hver nat er alt forbi
– verden, landet og byen
gaden, lejligheden og sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
forsvinder i et hul
der bliver større og større
for hver dag der går
eller ikke går
morgen bliver til formiddag
eftermiddag til aften
jeg forsvinder efterhånden
som alt det andet
og kort før indslumringen
forsvinder selv du
der engang vækkede mig
således som morgen
igen vil blive til formiddag
eftermiddag igen til aften
og verden igen
vil svinde ind i landet
byen ind i gaden og
lejligheden ind i sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
som det i morgen
igen vil blive til –
hver nat er alt forbi.
mandag den 26. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Sådan kan en depression se ud indefra. Og sådan kan de hvide pillers løfte om mørke og søvn synes bedre end det evige livs forjættelse, som sjælen i sit afsavn engang blev vækket til, uanset om denne kærlighedens vækkelse udsprang at et menneske af kød og blod eller en Gud. Eller, som det er for mig, én og samme. Der er næppe megen værdi eller produktion at finde i digtet, ud over på denne nok så vigtige vis at være solidarisk over for en følelse, der er lige så virkelig og reel som togene nedenfor mit vindue, som cirka hvert femte minut kører frem og tilbage melem Bispebjerg og Nørrebro Station. Og det er endda mere end man kan sige om digtet, for det synes, snarere end frem og tilbage og videre mod Vanløse eller Hellerup, at bevæge sig i en cirkels trædemølle. Men det er derimod solidarisk over for en følelse, der dog er lige så virkelig, og for mig egentlig virkeligere, ja, endog langt virkeligere, end togene nedenfor mit vindue, der hvert femte minut kører frem og tilbage mellem Bispebjerg og Nørrebro Station.
Kærlig hilsen Ture.
Send en kommentar