ligner. Og fordi alt ikke er, hvad det ligner.

Du skrev til mig om solsorte, om foderautomater og om hullede kasser, der stirrede tomt på dig udenfor.

Jeg har set også dem, hullerne, de kommer når man mindst venter dem. Jeg tror, du har prøvet at kravle ind, men du var for stor eller hullet for lille. - Sådan har jeg det med verden, min ven. Jeg har forsøgt at entre den, men hullet var for lille eller også var min røv for stor. Måske var der bare ikke plads. Det peger begge veje, ikke?

Ja, så kan vi le lidt ad det. Forladte som vi er, humorforladte.
Men det skal ikke forhindre os i at tænde lys, så længe det ligner.

Går i stå, besvimer

Går i stå, besvimer
ren tanketorsk i min boks
det er forever, nighttime
jeg er Mols i en flaske, molbo
sort akvavit, jeg har skænket
alt er hældt op i mit øre
jeg bliver større, vokser
sætninger i fonogram, alt på tværs
bygning, baggård
det var vers i en hule
det var hælere på ruten
krudtet vædes, det går baglæns
solarier kan heldigvis stå fast
jeg trodser en kantsten midt på dagen

torsdag den 11. februar 2010

Du lyser af mig


I natten er sneen funklende blå

Dine øjne lysende
Som tunneller
ind i en skov af blindgyder
I denne udvidede bevidsthed
Ser jeg skyggen af dit højrejste
De hvide dansere
Ældes i skumringen

Luften er salt
som havet er det

Fælles tov

Fælles tov når vi trækker
trådene er hermelin
jeg skal sinke en på dusen
jeg skal himle
Dyveke er krykke i min drink
når jeg drikker er jeg klar
jeg har et luftsyn
jeg kan se Trankebar i mit fjernsyn
for jeg er rig, mægtig
stormogul fordi jeg sidder som en pave
kroser mig på maven med et skind
jeg skal heldigvis bevises før jeg segner
jeg har stået længe i en pyts geografi
og det regner stædigt fra min pande
før jeg stopper
Giv lidt af din tid
hold månen i dine hænder

onsdag den 10. februar 2010

Til digteren

Engang troede jeg det var månen og digteren der hørte sammen - det er ikke så mærkeligt, digtere sover dårligt om natten og månen er ansigtet de taler med. Folk der ikke kender til processer hvor ord bliver ved og ved så længe at tevandet fordamper og brødet rister til kul ved ikke at alt får digteren til at skrive. Månen er der hele tiden og det er godt, men ordene.. Fortæl mig: Hvor sidder ordene på himlen? For de er der vel, hvis digteren anbringer pistolen for enden af mælkevejen og prøver at plaffe dem ned? Nej,de kan ikke trues. De findes kun hvis digteren står foran spejlet og kigger længere ind så han rammer noget og dette noget bliver ved og ved så længe at tevandet fordamper og brødet rister til kul.

søndag den 7. februar 2010

PASO DOUBLE

barnet hører
byer flyver overskrifter
uniformer kysser spurve

barnet forsvinder
karrusellen hviner bravo
tvivlen drukner dåren

barnet danser
desertørens snore knækker
anarkiet synker tilbunds

barnet falder
barnet skriger

stands musikken
stands musikken
næsehornet sidder på trompeten

mandag den 1. februar 2010

Skyd ikke folk




Rantzausgade, sommeren 2009.

lissom en linje i det

når jeg skriver noget giver jeg som regel de enkelte tanker og linjer god plads fordi det er min holdning at der skal være plads til både eftertanke og begejstring, med mindre emnet i sig selv lægger op til at teksten skal stå på så lidt plads som muligt, hvilket sagtens kan ske, og i virkeligheden er det meget nemmere rent skriveteknisk hvis jeg bare hamrer løs i tangenterne efterhånden som ordene kommer til mig uden at tænke på om modtageren bryder sig om formen, for egentlig har jeg aldrig været i tvivl om hvordan jeg skal sætte en tekst op, det gør jeg intuitivt, selvom man aldrig kan vide om man har fat i den lange ende, men når jeg selv skal læse noget på en computerskærm bliver jeg langt hurtigere utålmodig og træt i øjnene hvis der er mange linjer i massive tekstafsnit, og så har jeg det med at lade blikket flakke for at få et overblik over om det nu også kan betale sig at læse det hele, eller om jeg bare skal nøjes med overskriften og tage resten med et halvt øje, for det er jo pudsigt at det er noget helt andet når jeg læser bøger eller aviser, hvor det ikke gør det ringeste at der står side op og side ned med sammenklemte bogstaver, men måske ligger det i internettets natur at man ikke vil opholde sig alt for længe på den samme side, for hvad nu hvis der er mere spændende læsning og bedre information på de hjemmesider man kun er et enkelt klik fra, og hvis det forholder sig sådan gælder det om at fastholde læserens opmærksomhed ved at skrive personligt og dramatisk så vedkommende ikke kan nære sig for at få slutningen med, hvis ellers starten har været interessant nok, og har den det tror jeg ikke det er noget problem for læseren at følge med i teksten for at få det hele med, tværtimod tror jeg at hvis ordene på forhånd har fået masser af næring kan de befrugte hinanden på en måde som minder om pauser i musikken, hvor stilheden får sin egen betydning i forhold til lydene før og efter, og på den måde kan ingenting pludselig betyde alting, også kaldet ’det, der står mellem linjerne’, men hvis der er meget lidt plads mellem linjerne er det begrænset hvor meget livsforlængende ilt fortællingen kan tilføres, og så blokerer man jo bare læserens mulighed for at fortolke frit og selv digte med og blive en del af den gensidige kommunikation mellem tekst og læser, selvom jeg godt ved at ordene ikke uden videre kan lave om på sig selv når de først er sat på papiret, men helt sikker er jeg nu ikke, for der er mange eksempler på at to personer opfatter den samme tekst helt forskelligt, og hvis det ikke var sådan ville det være omsonst at skrive andet end manualer til opvaskemaskiner og dosmersedler og parkeringsbøder og grundlove og indlægssedler til receptordineret medicin, og hvem gad så bruge kræfter på at finde på noget der var tvetydigt, underfundigt og tankevækkende på den gode måde, endsige skrive digte hvor ordene og stroferne lige så meget handler om sprogets musik og farver og rytme, for slet ikke at tale om daglige hyggeklummer om bogudgivelser, busture, kærlighed og prisen på kunstigt sødemiddel i supermarkederne