Når det sidste kærlighedsdigt
i verden er skrevet
ville jeg så gerne skrive dette digt
og bringe det et sted hen
hvor du ventede mig
og jeg ventede på dig
dette glemte sted på jorden
som jeg mener at vide
er gemt i dit hjerte
hvor tiden ikke er gået i stå
i et endeløst antal cifre
uden ansigt eller navn
hvor tiden ikke er gået i stykker
og brudt op i doseringer
af det der var engang
hvor al tid ikke er gået af led
og tegn og sætninger ikke
er blevet til tal og systemer og
problemer placeret i æsker
ja, dette glemte sted på jorden
hvor altid engang begyndte
der ville vi en dag mødes
hvor du ventede mig
og jeg ventede på dig
dette glemte sted på jorden
der er gemt i dit hjerte
dette glemte sted ville jeg
så gerne læse op for dig
for igen at begynde på livet!
søndag den 18. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar