Hånden under mig

Nogen gange når jeg sover får jeg øje på en hånd der ligger under mig
Jeg kan ikke bestemme hånden
Den lukker ikke op og i når jeg beder den om det
Den forklarer ikke hvor den kommer fra
Den er ikke til at flytte på
Jeg kan f.eks ikke skubbe den væk ligesom krummer
Det er lidt ligesom modermærker man ikke kan se men som nogen gange klør og dermed fortæller mig at de er der
Den gir mig ingen forklaring på hvordan og hvorledes den er forbundet til resten af min krop
Det gør mig skiftevis utryg og rædselsslagen
Jeg ved jeg er vågen for månen er forskellig som månen er forskellig og lagenet er krøllet og koldt og varmt alt efter årstiden og min krop har den alder min krop har og jeg ved godt jeg har fået lidt mave
Hånden er sjældent flad men knyttet.
Det er næsten værre end den drøm jeg havde da jeg var 25 om mit knæ der ikke kunne bøjes fordi der indenunder kunne føles et foster som af en eller anden grund var i stand til at holde sig skjult og i forbindelse med min knæskal
Det er ikke meningen det skal lyde syret det her, det er en meget enkel ting det med hånden. Et eller andet sted må det være min hjerne der spiller mig et puds.
Nogen gange står jeg op og kigger ned under dynen og finder ingenting. Andre gange er jeg mere i tvivl.
Jeg tænker det er sådan en evolution foregår. At mennesket vågner og føler lemmerne komme. Ligesom fiskene da de krøb på land. De må også ha mærket de knogler der var på vej. De må også ha følt en dobbelt vejrtrækning på vejen fra fisk til landdyr. De må også ha været i tvivl. Måske er det ikke meningen at man skal vågne. Måske vil evolutionen gerne gøre det mens man sover. På den anden side er jeg jo en mand, og mænd kan ikke få børn. Slet ikke i knæet, hvorimod hænder kan komme når som helst af sig selv, fordi der altid er brug for hænder. Til at røre et andet menneske, eller til at skifte noget.