Endnu et dgt til Lene

jeg drømmer om at skrive et digt med rim
men drømmen vil ikke rime
jeg er så bange for at knække blomsten ved stænglen
men drømmen vil stadig ikke rime
i drømmen er jeg en bølge der vander en blomst
med en rivende strøm af lyst
men jeg er så bange for at knække blomstens stængel
at selvom blomsten er som et skib
der i drømmen drives frem af lysten
driver jeg blot rundt uden hvile
på et endeløst hav ingen har set

men jeg ser det, elskede
under vandet ser jeg et hemmeligt hul
i skibets agterstavn
og jeg ønsker kun at komme derind
planløst driver jeg rundt på havets overflade
og slår mod hist og her
men i drømmen drømmer jeg
jeg, en lille bølge
om at fosse indad dette hul
og med dig synke mod havets bund
at vække dit hjerte mens du sover
og på denne bund at ånde frit
som er både du og jeg vågne
i denne drøm i drømmen

så vågner jeg igen af denne drøm
og forsøger at skrive et digt med rim
om bølgen der slår mod hist og her
men drømmen vil ikke rime
indtil du lukker mig ind i søvnen
gennem det hemmelige hul jeg så i dig
og du vækker mig af drømmen
på bunden af havets dyb
ikke længere er jeg bare en bølge
men vi er som havet selv
det som ingen har set
som drømmen om et digt med rim
det som ingen har set, elskede
udover du og jeg.