Kære søde Christina
i mit hjertes skjulte paradishave
er du en sjældent følsom blomst
der engang foldede sine blade ud
for dertil at være bestemt
fra kønnets bløde kerne
at skabe et liv i livet
der overgår selv den største digters fantasi
og måske også din egen
for skabelsen voksede fra sit ophav
fra kønnets bløde kerne
der skabte et liv i livet
og jeg tænker mig
at Jesu kærlighed i tidernes morgen
da han skabte et liv i livet
havde dig i tankerne
for i dit liv i sin blomstring en snarlig dag
at sprede frø af glæde og fred
og skabe et liv, Christina
i dit eget liv.
søndag den 11. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Dette digt er skrevet til en pige, jeg har mødt på Bispebjerg Hospital. Hun fik en fødselspsykose, da hun fødte sit elskede barn, og har siden, som en martyr for alle dem der ikke elsker, båret kærligheden til sit barn som en tornekrone under lange ophold på de lukkede afdelinger på Sct. Hans. At man kan blive syg af det erotiske kærlighedslivs maskerade gør ikke nogen til helgen, men når kærligheden til et barn kan være så smertefuld, som den har været for Christina, kan glorien kun bæres med rette. Også selvom den for hende er plettet med blod, tårer, skam og skyld. Så meget desto mere bærer hun den, usynlig for alle andre end Gud, med al den værdighed, som hendes sagtmodige og skrøbelige sjæl måtte rumme.
Kærlig hilsen Ture.
Send en kommentar