Jeg har tænkt over dig
og over vinterens væsen
det er ubestemmeligt mildt
og året er som altid ungt
men dog allerede gammelt
for allerede nu er trangen
til forår så stærk
som havde hjertet
gennemlevet hundreder af vintre
som vidste det allerede nu
at det med forårets komme
snart var efterår
og dog er der en sommer imellem
og selvom selv sommeren
må forlade os en dag
vil den måske ikke forlade os
uden ønsket om
at vinterens unge og
ubestemmeligt milde væsen
gammelt som havde det
gennemlevet hundreder af vintre
denne gang gik foråret i møde
uden angst for om efteråret
nu igen kom så alt for hurtigt for
den unge vinters ængstelige hjerte.
fredag den 23. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Dette digt er skrevet til min ven Gittes datter, Mette, i anledning af hendes 14-års fødselsdag i vinters. Det er skrevet med tanke på, hvor gammel og rig på smertefulde erfaringer man kan være, selvom man er ganske ung, men er opvokset på en institution, hvor alt er gennemsyret af reglementer, hvilket i praksis vil sige forbudt, og alt derfor synes tilladt. Og med tanke på, hvor uendeligt mange flere liter hjerteblod, man synes at have råd til at miste per år, jo yngre man er, for dog blot at være så meget desto mere sårbar er for en sær, pludselig rastløshed. Ganske umiddelbar som hun er, blev hun glad for digtet, og skrev siden, både angst for alskens svigt og trofast mod sine 14-årige forhåbninger og erfaringer med kærlighedslivet, selv et smukt digt til sin mor. Mens jeg i mit stille sind var ganske tilfreds med ikke lige at være fyldt 14 år.
Kærlig hilsen Ture.
Send en kommentar