Den dag hvor alt begynder
længst at være forbi
og som slutter der
lige der
hvor alt længst er forbi
hvor ensomheden ikke længere
er elskovs bagside
som i skrivende stund
og elskov ikke længere
er ensomhedens forside
som på en formiddagsavis
hvor ingen kender natten
da begynder en evig dag
som ingen nat kender
som var natten blot
en parentes af pinsel
før al ensomhed ender
midt i et kærlighedsdigt
lige der
for enden af min sølle streg
hvor du begynder
at mærke kærligheden
begynde i dig.
søndag den 25. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Du skriver utroligt smukt, Ture. Det gør du. I meget stædig form, eller fast måske snarere - men meget, meget rørende. Jeg bliver i hvert fald rørt. Tak :-)
Send en kommentar