Du står i døren: ”Jeg er ved at blive et barn igen”, siger du.
Og fortæller om hænderne der krymper og bliver porøse, som efter et langt karbad, hvor huden går i opløsning.
Dine øjne ved mere, end du siger. Dine øjne kender til en sandhed, der er ikke er virkelig, men er din og din alene, og derfor så forfærdeligt skræmmende. Så ubærligt ensom. Så uvirkeligt virkelig.
”Jeg kan se de vokser baglæns,- hænderne”, siger du. Ser ned, mens du taler, som skammer du dig over dine ord.
Du fortæller om dig selv som barn, om et Dengang hvor krop og hoved hørte sammen, hvor alting stemte overens og Du var Dig. Din længsel er tydelig. Det samme er din afmagt. Og jeg ville ønske, at jeg kunne tage dine hænder og føre dig tilbage til karbad og uvidenhed og sammenhæng. Ville ønske, at jeg kunne fjerne tvivlen og skammen, lade dine hænder gå i opløsning og vokse baglæns med dig.
Men du står i døren som et fortabt barn med ord, der ikke hænger sammen og en krop der for længst er blevet voksen. Og jeg kan ikke opløse hverken virkelighed eller afmagt, men alene se til hvordan du forsvinder. Opløses. Som dine hænder.
”Jeg er ved at blive barn igen”, siger du.
lørdag den 31. maj 2008
In English
Nu er In English tilføjet. Hvis du har tekster på engelsk liggende i Anarkiet må du meget gerne forsyne dem med etiketten In English. Også fremtidige engelsksprogede postings please!
fredag den 30. maj 2008
Nyt layout
Vi lader de nye farver stå et stykke tid. I mellemtiden kan du stemme på dit favoritlayout.
Vi gemmer de forskellige udgaver under etiketten Layout.
FRONTIERLAND
My car is a pretty little boy, so quiet and so fast, a sweet and tender little thing, so fragile on the road, driving like a boat, waves pounding towards us like roads.
Like driving somewhere I have never been, like a house with a garden and that kind of a life I have never seen, like a party like the one where I met you
Kissed some lips, I liked new kisses on such a sweet little mouth. And you were bigmouthed with sweet kisses
The house, the car, the boat, the road, the waves and the sweet little kisses, like that pretty little boy driving so fast as if life was in discussion as in one of many
America you say, I do not know this, I am different like a boy on a boat sailing towards some distant, something else, like a girl in a car
Kissing that sweet little boy driving too fast like me
Like driving somewhere I have never been, like a house with a garden and that kind of a life I have never seen, like a party like the one where I met you
Kissed some lips, I liked new kisses on such a sweet little mouth. And you were bigmouthed with sweet kisses
The house, the car, the boat, the road, the waves and the sweet little kisses, like that pretty little boy driving so fast as if life was in discussion as in one of many
America you say, I do not know this, I am different like a boy on a boat sailing towards some distant, something else, like a girl in a car
Kissing that sweet little boy driving too fast like me
En dråbe blod i poetens skæg
Glem ikke poeten
en helt normal dag
vinden står i syd
vinden står i syd og rammer
øregangene bag fyrretræernes harpiks
under fyrretræer sand
ekko af sand
sandkorn imod sandkorn
konsekvent imiterende sandkorn
harpiks øjenvipper
sand under vandårer
konsekvent imiterende vand
under sand
en helt normal dag
hvor poeten bider sig i tungen
han bider sig i tungen
en helt normal dag
hans skæg glider hen imod højre
det gør det også på unormale dage
polariseret
mister grebet ved saltkarret
en dråbe blod dør
i havet
dråben i havet
indeholdt i dråben
i poetens skæg
han bider sig i tungen
bag fyrretræer
hans ører er harpiks klistret
til universets stjernestøv
ekko af stjernestøv
konsekvent imiterende stjernestøv
på indersiden af øjenlåget
stjernestøv på indersiden af øjenlåget
der ser på sig selv indefra
konsekvent imiterende stjernestøv
der ser på sig selv
en helt normal dag
en helt normal dag
vinden står i syd
vinden står i syd og rammer
øregangene bag fyrretræernes harpiks
under fyrretræer sand
ekko af sand
sandkorn imod sandkorn
konsekvent imiterende sandkorn
harpiks øjenvipper
sand under vandårer
konsekvent imiterende vand
under sand
en helt normal dag
hvor poeten bider sig i tungen
han bider sig i tungen
en helt normal dag
hans skæg glider hen imod højre
det gør det også på unormale dage
polariseret
mister grebet ved saltkarret
en dråbe blod dør
i havet
dråben i havet
indeholdt i dråben
i poetens skæg
han bider sig i tungen
bag fyrretræer
hans ører er harpiks klistret
til universets stjernestøv
ekko af stjernestøv
konsekvent imiterende stjernestøv
på indersiden af øjenlåget
stjernestøv på indersiden af øjenlåget
der ser på sig selv indefra
konsekvent imiterende stjernestøv
der ser på sig selv
en helt normal dag
torsdag den 29. maj 2008
Måltid
Holder op med at stritte, laver mad
genner høns ind i ovnen, lukker til
hvor tit mon vi spiser - rødbeder, rødt kød
cyklamen fotoannonce i min tærte
jeg skal bage kagen før den vælter
en kropsvæske, hurtigkogende, jeg søger
flokke af de syv stramme øjne i min dåb
denne tidsbombe, akvædukten smutter
jeg bespiser dem med rå rogn og rejer
genner høns ind i ovnen, lukker til
hvor tit mon vi spiser - rødbeder, rødt kød
cyklamen fotoannonce i min tærte
jeg skal bage kagen før den vælter
en kropsvæske, hurtigkogende, jeg søger
flokke af de syv stramme øjne i min dåb
denne tidsbombe, akvædukten smutter
jeg bespiser dem med rå rogn og rejer
onsdag den 28. maj 2008
Glockenspiel
vi hænger fra klokketræet
reb om hinandens halse
det er smerte, der er godt at kende
det er ren idyl på sådan en helt almindelig dag
når jeg trækker, så hives du op
når du trækker, så hives jeg op
når vi begge trækker er det mange penge til
det fælles bedste
det er en så tro, tro kopi at man kun kan elske den
med et fjernt blik i øjnene der spørger hvor floden
udspringer når alt andet er slået læk
rummets dæmoner lurer i udkanten af dagligstuen hjørner
hætteklædte sorte mænd med Afrika tatoveret på hænderne
men vi tager os ikke af dem
for når vi hænger fra klokketræet
med løkken masende sig ind i struberne
kan vi slet ikke se hvor langt ned der er ned
til dem eller Zambesis udspring
reb om hinandens halse
det er smerte, der er godt at kende
det er ren idyl på sådan en helt almindelig dag
når jeg trækker, så hives du op
når du trækker, så hives jeg op
når vi begge trækker er det mange penge til
det fælles bedste
det er en så tro, tro kopi at man kun kan elske den
med et fjernt blik i øjnene der spørger hvor floden
udspringer når alt andet er slået læk
rummets dæmoner lurer i udkanten af dagligstuen hjørner
hætteklædte sorte mænd med Afrika tatoveret på hænderne
men vi tager os ikke af dem
for når vi hænger fra klokketræet
med løkken masende sig ind i struberne
kan vi slet ikke se hvor langt ned der er ned
til dem eller Zambesis udspring
Futurum exactum
Jeg kender en mand
som for øvrigt er jordemoder
han vil en gang præsentere mig for en kvinde
der er mest kendt for at have født trillinger
hun vil så omtale en anden mand
børnenes far
som jeg senere vil møde personligt
og han vil da straks sige:
nå, er det dig
og derefter fortælle om en ny kvinde
som han få dage forinden har truffet
men allerede drømmer om at få børn med
hun har
i en af deres stadig få samtaler
tilfældigt og henkastet fortalt ham
at hun på vej hen til deres første møde
i S-toget
i en gratisavis
læste dette digt
som for øvrigt er jordemoder
han vil en gang præsentere mig for en kvinde
der er mest kendt for at have født trillinger
hun vil så omtale en anden mand
børnenes far
som jeg senere vil møde personligt
og han vil da straks sige:
nå, er det dig
og derefter fortælle om en ny kvinde
som han få dage forinden har truffet
men allerede drømmer om at få børn med
hun har
i en af deres stadig få samtaler
tilfældigt og henkastet fortalt ham
at hun på vej hen til deres første møde
i S-toget
i en gratisavis
læste dette digt
tirsdag den 27. maj 2008
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (7/18)
Birgitte Krogsbøll:
I har jo forsøgt jer med filmmediet, ja faktisk lavet en kæmpe investering i det.
Hvis jeg siger "Ærø Badehotel og Langballe-sonetterne", hvad siger I så?
Politiet droppede jo sagen (og den er i øvrigt forældet nu), så der er vel ingen grund til at tie længere.
Og hvorfor er det stadig ikke kommet til premiere i biograferne?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
ARHJ, HOLD NU OP, DET ER OVERHOVEDET IKKE SJOVT AT FÅ KRØLLET EN GAMMEL NÆSTEN GLEMT SOMMER UD OG SÅ LIGE OP I SYNET, SÅDAN DER, DU. EN SOMMER FYLDT MED SMUKKE, UNGE, BEGAVEDE, KÅDE KVINDER I BIKINIER OG UUDGRUNDELIGE VEJFESTØJNE PÅ ET BADEHOTEL, OG MIG OG MINE BADEBUKSER JEG HAVDE PÅ LANGT DET MESTE AF TIDEN, OG JEG LOVEDE HVERKEN AT KIGGE FOR MEGET ELLER AT SLADRE ELLER AT KOMME MED FOR MANGE EVIGT VIDUNDERLIGT BLOMSTRENDE SÆTNINGER, MEN GJORDE DET SELVFØLGELIG ALLIGEVEL...
I har jo forsøgt jer med filmmediet, ja faktisk lavet en kæmpe investering i det.
Hvis jeg siger "Ærø Badehotel og Langballe-sonetterne", hvad siger I så?
Politiet droppede jo sagen (og den er i øvrigt forældet nu), så der er vel ingen grund til at tie længere.
Og hvorfor er det stadig ikke kommet til premiere i biograferne?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
ARHJ, HOLD NU OP, DET ER OVERHOVEDET IKKE SJOVT AT FÅ KRØLLET EN GAMMEL NÆSTEN GLEMT SOMMER UD OG SÅ LIGE OP I SYNET, SÅDAN DER, DU. EN SOMMER FYLDT MED SMUKKE, UNGE, BEGAVEDE, KÅDE KVINDER I BIKINIER OG UUDGRUNDELIGE VEJFESTØJNE PÅ ET BADEHOTEL, OG MIG OG MINE BADEBUKSER JEG HAVDE PÅ LANGT DET MESTE AF TIDEN, OG JEG LOVEDE HVERKEN AT KIGGE FOR MEGET ELLER AT SLADRE ELLER AT KOMME MED FOR MANGE EVIGT VIDUNDERLIGT BLOMSTRENDE SÆTNINGER, MEN GJORDE DET SELVFØLGELIG ALLIGEVEL...
Medley: 03.12.00 foran bordet/ 03.12.00 bag bordet
På modtagelsen. En
03.12.00 Modt.
lægesamtale uden
Pt. henvender sig med
nogen som helst kontakt.
et ønske om samtale.
Det lod sig åbenbart ikke
Begrunder dette med,
udtrykke, i hvert fald
at han tidligere på
ikke før bagefter, da lod
dagen har følt sig
jeg tårerne få frit løb.
”dårligt tilpas”. Pt.
Da gennemspilledes i mig
oplyser, at det som
i hvert et vers det drama,
regel hjælper at
der under samtalen
gå en længere tur
manglede. Men jeg græd
og skrive sine tanker
ikke i lægens påsyn.
ned. Dette har
Den glæde skulle hun
imidlertid ikke
ikke have, tænkte jeg først.
hjulpet i dag.
Dernæst fik jeg den
Pt. har siden
tanke, at det vel snarere
sidste udskrivelse
var af hensyn til hende,
overnattet 4 gange
for ikke at krænke hendes
på Nabocentret,
blufærdighed. Egentlig
Amager, idet han
fortjente hun ikke bedre,
ikke bryder sig om
end at få kastet et
at være i sin
blødende hjerte i sin favn.
egen lejlighed.
Tag den, kammerat, hvis
Pt. kan ikke helt
du ellers kan.
sætte fingeren på,
hvad det er,
Desværre, forstod jeg på hende,
der er problemet,
var der ingen ledig plads.
føler sig utryg
Til gengæld fik jeg lov til at blive,
uden at kunne
til jeg skulle hjem i seng.
sætte fingeren på
Forpint og ensom som jeg var,
noget specifikt.
talte jeg hver eneste minut, kun
Pt. møder hver
med den lindring, som en
mandag i DPC-
smuk mørklødet sygeplejerske
Møllegade og får
kunne bibringe mig. Imidlertid
der udleveret
forværredes tilstanden først på
medicin i
aftenen, og da jeg søgte
doseringsæsker.
om hjælp, hørte jeg en
Tager medicinen
anden sandhed. Plads havde
regelmæssigt. Hans
de nok kunnet finde, men jeg
kontaktperson er
syntes ikke egnet til indlæggelse.
sygeplejerske Kirsten,
Disse ord ramte mig som
som han godt kan
piskesmæld, men jeg tog imod
lide at tale med.
dem uden et kny, selvom tårerne
Imidlertid har pt.
strømmede. Og den unge
fået den opfattelse,
mørklødede sygeplejerske talte
at han kun kan
til mig, ansigt til ansigt,
føle sig tryg
men jeg forstod hende ikke.
ved at tale med
På dette tidspunkt havde jeg
os herinde, hvorfor
taget stort set al den medicin,
han ofte opsøger
jeg sad inde med. Skæv som
modtagelsen, efter
jeg var, ændredes hendes
at han har
ansigt pludseligt. Hun var
talt med
smukkere end nogensinde før,
medarbejderne i
ja, fandens fager, som en
DPC. Jeg taler
Jerusalems datter.
en del med
Men hun var blevet tilføjet
pt. om det
noget dæmonisk, noget
uhensigtsmæssige i
som slog mig med lige dele
dette, idet det
rædsel og vemod,
primært er distrikts-
smukkere end noget jeg
psykiatrien, som
længe har oplevet,
skal støtte ham
som kunne blot Sct. Hans
i det daglige.
være hende rangen stridig.
Pt. kan til en
vis grad godt se
Endnu engang mærkede
dette.
jeg anklagen mod mit ansigt,
Klinisk/ psykiatrisk
halvt formuleret:
vurdering:
at jeg er digter og
Vågen, klar,
værre endnu,
orienteret. Den
at jeg bruger modtagelsen
formelle kontakt
som central for
god, den
de sværeste vers,
emotionelle læderet,
dem som jeg ikke turde
pt. fremstår yderst
tænke udenfor murene.
tilbagetrukken,
Dem som tårerne skrev
og noget garderet.
i mit hjerte, og jeg
Grundstemningen
efterfølgende fik på papir.
vurderes neutral
Jeg kan vælge at leve mit liv
med naturligt
som digter, eller rettere sagt,
psykomotorisk
jeg har en gang for
tempo. Pt. huser
alle valgt det. Men
utvivlsomt paranoide
andre kan vælge at lægge
forestillinger og
forhindringer på min vej.
er præget af
Lader disse sig
en ikke ubetydelig
da blot formulere
ambivalens.
i tårer og efterfølgende i vers,
Benægter syns-
har jeg valgt en vej,
og hørehallucinationer
som ingen læge nogensinde
og fremstår ikke
vil kunne forstå.
hallucineret
Ikke fordi det strider mod
under samtalen.
lægeløftet, men fordi det
Fremstår rolig,
strider mod den
samlet og venligt
småborgerlige snusfornuft,
imødekommende.
der gemmer sig bag
Pt. har et ønske
de fleste hvide kitler.
om at måtte
Er kroppen inden under
opholde sig
en kvindes, som det
i psykiatrisk
var i dag, kan
modtagelse
en digter blot undres.
i aften, hvilket
Er en sådan virkelig alle de vers værd?
efterkommes.
(Lykkegaard/ læge fra Rigshospitalets psykiatriske modtageafdeling)
03.12.00 Modt.
lægesamtale uden
Pt. henvender sig med
nogen som helst kontakt.
et ønske om samtale.
Det lod sig åbenbart ikke
Begrunder dette med,
udtrykke, i hvert fald
at han tidligere på
ikke før bagefter, da lod
dagen har følt sig
jeg tårerne få frit løb.
”dårligt tilpas”. Pt.
Da gennemspilledes i mig
oplyser, at det som
i hvert et vers det drama,
regel hjælper at
der under samtalen
gå en længere tur
manglede. Men jeg græd
og skrive sine tanker
ikke i lægens påsyn.
ned. Dette har
Den glæde skulle hun
imidlertid ikke
ikke have, tænkte jeg først.
hjulpet i dag.
Dernæst fik jeg den
Pt. har siden
tanke, at det vel snarere
sidste udskrivelse
var af hensyn til hende,
overnattet 4 gange
for ikke at krænke hendes
på Nabocentret,
blufærdighed. Egentlig
Amager, idet han
fortjente hun ikke bedre,
ikke bryder sig om
end at få kastet et
at være i sin
blødende hjerte i sin favn.
egen lejlighed.
Tag den, kammerat, hvis
Pt. kan ikke helt
du ellers kan.
sætte fingeren på,
hvad det er,
Desværre, forstod jeg på hende,
der er problemet,
var der ingen ledig plads.
føler sig utryg
Til gengæld fik jeg lov til at blive,
uden at kunne
til jeg skulle hjem i seng.
sætte fingeren på
Forpint og ensom som jeg var,
noget specifikt.
talte jeg hver eneste minut, kun
Pt. møder hver
med den lindring, som en
mandag i DPC-
smuk mørklødet sygeplejerske
Møllegade og får
kunne bibringe mig. Imidlertid
der udleveret
forværredes tilstanden først på
medicin i
aftenen, og da jeg søgte
doseringsæsker.
om hjælp, hørte jeg en
Tager medicinen
anden sandhed. Plads havde
regelmæssigt. Hans
de nok kunnet finde, men jeg
kontaktperson er
syntes ikke egnet til indlæggelse.
sygeplejerske Kirsten,
Disse ord ramte mig som
som han godt kan
piskesmæld, men jeg tog imod
lide at tale med.
dem uden et kny, selvom tårerne
Imidlertid har pt.
strømmede. Og den unge
fået den opfattelse,
mørklødede sygeplejerske talte
at han kun kan
til mig, ansigt til ansigt,
føle sig tryg
men jeg forstod hende ikke.
ved at tale med
På dette tidspunkt havde jeg
os herinde, hvorfor
taget stort set al den medicin,
han ofte opsøger
jeg sad inde med. Skæv som
modtagelsen, efter
jeg var, ændredes hendes
at han har
ansigt pludseligt. Hun var
talt med
smukkere end nogensinde før,
medarbejderne i
ja, fandens fager, som en
DPC. Jeg taler
Jerusalems datter.
en del med
Men hun var blevet tilføjet
pt. om det
noget dæmonisk, noget
uhensigtsmæssige i
som slog mig med lige dele
dette, idet det
rædsel og vemod,
primært er distrikts-
smukkere end noget jeg
psykiatrien, som
længe har oplevet,
skal støtte ham
som kunne blot Sct. Hans
i det daglige.
være hende rangen stridig.
Pt. kan til en
vis grad godt se
Endnu engang mærkede
dette.
jeg anklagen mod mit ansigt,
Klinisk/ psykiatrisk
halvt formuleret:
vurdering:
at jeg er digter og
Vågen, klar,
værre endnu,
orienteret. Den
at jeg bruger modtagelsen
formelle kontakt
som central for
god, den
de sværeste vers,
emotionelle læderet,
dem som jeg ikke turde
pt. fremstår yderst
tænke udenfor murene.
tilbagetrukken,
Dem som tårerne skrev
og noget garderet.
i mit hjerte, og jeg
Grundstemningen
efterfølgende fik på papir.
vurderes neutral
Jeg kan vælge at leve mit liv
med naturligt
som digter, eller rettere sagt,
psykomotorisk
jeg har en gang for
tempo. Pt. huser
alle valgt det. Men
utvivlsomt paranoide
andre kan vælge at lægge
forestillinger og
forhindringer på min vej.
er præget af
Lader disse sig
en ikke ubetydelig
da blot formulere
ambivalens.
i tårer og efterfølgende i vers,
Benægter syns-
har jeg valgt en vej,
og hørehallucinationer
som ingen læge nogensinde
og fremstår ikke
vil kunne forstå.
hallucineret
Ikke fordi det strider mod
under samtalen.
lægeløftet, men fordi det
Fremstår rolig,
strider mod den
samlet og venligt
småborgerlige snusfornuft,
imødekommende.
der gemmer sig bag
Pt. har et ønske
de fleste hvide kitler.
om at måtte
Er kroppen inden under
opholde sig
en kvindes, som det
i psykiatrisk
var i dag, kan
modtagelse
en digter blot undres.
i aften, hvilket
Er en sådan virkelig alle de vers værd?
efterkommes.
(Lykkegaard/ læge fra Rigshospitalets psykiatriske modtageafdeling)
mandag den 26. maj 2008
Medley: 07.12.00 foran bordet/ 07.12.00 bag bordet
En kvindelig medpatient, der førstegangsindlagt skal
20. indlæggelse
overflyttes til en gangplads
Indlæggelse af 28-årig mand, velkendt
midt i en depression. En simpel hændelse, men samtidig
under
en grusomhed, som egentlig
diagnosen skizofreni, henvises af
gør alle digterens sproglige kunstnerier inadækvate
overlæge
Hvad kan jeg gøre fra eller til,
Uffe Juhl Povlsen, DPC-Møllegade, pga.
hvordan kommer min digtning hende til gavn?
udtalt
Fandens også,
angst og overforbrug af Truxal og Rivotril
tænker jeg, og igen trangen efter et skud så rent og klart
gennem
at vise det hele verden
den sidste uges tid. Pt. er indstillet til SHH,
med det fineste stof af dem alle. Den meningsløse lidelse
oplyser, at
Kunne jeg dog bare,
han netop står for at blive indkaldt til
men nej. Månen skinner så klart, og mit hjerte er så
forsamtale.
formørket, at det nærmest
Samtale med pt. Pt. forklarer, at han
er som at vandre i dagslys. Så fandens klart. Hvad kan
gennem den
en digter da gøre?
sidste uges tid er kommet op på at
Systemet kan i det mindste lidt, en gangplads er bedre
indtage store
end ingenting. Men
doser Truxal og Rivotril i et forsøg på
en digter, hvad kan han? Måske af uransagelige veje og
at kooperere de
med mystikerens vision
panik/angstanfald, som han får specielt
om sjælenes enhed mejsle en statue af guld for hvert
om aftenen.
et knust hjerte
Angiver, at han nogen gange nærmest
Kommer det ingen til nytte, har jeg spildt mit ganske liv
har taget
og vil spilde det resten
medicinen i ”håndfulde”. Skønner, at han
af mine dage. Kommer det blot dig, min elskede ukendte,
den sidste
til gode, er ikke et minut
uges tid har brugt ca. 1000 mg Truxal og
på modtagelsen gemt for evighedens lup. Således på
5-7,5 mg Rivotril
den sædvanlige bænk
dagligt. Måtte i går aftes næsten flygte
på Blegdamsvej. En pludselig sorg over et andet menneskes
ud af
skæbne, et liv,
lejligheden og sad i første omgang nogle timer på
jeg formodentlig aldrig igen vil stifte bekendtskab med.
en cafe,
Måske forsagede jeg
hvorefter han ringede efter moderen,
mit betroede talent i hendes ansigt at læse et digt
der kom
Og dog kommer ansigtet
og hentede ham. Har sovet hos hende
igen, dag efter dag og aften efter aften. Og altid, altid er det
i nat, men
kvinden, som lider
føler det belastende at være hos
Martin Luther ville rent ud benægte et sådant tragisk element
moderen,
i livet. Men måske,
når han har det psykisk dårligt, da
når tragedien lader sig høre og se, forstår vi i og med kødet
hun så
Guds lov bedre end
bliver ked af det og nogle gange
han tør indrømme. Og dog, manden lider også, men på en
græder.
sær anderledes vis
Har i den periode han har taget de
Han lider som digter, og går hans lidelse end dybere, går
ekstra Truxal
kvindens skæbne forud
og Rivotril faldet i søvn allerede ved
for ham. Alene rent biologisk, men også i livet i almindelighed
20.00-
En mand alene, om han
tiden om aftenen, sover uden problemer
aldrig så meget som blot rører en kvinde, er fortabt uden hende
hele
Hvor er da digterens glorie?
natten igennem. Føler sig i løbet af
Ikke længere overgivet Gud, ikke længere over mit hoved,
dagtiden
men i elskovs varetægt, hvor
træt og hukommelsesbesværet. Sidder i
lidt jeg end bryder mig om at sige det, fordi jeg tærsker
øjeblikket og
langhalm på en pige, for hvem jeg
forsøger at skrive på en dagbog, som
beredvilligt skulle have givet et offer. Men jeg tav og lod hende i
han
stedet være et fabeldyr for min pen.
håber kan blive udgivet engang.
(Lykkegaard/ læge fra Rigshospitalets psykiatriske modtageafdeling)
20. indlæggelse
overflyttes til en gangplads
Indlæggelse af 28-årig mand, velkendt
midt i en depression. En simpel hændelse, men samtidig
under
en grusomhed, som egentlig
diagnosen skizofreni, henvises af
gør alle digterens sproglige kunstnerier inadækvate
overlæge
Hvad kan jeg gøre fra eller til,
Uffe Juhl Povlsen, DPC-Møllegade, pga.
hvordan kommer min digtning hende til gavn?
udtalt
Fandens også,
angst og overforbrug af Truxal og Rivotril
tænker jeg, og igen trangen efter et skud så rent og klart
gennem
at vise det hele verden
den sidste uges tid. Pt. er indstillet til SHH,
med det fineste stof af dem alle. Den meningsløse lidelse
oplyser, at
Kunne jeg dog bare,
han netop står for at blive indkaldt til
men nej. Månen skinner så klart, og mit hjerte er så
forsamtale.
formørket, at det nærmest
Samtale med pt. Pt. forklarer, at han
er som at vandre i dagslys. Så fandens klart. Hvad kan
gennem den
en digter da gøre?
sidste uges tid er kommet op på at
Systemet kan i det mindste lidt, en gangplads er bedre
indtage store
end ingenting. Men
doser Truxal og Rivotril i et forsøg på
en digter, hvad kan han? Måske af uransagelige veje og
at kooperere de
med mystikerens vision
panik/angstanfald, som han får specielt
om sjælenes enhed mejsle en statue af guld for hvert
om aftenen.
et knust hjerte
Angiver, at han nogen gange nærmest
Kommer det ingen til nytte, har jeg spildt mit ganske liv
har taget
og vil spilde det resten
medicinen i ”håndfulde”. Skønner, at han
af mine dage. Kommer det blot dig, min elskede ukendte,
den sidste
til gode, er ikke et minut
uges tid har brugt ca. 1000 mg Truxal og
på modtagelsen gemt for evighedens lup. Således på
5-7,5 mg Rivotril
den sædvanlige bænk
dagligt. Måtte i går aftes næsten flygte
på Blegdamsvej. En pludselig sorg over et andet menneskes
ud af
skæbne, et liv,
lejligheden og sad i første omgang nogle timer på
jeg formodentlig aldrig igen vil stifte bekendtskab med.
en cafe,
Måske forsagede jeg
hvorefter han ringede efter moderen,
mit betroede talent i hendes ansigt at læse et digt
der kom
Og dog kommer ansigtet
og hentede ham. Har sovet hos hende
igen, dag efter dag og aften efter aften. Og altid, altid er det
i nat, men
kvinden, som lider
føler det belastende at være hos
Martin Luther ville rent ud benægte et sådant tragisk element
moderen,
i livet. Men måske,
når han har det psykisk dårligt, da
når tragedien lader sig høre og se, forstår vi i og med kødet
hun så
Guds lov bedre end
bliver ked af det og nogle gange
han tør indrømme. Og dog, manden lider også, men på en
græder.
sær anderledes vis
Har i den periode han har taget de
Han lider som digter, og går hans lidelse end dybere, går
ekstra Truxal
kvindens skæbne forud
og Rivotril faldet i søvn allerede ved
for ham. Alene rent biologisk, men også i livet i almindelighed
20.00-
En mand alene, om han
tiden om aftenen, sover uden problemer
aldrig så meget som blot rører en kvinde, er fortabt uden hende
hele
Hvor er da digterens glorie?
natten igennem. Føler sig i løbet af
Ikke længere overgivet Gud, ikke længere over mit hoved,
dagtiden
men i elskovs varetægt, hvor
træt og hukommelsesbesværet. Sidder i
lidt jeg end bryder mig om at sige det, fordi jeg tærsker
øjeblikket og
langhalm på en pige, for hvem jeg
forsøger at skrive på en dagbog, som
beredvilligt skulle have givet et offer. Men jeg tav og lod hende i
han
stedet være et fabeldyr for min pen.
håber kan blive udgivet engang.
(Lykkegaard/ læge fra Rigshospitalets psykiatriske modtageafdeling)
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (6/18)
Birgitte Krogsbøll:
Når man lærer jer lidt at kende opdager man jo hurtigt, at ingen af jer har læst en digtsamling til ende... nogen af jer... nogensinde...
Hvordan kan I så holde den hype gående, at I har forstand på digte?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg læser ikke digte. Jeg skriver dem.
Birgitte Krogsbøll:
Og et tillægsspørgsmål:
Det er almindelig kendt, at I har ansat jer en livscoach, og gætterierne har været mange.
Er tiden inde til at I fortæller offentligheden hvem det er?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Okay, tiden er inde. Min livscoach er psykoterapeuten Carl Mar Møller. Aftalen går, fra på mandag, ud på at han coacher mit liv - jeg skriver hans bøger. Carl Mar mener (og jeg er meget enig) at det er synd for mænd i det hele taget. Jeg mener at det er synd for Carl Mars bøger i det hele taget, så for begge parter er det noget af en drømmeaftale.
Når man lærer jer lidt at kende opdager man jo hurtigt, at ingen af jer har læst en digtsamling til ende... nogen af jer... nogensinde...
Hvordan kan I så holde den hype gående, at I har forstand på digte?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg læser ikke digte. Jeg skriver dem.
Birgitte Krogsbøll:
Og et tillægsspørgsmål:
Det er almindelig kendt, at I har ansat jer en livscoach, og gætterierne har været mange.
Er tiden inde til at I fortæller offentligheden hvem det er?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Okay, tiden er inde. Min livscoach er psykoterapeuten Carl Mar Møller. Aftalen går, fra på mandag, ud på at han coacher mit liv - jeg skriver hans bøger. Carl Mar mener (og jeg er meget enig) at det er synd for mænd i det hele taget. Jeg mener at det er synd for Carl Mars bøger i det hele taget, så for begge parter er det noget af en drømmeaftale.
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (5/18)
Birgitte Krogsbøll:
Siden jeg første gang fik en tekst i tidsskriftet, har jeg fået 2000 kroner pr. tekst. Nu har jeg så hørt, at en anden får 2500 kroner pr. tekst, og oven i købet sort. Det undrer mig, da jeg troede I var retfærdige.
Hvad har I at sige i den sag?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Det har du fuldkommen misforstået. Jeg er overhovedet ikke retfærdig. Jeg er digter.
Siden jeg første gang fik en tekst i tidsskriftet, har jeg fået 2000 kroner pr. tekst. Nu har jeg så hørt, at en anden får 2500 kroner pr. tekst, og oven i købet sort. Det undrer mig, da jeg troede I var retfærdige.
Hvad har I at sige i den sag?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Det har du fuldkommen misforstået. Jeg er overhovedet ikke retfærdig. Jeg er digter.
De forstummede blikke,
jeg mærker deres stemme.
Et entydigt udtryk for
deres frygtsomme tilsagn.
Et tilsagn om min tilstand,
er det min eller deres
forstand, der er gal?
gal. Jeg er gal. Ingen tvivl.
Men er galskaben så stærk
i mine øjne? Disse øjne,
som kvinder har elsket
mig for, min facades pragt,
mit våben mod overvindelse,
til at henføre kvindens lyst.
Forførerens styrke
er ej længere nok.
Mit jublende vanvid vil ud,
gennem alle kanaler.
jeg mærker deres stemme.
Et entydigt udtryk for
deres frygtsomme tilsagn.
Et tilsagn om min tilstand,
er det min eller deres
forstand, der er gal?
gal. Jeg er gal. Ingen tvivl.
Men er galskaben så stærk
i mine øjne? Disse øjne,
som kvinder har elsket
mig for, min facades pragt,
mit våben mod overvindelse,
til at henføre kvindens lyst.
Forførerens styrke
er ej længere nok.
Mit jublende vanvid vil ud,
gennem alle kanaler.
Hver nat er alt forbi
hver nat er alt forbi
– verden, landet og byen
gaden, lejligheden og sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
forsvinder i et hul
der bliver større og større
for hver dag der går
eller ikke går
morgen bliver til formiddag
eftermiddag til aften
jeg forsvinder efterhånden
som alt det andet
og kort før indslumringen
forsvinder selv du
der engang vækkede mig
således som morgen
igen vil blive til formiddag
eftermiddag igen til aften
og verden igen
vil svinde ind i landet
byen ind i gaden og
lejligheden ind i sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
som det i morgen
igen vil blive til –
hver nat er alt forbi.
– verden, landet og byen
gaden, lejligheden og sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
forsvinder i et hul
der bliver større og større
for hver dag der går
eller ikke går
morgen bliver til formiddag
eftermiddag til aften
jeg forsvinder efterhånden
som alt det andet
og kort før indslumringen
forsvinder selv du
der engang vækkede mig
således som morgen
igen vil blive til formiddag
eftermiddag igen til aften
og verden igen
vil svinde ind i landet
byen ind i gaden og
lejligheden ind i sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
som det i morgen
igen vil blive til –
hver nat er alt forbi.
søndag den 25. maj 2008
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (4/18)
Birgitte Krogsbøll:
I er alle veganere "af litterære årsager".
Hvordan hænger det sammen, kost og litteratur?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Mit forbrug af kogt vand, dampede grøntsager og groft brød gør, at jeg simpelthen skriver bedre poesi. Det har et langt livs misbrug af sodavand, mayonnaise og friturestegte marsbarer været med til at lære mig. Jeg har nemlig sammenlignet tekster fra før og efter jeg så madlyset. Den er god nok. Min poesi kræver kosteligt mådehold.
Birgitte Krogsbøll:
-og et lille tillægsspørgsmål:
Skønt jeg aldrig deltager i jeres julefrokoster og påskefrokoster, bliver jeg altid bedt om at sende et stort fad mørbradbøffer med bløde løg. Er det der veganer-noget bare et løgnagtigt publicity-stunt?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
At min poesi kræver mådehold kan det være udmærket at blive mindet om ved få udvalgte lejligheder. Det er her dine mørbradbøffer med bløde løg kommer ind i billedet, eller ind på bordet. Jeg formår altid at modstå madpresset og kan sagtens - i modsætning til visse andre - sende fadet rundt uden absolut at rage det hele til mig. Jeg vil som sædvanlig hellere sidde ensom, traurig, forbigået, overset og forladt i mørket på køkkentrappen med ryggen mod den iskolde mur og ryge sure cerutter og gøre det til poesi. Nogen skal jo gøre det.
I er alle veganere "af litterære årsager".
Hvordan hænger det sammen, kost og litteratur?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Mit forbrug af kogt vand, dampede grøntsager og groft brød gør, at jeg simpelthen skriver bedre poesi. Det har et langt livs misbrug af sodavand, mayonnaise og friturestegte marsbarer været med til at lære mig. Jeg har nemlig sammenlignet tekster fra før og efter jeg så madlyset. Den er god nok. Min poesi kræver kosteligt mådehold.
Birgitte Krogsbøll:
-og et lille tillægsspørgsmål:
Skønt jeg aldrig deltager i jeres julefrokoster og påskefrokoster, bliver jeg altid bedt om at sende et stort fad mørbradbøffer med bløde løg. Er det der veganer-noget bare et løgnagtigt publicity-stunt?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
At min poesi kræver mådehold kan det være udmærket at blive mindet om ved få udvalgte lejligheder. Det er her dine mørbradbøffer med bløde løg kommer ind i billedet, eller ind på bordet. Jeg formår altid at modstå madpresset og kan sagtens - i modsætning til visse andre - sende fadet rundt uden absolut at rage det hele til mig. Jeg vil som sædvanlig hellere sidde ensom, traurig, forbigået, overset og forladt i mørket på køkkentrappen med ryggen mod den iskolde mur og ryge sure cerutter og gøre det til poesi. Nogen skal jo gøre det.
Den dag hvor alt begynder
Den dag hvor alt begynder
længst at være forbi
og som slutter der
lige der
hvor alt længst er forbi
hvor ensomheden ikke længere
er elskovs bagside
som i skrivende stund
og elskov ikke længere
er ensomhedens forside
som på en formiddagsavis
hvor ingen kender natten
da begynder en evig dag
som ingen nat kender
som var natten blot
en parentes af pinsel
før al ensomhed ender
midt i et kærlighedsdigt
lige der
for enden af min sølle streg
hvor du begynder
at mærke kærligheden
begynde i dig.
længst at være forbi
og som slutter der
lige der
hvor alt længst er forbi
hvor ensomheden ikke længere
er elskovs bagside
som i skrivende stund
og elskov ikke længere
er ensomhedens forside
som på en formiddagsavis
hvor ingen kender natten
da begynder en evig dag
som ingen nat kender
som var natten blot
en parentes af pinsel
før al ensomhed ender
midt i et kærlighedsdigt
lige der
for enden af min sølle streg
hvor du begynder
at mærke kærligheden
begynde i dig.
kattepotebåret
at liste sig
under hud
op
og
under
negle
*
vælge at elske
på lavt vand
*
marehalmsbløde
bid
og
kattepotebåret uskyld
*
under hud
op
og
under
negle
*
vælge at elske
på lavt vand
*
marehalmsbløde
bid
og
kattepotebåret uskyld
*
lørdag den 24. maj 2008
~
lysets plastiske formteori
lysets palstiske ormfteori
lytess pastliske ormfteroi
tysels pastliske ormtfeori
tyssle sapltiske ormfretoi
tystel splasiske ormfreoti
tystle spastiske omfreoirl
tystel spastiske omfreloir
tyste spastiske romfollier
lysets palstiske ormfteori
lytess pastliske ormfteroi
tysels pastliske ormtfeori
tyssle sapltiske ormfretoi
tystel splasiske ormfreoti
tystle spastiske omfreoirl
tystel spastiske omfreloir
tyste spastiske romfollier
Helene, kærlighed er en stille ild
Hvor mange hjerter
ville kunne leve gennem
så mange vintre
som dem vi har kendt
uden at blive kolde
eller føres vild?
er kærlighed ikke en stille ild?
Ægthed er fremmed
og hjerter i fare, hvor
gader belægges med guld
mens du, min elskede
vandrer på broer over
afgrunde af gråd og smil
jo, kærlighed er en stille ild –
Aldrig har du låst mig inde
i hjerteformede længsler
trods at du selv har været
fange i kasser af sten
så alt for grove og små
til en sjæl så mild
for kærlighed er en stille ild.
ville kunne leve gennem
så mange vintre
som dem vi har kendt
uden at blive kolde
eller føres vild?
er kærlighed ikke en stille ild?
Ægthed er fremmed
og hjerter i fare, hvor
gader belægges med guld
mens du, min elskede
vandrer på broer over
afgrunde af gråd og smil
jo, kærlighed er en stille ild –
Aldrig har du låst mig inde
i hjerteformede længsler
trods at du selv har været
fange i kasser af sten
så alt for grove og små
til en sjæl så mild
for kærlighed er en stille ild.
fredag den 23. maj 2008
En forsommeraftens telefonsamtale
Kæreste Lene, ja
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
forekommer du mig kærere
end hvad ordet kært kan være
og jeg elsker sådan at tale med dig
for når der ikke længere findes
ord for tale, og vi lægger på
skriver jeg, og når jeg ikke længere skriver
er du så meget desto mere
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
går jeg i ring? Ikke spor;
for jeg følger fornemmelsen af dig
helt derud
hvor selv digtet godmodigt og gerne
giver op over for ordene
fordi der ikke længere findes ord for noget
efter en forsommeraftens telefonsamtale.
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
forekommer du mig kærere
end hvad ordet kært kan være
og jeg elsker sådan at tale med dig
for når der ikke længere findes
ord for tale, og vi lægger på
skriver jeg, og når jeg ikke længere skriver
er du så meget desto mere
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
går jeg i ring? Ikke spor;
for jeg følger fornemmelsen af dig
helt derud
hvor selv digtet godmodigt og gerne
giver op over for ordene
fordi der ikke længere findes ord for noget
efter en forsommeraftens telefonsamtale.
Et godt råd
Når vi kommer ud for et uheld synes vi altid vi bliver forfulgt af konstante problemer. Det gør vi også. Så gælder det om at stå dem igennem som når man bestiger et bjerg eller graver verdens største hul eller står helt stille meget længe med en islagkage på hovedet. Nogenlunde sådan. Hvor svært kan det være?
Knæfald for fri fortolkning
Tæsk … … alle ……….
Drenge lige …. Mid…
:.… aldrig alene ….
Kendte … bøller i ……
Kniven …… ….. for dem.
:... fik de … også.
:. Blødte … fra øret.
Pigerne … … kærligheds
:... med væs.. som
Indtages ...... munden.
Skede …. Blev hverdag.
(hver række af punktummer indikerer et ord af samme længde som rækken, jeg siden tekstens nedskrivelse glemt, mine udfyldninger så hvis nogen kan komme med kreative bud kunne det være interessant) : markerer at bogstavet er skrevet med stort.
Drenge lige …. Mid…
:.… aldrig alene ….
Kendte … bøller i ……
Kniven …… ….. for dem.
:... fik de … også.
:. Blødte … fra øret.
Pigerne … … kærligheds
:... med væs.. som
Indtages ...... munden.
Skede …. Blev hverdag.
(hver række af punktummer indikerer et ord af samme længde som rækken, jeg siden tekstens nedskrivelse glemt, mine udfyldninger så hvis nogen kan komme med kreative bud kunne det være interessant) : markerer at bogstavet er skrevet med stort.
dette er ikke
man skulle vel skrive en vej. ud, ind eller allerhelst igennem.
man skulle skrive sig ind i et hjerte. eller ud. af det samme.
måske man skulle tage sig en fridag med prinsessen?
man skulle vel skrive om brynjer, rustninge, løftede sværd og hænders parader.
man skulle skrive om alt det man siger, for at sige noget andet. eller om det, man ikke siger, for ikke at sige for meget.
man skulle skrive om vreden pakket ind som gråd, som hån. om plastre på sår, der for længst er helet.
man skulle vel skrive noget mere, noget fyldigt, noget langt mere væsentligt.
man skulle skrive forsmåede ord, så de fik magt som agt, så de kunne løfte det blik. de savner.
man skulle skrive side op og side ned, eller skrive sig færdig. komme videre i teksten.
man skulle skrive om anemonemænd og koner, om en verden i knæhøjde. skrive nedefra, forfra eller om igen.
måske man skulle skrive sig ned. i et hul, og skyde med skarpt. derfra.
skrive en krig på ord. om ord og med ord.
måske man skulle skrive noget mindre, for at finde noget mere.
eller det modsatte – skrive en flod, en strøm, en livsrejse levet på én dag.
måske man skulle skrive ”ikke et ord” og tage sig en pibe tobak.
måske bare skrive. s-k-r-i-v-e.
igen og igen og igen og igen.
i håb om en dag at se skriften på væggen.
man skulle skrive sig ind i et hjerte. eller ud. af det samme.
måske man skulle tage sig en fridag med prinsessen?
man skulle vel skrive om brynjer, rustninge, løftede sværd og hænders parader.
man skulle skrive om alt det man siger, for at sige noget andet. eller om det, man ikke siger, for ikke at sige for meget.
man skulle skrive om vreden pakket ind som gråd, som hån. om plastre på sår, der for længst er helet.
man skulle vel skrive noget mere, noget fyldigt, noget langt mere væsentligt.
man skulle skrive forsmåede ord, så de fik magt som agt, så de kunne løfte det blik. de savner.
man skulle skrive side op og side ned, eller skrive sig færdig. komme videre i teksten.
man skulle skrive om anemonemænd og koner, om en verden i knæhøjde. skrive nedefra, forfra eller om igen.
måske man skulle skrive sig ned. i et hul, og skyde med skarpt. derfra.
skrive en krig på ord. om ord og med ord.
måske man skulle skrive noget mindre, for at finde noget mere.
eller det modsatte – skrive en flod, en strøm, en livsrejse levet på én dag.
måske man skulle skrive ”ikke et ord” og tage sig en pibe tobak.
måske bare skrive. s-k-r-i-v-e.
igen og igen og igen og igen.
i håb om en dag at se skriften på væggen.
Som en skrædder i helvede...
Vi har nu etableret 4 hovedgrupper med tilhørende link-knap, men de forslår jo som en skrædder i helvede. Heldigvis går vi i gang med at bringe de bedste ting fra Anarkiet på oplysningskontoret.dk fra d. 1. juli.
Enkelte har påpeget at det hele farer forbi i en helvedes hast, men sådan må det være med sådan en blog. Hvis du har ideer til hvordan vi kan få lidt mere overskuelighed i Anarkiet, hører vi meget gerne fra dig på oplysningskontoret@gmail.com
Du kan også kommentere denne "artikel".
Ps: vi forsyner alle indslag med en eller flere "hovedetiketter" efterhånden som vi kommer forbi (giv tid du søde milde..), men det vil stadig være dejligt hvis du selv "etiketterer" dine egne indslag.
Enkelte har påpeget at det hele farer forbi i en helvedes hast, men sådan må det være med sådan en blog. Hvis du har ideer til hvordan vi kan få lidt mere overskuelighed i Anarkiet, hører vi meget gerne fra dig på oplysningskontoret@gmail.com
Du kan også kommentere denne "artikel".
Ps: vi forsyner alle indslag med en eller flere "hovedetiketter" efterhånden som vi kommer forbi (giv tid du søde milde..), men det vil stadig være dejligt hvis du selv "etiketterer" dine egne indslag.
Fødselsdagsdigt til Mette
Jeg har tænkt over dig
og over vinterens væsen
det er ubestemmeligt mildt
og året er som altid ungt
men dog allerede gammelt
for allerede nu er trangen
til forår så stærk
som havde hjertet
gennemlevet hundreder af vintre
som vidste det allerede nu
at det med forårets komme
snart var efterår
og dog er der en sommer imellem
og selvom selv sommeren
må forlade os en dag
vil den måske ikke forlade os
uden ønsket om
at vinterens unge og
ubestemmeligt milde væsen
gammelt som havde det
gennemlevet hundreder af vintre
denne gang gik foråret i møde
uden angst for om efteråret
nu igen kom så alt for hurtigt for
den unge vinters ængstelige hjerte.
og over vinterens væsen
det er ubestemmeligt mildt
og året er som altid ungt
men dog allerede gammelt
for allerede nu er trangen
til forår så stærk
som havde hjertet
gennemlevet hundreder af vintre
som vidste det allerede nu
at det med forårets komme
snart var efterår
og dog er der en sommer imellem
og selvom selv sommeren
må forlade os en dag
vil den måske ikke forlade os
uden ønsket om
at vinterens unge og
ubestemmeligt milde væsen
gammelt som havde det
gennemlevet hundreder af vintre
denne gang gik foråret i møde
uden angst for om efteråret
nu igen kom så alt for hurtigt for
den unge vinters ængstelige hjerte.
torsdag den 22. maj 2008
Fragt mig, husk mig
Jeg må bæres bort,
fra kampscenen.
Mit livs skueplads.
Jeg må bæres bort
af hænder.
I mængdens jubel,
og med triumfens rus
pulserede i blodet.
Hvor hænderne kaster mig,
i vejret og jeg bliver
sejrens symbol.
På et stadie
hvor ingen skygger
kan nå mig –
jeg legemliggør lyset.
Et folk der elsker mig,
de elsker det de ser for deres øjne,
de forguder mig som lyset
i sejrens pragt.
Jeg må bæres bort
af hænder.
Slukket af de sidste
slag, der endte mig.
Nederlaget markeret
i hændernes ruhed.
I den matte atmosfære,
der følger mine kødelige rester –
til krematoriet, hvor min stolthed
brændes.
Mit livsværk gjort til skamme
i den arena, der skabte mig.
Hænderne bærer mit kadaver højt
for at undgå berøring.
Jeg rådnes allerede
Og
Mit publikum
ved bedst.
Men så længe jeg blev
båret ud af hænder,
vil jeg ikke blive glemt.
Hukommelsen om min exit,
vil florere – og det er målet 2.0.
Om I har set mig
syde eller sejre,
vil ingen huske.
Men den glorværdige afsked,
på håndflader med blå
blink eller glitter som tapet,
vil ingen glemme.
fra kampscenen.
Mit livs skueplads.
Jeg må bæres bort
af hænder.
I mængdens jubel,
og med triumfens rus
pulserede i blodet.
Hvor hænderne kaster mig,
i vejret og jeg bliver
sejrens symbol.
På et stadie
hvor ingen skygger
kan nå mig –
jeg legemliggør lyset.
Et folk der elsker mig,
de elsker det de ser for deres øjne,
de forguder mig som lyset
i sejrens pragt.
Jeg må bæres bort
af hænder.
Slukket af de sidste
slag, der endte mig.
Nederlaget markeret
i hændernes ruhed.
I den matte atmosfære,
der følger mine kødelige rester –
til krematoriet, hvor min stolthed
brændes.
Mit livsværk gjort til skamme
i den arena, der skabte mig.
Hænderne bærer mit kadaver højt
for at undgå berøring.
Jeg rådnes allerede
Og
Mit publikum
ved bedst.
Men så længe jeg blev
båret ud af hænder,
vil jeg ikke blive glemt.
Hukommelsen om min exit,
vil florere – og det er målet 2.0.
Om I har set mig
syde eller sejre,
vil ingen huske.
Men den glorværdige afsked,
på håndflader med blå
blink eller glitter som tapet,
vil ingen glemme.
Undskyldninger for ikke at bryde sig om digte
- "de sætter sig i øregangen"
- "digte gør mig søsyg"
- "digte giver mig utilstedelige tanker"
- "digtere opmuntrer til hustruvold"
- "digte egner sig ikke til hightech"
- "de griser i sengen"
- "de tager appetitten"
- "de støver"
Svarre på det gamle ØK-kontor på Roarsvej (Efter Diakonissestiftelsen)
Et digt til Sarah
det regnede i nat
ja, det regnede i nat
da jeg bestemte mig for
at skrive et digt til dig
om hver dråbe der spredtes
på den mørke asfalt
og om lyset i gadelampens skær
uden hvilket jeg aldrig
havde set eller lagt mærke
til nogen regn
og vel heller ikke til dig
men netop som digtet begyndte
at ville samle op dit hjertes skår
og enhver metafor ville
så meget mere end
den nogensinde ville kunne
bemærkede det tillige
som med et bittersødt suk
langt før det var færdigt
ja, før det endnu var begyndt
at regnen var hørt op
og kun mørket var tilbage
sammen med det lys fra gadelampen
der nu blot alt for tydeligt
syntes at savne den regn
uden hvilken jeg måske
aldrig ville have bestemt mig for
at skrive et digt til dig.
ja, det regnede i nat
da jeg bestemte mig for
at skrive et digt til dig
om hver dråbe der spredtes
på den mørke asfalt
og om lyset i gadelampens skær
uden hvilket jeg aldrig
havde set eller lagt mærke
til nogen regn
og vel heller ikke til dig
men netop som digtet begyndte
at ville samle op dit hjertes skår
og enhver metafor ville
så meget mere end
den nogensinde ville kunne
bemærkede det tillige
som med et bittersødt suk
langt før det var færdigt
ja, før det endnu var begyndt
at regnen var hørt op
og kun mørket var tilbage
sammen med det lys fra gadelampen
der nu blot alt for tydeligt
syntes at savne den regn
uden hvilken jeg måske
aldrig ville have bestemt mig for
at skrive et digt til dig.
halvheder
Det er hverken maske eller ansigt, der er problemet, heller ikke muren hvorpå de er malet, eller måden de er malet på.
Det er dette, at bære det hele: ansigt, maske, mur
- drømme, dage, krop.
Det er dette at bære. Det hele.
Igennem
det Halve
Det er dette, at bære det hele: ansigt, maske, mur
- drømme, dage, krop.
Det er dette at bære. Det hele.
Igennem
det Halve
Behandlingsprincipper for diagnosen danskhed:
Indvendig vedligeholdelsesbehandling med eksempelvis tobak, sprut, mad, fjernsyn, penge, plastik og porno. Ordineres gerne som en lovmæssigt samlet sum, der, uanset de terapeutiske faktorers antal og indbyrdes orden, i bedste fald er konstant. Sådan synes det udvendige vedligehold, den løbende udbedring af slid og eventuelle skader af facaden, ved godartede forløb, netop i kombination med nævnte indvendige vedligeholdelsesbehandling, bedst muligt at forlænge inventarets levetid. Alligevel må der, under indflydelse af en endnu ukendt lovmæssighed, påregnes en vis procentdel et mere ondartet forløb. De til rådighed stående behandlingstilbud er for denne gruppe tilsyneladende uden virkning.
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
onsdag den 21. maj 2008
En svale, to svaler
sælsomt hvor det vender
alt oppe og nede, langsomt
men væk er det
piv for en due, nu kommer
hjørnet farende derude
hopla hvor vi kører
vi ejer det hele nu
jeg er ør hvis du tør
trommehvirvel i min ryg
lige fremad Cirkeline
vi skal skynde os at tegne
ritsch ratsch
glimrende figur
tre-fire silhuetter i dit bryst
når du klipper
alt oppe og nede, langsomt
men væk er det
piv for en due, nu kommer
hjørnet farende derude
hopla hvor vi kører
vi ejer det hele nu
jeg er ør hvis du tør
trommehvirvel i min ryg
lige fremad Cirkeline
vi skal skynde os at tegne
ritsch ratsch
glimrende figur
tre-fire silhuetter i dit bryst
når du klipper
Rygestop
Der er fem dage endnu…
sikke noget, du
Rygestop
er vist det værste pop
Jeg sagde, jeg ville stoppe
Var det talefejl
eller øregejl
Kort fortalt
var det da det gjaldt
kursus versus lapsus!
Der er fire dage endnu
sikke noget, du
Jeg kan nok ikke sige stop
jeg tager blot endnu et stop
på min pibe
alt hvad jeg kan er at pive
Der er tre dage endnu
sikke noget, du
Livet er så sundt
Det kan også gøre ondt
det er ingen kunst
at leve uden røg
Jeg tror, jeg ta’r en smøg!
Der er to dage tilbage, mand,
nok en årsag til min klage, mand
Det er måske en tanke
Er der mulighed for at anke
Er jeg overhovedet motiveret?
Er det hele værd besværet?
Der er én dag endnu
sikke noget, du!
Tobakkens hunger
savner mine lunger.
Men cigarettens røg
sikke noget møg
jeg siger både fy og føj!
Så er klokken fireogtyve
jeg kan ikke længere lyve
nammenam og dikkedikke
vil jeg ryge eller ikke?
Nu er der gået fireogtyve timer
og det er ikke kun fordi, det rimer
helt og aldeles uden røg
åh – gid jeg havde en smøg.
Nu er jeg røgfri i et døgn
Man skulle tro det var løgn
Jeg får dog stadig nikotin,
det er jo faktisk lidt til grin
jeg burde have et glas vin
Det er egentlig lidt gak-gak
Alt jeg kan tænke på er tobak…
sikke noget, du
Rygestop
er vist det værste pop
Jeg sagde, jeg ville stoppe
Var det talefejl
eller øregejl
Kort fortalt
var det da det gjaldt
kursus versus lapsus!
Der er fire dage endnu
sikke noget, du
Jeg kan nok ikke sige stop
jeg tager blot endnu et stop
på min pibe
alt hvad jeg kan er at pive
Der er tre dage endnu
sikke noget, du
Livet er så sundt
Det kan også gøre ondt
det er ingen kunst
at leve uden røg
Jeg tror, jeg ta’r en smøg!
Der er to dage tilbage, mand,
nok en årsag til min klage, mand
Det er måske en tanke
Er der mulighed for at anke
Er jeg overhovedet motiveret?
Er det hele værd besværet?
Der er én dag endnu
sikke noget, du!
Tobakkens hunger
savner mine lunger.
Men cigarettens røg
sikke noget møg
jeg siger både fy og føj!
Så er klokken fireogtyve
jeg kan ikke længere lyve
nammenam og dikkedikke
vil jeg ryge eller ikke?
Nu er der gået fireogtyve timer
og det er ikke kun fordi, det rimer
helt og aldeles uden røg
åh – gid jeg havde en smøg.
Nu er jeg røgfri i et døgn
Man skulle tro det var løgn
Jeg får dog stadig nikotin,
det er jo faktisk lidt til grin
jeg burde have et glas vin
Det er egentlig lidt gak-gak
Alt jeg kan tænke på er tobak…
Digtet til den fremmede
Det er ikke min mening
at gøre dig urolig
eller volde dig besvær
jeg kender dig jo ikke,
som det hedder sig
når man undslår sig
kærlighedens kendskab
til den ukendte
og dog mener jeg at kende
til et endnu ukendt digt
der afkræver mig formulering
og som modsat mig
påstår at kende dig
men jeg skriver det ikke
dels fordi jeg ikke kan skrive det
men blot læse det i dit ansigt
og dels fordi ethvert citat
jeg her måtte søge
hvis jeg kunne skrive det
måske ville gøre dig urolig
eller volde dig besvær
ved sit ønske om
at skrives ned
i form af en parafrase
som nok i dit ansigts kendskab
til denne ukendtes kærlighed
kan læses, men måske aldrig skrives:
den formulering der nok søger dig
men som løsrevne vers i et røgfyldt rum
ængsteligt pustes ud
velvidende at dit ansigt
måske slet ikke ønsker at citeres.
at gøre dig urolig
eller volde dig besvær
jeg kender dig jo ikke,
som det hedder sig
når man undslår sig
kærlighedens kendskab
til den ukendte
og dog mener jeg at kende
til et endnu ukendt digt
der afkræver mig formulering
og som modsat mig
påstår at kende dig
men jeg skriver det ikke
dels fordi jeg ikke kan skrive det
men blot læse det i dit ansigt
og dels fordi ethvert citat
jeg her måtte søge
hvis jeg kunne skrive det
måske ville gøre dig urolig
eller volde dig besvær
ved sit ønske om
at skrives ned
i form af en parafrase
som nok i dit ansigts kendskab
til denne ukendtes kærlighed
kan læses, men måske aldrig skrives:
den formulering der nok søger dig
men som løsrevne vers i et røgfyldt rum
ængsteligt pustes ud
velvidende at dit ansigt
måske slet ikke ønsker at citeres.
tirsdag den 20. maj 2008
Verden udenfor
Verden udenfor er en altankasse
fuld af de fodspor
jeg altid forestiller mig
store mænd sætter
med deres gigantiske skridt.
Jeg kan slet ikke følge med…
…
dem
Klaverstykke
polyteknisk indbrud
aksel til rørlægger
pacifist blotlægger nerven
August konfirmeret
nervøst prøver han xylofonen
han blander eddike over bunsenbyttebrænder øst Århus
havet skelner
havet skiller
han skulle vide
han skulle lige vide
skyerne rørende
funkisvilla
en funkisvilla med blå parasol på terrassen
lægtehammer drømmer
lægtehammer dømmer hårdt
en funkisvilla med blå parasol
kornsort ris
en funkisvilla over blå parasol
polyteknisk indbrud
han bemaler klaveret
han bemander klaveret
en funkisvilla overskuer blå parasol
han bemander klaveret, Rakhmaninov
hans speciale, hans projekt
sukkerkoldt
klaveret fastholder
påfugle stønner rørstrømsk
bøgens ubetydelige smertegrænse under træet
dunhammer kaster sig
en funkisvilla med blå parasol
klaveret studerer hans speciale, Rakhmaninov
bunsenbrænder ødelægger knyttede æbler
nedfaldsæblerne i græsset
nedfaldsæblerne flyder over i...
nedfaldsæblerne flyder ud i honningglas
honningbier angriber viaduktens vinger
funkisvilla mønstrer blå parasol
klaveret studerer hans speciale
funkisvilla mønstrer blå parasol
årstiden svømmer i åen
årstiden svimler i åen
når honningbier angriber deres glas
funkisvillaen mønstrer den blå parasol
årstiden svimler i åen
aksel til rørlægger
pacifist blotlægger nerven
August konfirmeret
nervøst prøver han xylofonen
han blander eddike over bunsenbyttebrænder øst Århus
havet skelner
havet skiller
han skulle vide
han skulle lige vide
skyerne rørende
funkisvilla
en funkisvilla med blå parasol på terrassen
lægtehammer drømmer
lægtehammer dømmer hårdt
en funkisvilla med blå parasol
kornsort ris
en funkisvilla over blå parasol
polyteknisk indbrud
han bemaler klaveret
han bemander klaveret
en funkisvilla overskuer blå parasol
han bemander klaveret, Rakhmaninov
hans speciale, hans projekt
sukkerkoldt
klaveret fastholder
påfugle stønner rørstrømsk
bøgens ubetydelige smertegrænse under træet
dunhammer kaster sig
en funkisvilla med blå parasol
klaveret studerer hans speciale, Rakhmaninov
bunsenbrænder ødelægger knyttede æbler
nedfaldsæblerne i græsset
nedfaldsæblerne flyder over i...
nedfaldsæblerne flyder ud i honningglas
honningbier angriber viaduktens vinger
funkisvilla mønstrer blå parasol
klaveret studerer hans speciale
funkisvilla mønstrer blå parasol
årstiden svømmer i åen
årstiden svimler i åen
når honningbier angriber deres glas
funkisvillaen mønstrer den blå parasol
årstiden svimler i åen
Digt til Gitte
Du fortalte mig noget
der som en brøkdel af
et endeløst hav
med nogle få dråber
slog sprækker i mine øjenhuler
hele dette ocean
bærer du med din krop
og spørger mig underfuldt blødt
om jeg herefter vil kunne sove
til trods for at du
ved fuld bevidsthed
hver gang du vågner
drukner i den virkelighed
som jeg når du fortæller
blot dråbevis vækkes af
som af en fjern og ond drøm
jeg ville ønske
at jeg ved fuld bevidsthed
ville kunne have været med dig
og holdt dig i hånden
i denne fjerne og onde drøm
hvis ikke det var fordi
at jeg da aldrig nogensinde
ville kunne sove igen
eller måske snarere
at jeg da aldrig igen
ville kunne vækkes
men ville være faldet til bunds
som en møllesten
i din krops ocean
den krop
der for en drømmer som mig
som et blikstille hav
i al evighed
er uberørt af menneskehænder
og den havbund
hvor jeg intet andet ønsker
end at stedes til hvile
i dit hjerte
mellem årer og arterier
uden nogensinde at
vækkes af denne fjerne og onde drøm
som ville jeg herefter kun her
og netop kun her
kunne sove
i et hjerte så underfuldt blødt
som dit.
der som en brøkdel af
et endeløst hav
med nogle få dråber
slog sprækker i mine øjenhuler
hele dette ocean
bærer du med din krop
og spørger mig underfuldt blødt
om jeg herefter vil kunne sove
til trods for at du
ved fuld bevidsthed
hver gang du vågner
drukner i den virkelighed
som jeg når du fortæller
blot dråbevis vækkes af
som af en fjern og ond drøm
jeg ville ønske
at jeg ved fuld bevidsthed
ville kunne have været med dig
og holdt dig i hånden
i denne fjerne og onde drøm
hvis ikke det var fordi
at jeg da aldrig nogensinde
ville kunne sove igen
eller måske snarere
at jeg da aldrig igen
ville kunne vækkes
men ville være faldet til bunds
som en møllesten
i din krops ocean
den krop
der for en drømmer som mig
som et blikstille hav
i al evighed
er uberørt af menneskehænder
og den havbund
hvor jeg intet andet ønsker
end at stedes til hvile
i dit hjerte
mellem årer og arterier
uden nogensinde at
vækkes af denne fjerne og onde drøm
som ville jeg herefter kun her
og netop kun her
kunne sove
i et hjerte så underfuldt blødt
som dit.
Digt til min ven, Gitte Luise Nielsen
Græd ikke, min kære
sagde jeg gerne
hvis ikke jeg troede på
at de fjerne marker
der omgav os engang
og stadig gør det
har taget bolig i dine øjne
hvor engen efter regnen
ikke længere er våd og smattet
men er frodig som
markerne før høsten
lige før det øjeblik
hvor livets endeløse flod
bliver som en dråbe
af alt det tabte blod…
ak, denne frost af rim
der stammer fra
hvert blik jeg har stjålet
og som jeg aldrig
kunne have nedfældet
hvis ikke jeg i drømme
havde hvilet mig
på denne eng
og hvis ikke jeg gjorde det
i din favn med ordene
der rastløst hviler på mine læber;
så græd, min kære, ja græd
om så dine tårer
har sit udløb i et hav
og tiden vel nok er som et ocean
så ender det, som al tid gør det, ved kysten
hvor dit liv er begyndt
nu venter i blikket de fjerne marker på høsten
hvor dit liv ikke kun begynder
men hvor det er begyndt.
sagde jeg gerne
hvis ikke jeg troede på
at de fjerne marker
der omgav os engang
og stadig gør det
har taget bolig i dine øjne
hvor engen efter regnen
ikke længere er våd og smattet
men er frodig som
markerne før høsten
lige før det øjeblik
hvor livets endeløse flod
bliver som en dråbe
af alt det tabte blod…
ak, denne frost af rim
der stammer fra
hvert blik jeg har stjålet
og som jeg aldrig
kunne have nedfældet
hvis ikke jeg i drømme
havde hvilet mig
på denne eng
og hvis ikke jeg gjorde det
i din favn med ordene
der rastløst hviler på mine læber;
så græd, min kære, ja græd
om så dine tårer
har sit udløb i et hav
og tiden vel nok er som et ocean
så ender det, som al tid gør det, ved kysten
hvor dit liv er begyndt
nu venter i blikket de fjerne marker på høsten
hvor dit liv ikke kun begynder
men hvor det er begyndt.
SOM DET ER
vi siger det som det er
der hvor vi kommer fra
sådan helt konkret
der er ingen metaforer
i den luft vi indånder
sådan skal det være
vi siger det som det er
sådan er det bare
jeg siger det som det er
der hvor vi kommer fra
sådan helt konkret
der er ingen metaforer
i den luft vi indånder
sådan skal det være
vi siger det som det er
sådan er det bare
jeg siger det som det er
mandag den 19. maj 2008
Jeg er imod afseksualiseringen af kvinders bryster - underskriftindsamlig
Udmærkede unge kvinder har gennemført en protestaktion til fordel for topløs badning i svømmehaller.
Det ser ud til at de har held med deres ambitioner, selvom det vist aldrig har været juridisk forbudt for kvinder at bade topløse i svømmehaller.
Så langt så godt.
Men hensigten med det hele er at afseksualisere kvinders bryster.
DET ER VI EN KREDS AF BORGERE DER ER LODRET IMOD.
Vi skal ikke nyde noget af at afseksualisere kvinders bryster.
NEJ, TAK!
Derfor blev der ved ØKs maj oplæsning på LAB, Vesterbrogade i København, startet en underskriftindsamling. To hvide A-4 ark og to kuglepenne blev sendt rundt mellem 100 vis af publikummere.
Kun et ark og en kuglepen vendte helskindet tilbage.
Her er navnene:
Ann Nielsen
(Krussedulle, formentlig en kvinde)
Rasmus Nikolajsen
(Krussedulle, formentlig en kvinde)
Leah Amalia Riistoft Nygaard
Cecilie S. Nysled
Thomas Ahrensbøll Hansen
Hvis du vil skrive under så klik på: Kommentarer.
Og gør det.
Det ser ud til at de har held med deres ambitioner, selvom det vist aldrig har været juridisk forbudt for kvinder at bade topløse i svømmehaller.
Så langt så godt.
Men hensigten med det hele er at afseksualisere kvinders bryster.
DET ER VI EN KREDS AF BORGERE DER ER LODRET IMOD.
Vi skal ikke nyde noget af at afseksualisere kvinders bryster.
NEJ, TAK!
Derfor blev der ved ØKs maj oplæsning på LAB, Vesterbrogade i København, startet en underskriftindsamling. To hvide A-4 ark og to kuglepenne blev sendt rundt mellem 100 vis af publikummere.
Kun et ark og en kuglepen vendte helskindet tilbage.
Her er navnene:
Ann Nielsen
(Krussedulle, formentlig en kvinde)
Rasmus Nikolajsen
(Krussedulle, formentlig en kvinde)
Leah Amalia Riistoft Nygaard
Cecilie S. Nysled
Thomas Ahrensbøll Hansen
Hvis du vil skrive under så klik på: Kommentarer.
Og gør det.
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (3/18)
Birgitte Krogsbøll:
Siden I stoppede som dansedrenge og gav jer til at udgive tidsskrift, har I været, nærmest på millimeter, ligeligt kønsfordelt i redaktionen. Skyldes det en bevidst feministisk holdning, eller har talentmassen bare fordelt sig sådan?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Det skyldes helt klart en meget velovervejet, gennemtænkt og bevidst feministisk holdning. Bare tag mig som skoleeksempel. Det er helt i orden, hvis det kan hjælpe på forståelsen. Jeg er først og fremmest med i redaktionen, fordi jeg er en meget stor feminist fanget i en meget, meget lille mands krop. Og jeg vil bare så gerne uuud.
Siden I stoppede som dansedrenge og gav jer til at udgive tidsskrift, har I været, nærmest på millimeter, ligeligt kønsfordelt i redaktionen. Skyldes det en bevidst feministisk holdning, eller har talentmassen bare fordelt sig sådan?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Det skyldes helt klart en meget velovervejet, gennemtænkt og bevidst feministisk holdning. Bare tag mig som skoleeksempel. Det er helt i orden, hvis det kan hjælpe på forståelsen. Jeg er først og fremmest med i redaktionen, fordi jeg er en meget stor feminist fanget i en meget, meget lille mands krop. Og jeg vil bare så gerne uuud.
Åse fjer
Det er ikke let at være løs
når man er fjer
smerten daler for langsomt ned
man trykker sig aldrig mere til
g åse n er død
når man er fjer
smerten daler for langsomt ned
man trykker sig aldrig mere til
g åse n er død
Til Karin
Jesus har spillet en klarinetsolo for dig
fra tidernes morgen til
klarinetten blev opfundet
fra sin fødsel til sin død
og fra sin død stadig mere forsiret
op gennem det 20. århundredes nat
og dog smukkest i fraseringerne
siden den oktoberdag i 1964
hvor du blev født og lige til nu
om ingen så hører den
om kun få nogensinde har været
vidende om dens skønhed
håber jeg blot at mene
at have hørt enkelte svage toner
gennem andres hænder og stemmebånd
det som ingen har set
som en node hinsides farven blå
det som ingen har hørt
som en lyd bag dine øjenlåg
som ved sin skønhed sprænger
ethvert begreb om skønhed
men som nu og her findes
mere end noget andet og altid mere
nu og her end før eller siden
men dog smukkest i fraseringerne
siden den oktoberdag i 1964
otte år før min fødsel
lige til nu hvor jeg gennem
din stemmes klang blot mener at håbe
efter tusinder af år i går
at mine ører fik lyden at høre.
fra tidernes morgen til
klarinetten blev opfundet
fra sin fødsel til sin død
og fra sin død stadig mere forsiret
op gennem det 20. århundredes nat
og dog smukkest i fraseringerne
siden den oktoberdag i 1964
hvor du blev født og lige til nu
om ingen så hører den
om kun få nogensinde har været
vidende om dens skønhed
håber jeg blot at mene
at have hørt enkelte svage toner
gennem andres hænder og stemmebånd
det som ingen har set
som en node hinsides farven blå
det som ingen har hørt
som en lyd bag dine øjenlåg
som ved sin skønhed sprænger
ethvert begreb om skønhed
men som nu og her findes
mere end noget andet og altid mere
nu og her end før eller siden
men dog smukkest i fraseringerne
siden den oktoberdag i 1964
otte år før min fødsel
lige til nu hvor jeg gennem
din stemmes klang blot mener at håbe
efter tusinder af år i går
at mine ører fik lyden at høre.
søndag den 18. maj 2008
Postej pæderasti
Hvor patetisk kan
Et udtryk synliggøres?
En søgen efter unikum,
må betragtes som den sidste
Rest af leverpostej i din mund.
Et udtryk synliggøres?
En søgen efter unikum,
må betragtes som den sidste
Rest af leverpostej i din mund.
Det er som en smag af honning
Det er som en smag af honning
men langt sødere
end hvad ordet sød kan sige
bedre end vin
med en fylde så stor
at den er større end noget ord
ja større end ordet størst
og jeg kender ingen større ord
til at slukke sprogets tørst
jeg ved blot at det slukkes med et enkelt kys
når min elskede i sin lidenskab og lyst
lader mig smage sit køns safter.
men langt sødere
end hvad ordet sød kan sige
bedre end vin
med en fylde så stor
at den er større end noget ord
ja større end ordet størst
og jeg kender ingen større ord
til at slukke sprogets tørst
jeg ved blot at det slukkes med et enkelt kys
når min elskede i sin lidenskab og lyst
lader mig smage sit køns safter.
Når det sidste kærlighedsdigt i verden er skrevet
Når det sidste kærlighedsdigt
i verden er skrevet
ville jeg så gerne skrive dette digt
og bringe det et sted hen
hvor du ventede mig
og jeg ventede på dig
dette glemte sted på jorden
som jeg mener at vide
er gemt i dit hjerte
hvor tiden ikke er gået i stå
i et endeløst antal cifre
uden ansigt eller navn
hvor tiden ikke er gået i stykker
og brudt op i doseringer
af det der var engang
hvor al tid ikke er gået af led
og tegn og sætninger ikke
er blevet til tal og systemer og
problemer placeret i æsker
ja, dette glemte sted på jorden
hvor altid engang begyndte
der ville vi en dag mødes
hvor du ventede mig
og jeg ventede på dig
dette glemte sted på jorden
der er gemt i dit hjerte
dette glemte sted ville jeg
så gerne læse op for dig
for igen at begynde på livet!
i verden er skrevet
ville jeg så gerne skrive dette digt
og bringe det et sted hen
hvor du ventede mig
og jeg ventede på dig
dette glemte sted på jorden
som jeg mener at vide
er gemt i dit hjerte
hvor tiden ikke er gået i stå
i et endeløst antal cifre
uden ansigt eller navn
hvor tiden ikke er gået i stykker
og brudt op i doseringer
af det der var engang
hvor al tid ikke er gået af led
og tegn og sætninger ikke
er blevet til tal og systemer og
problemer placeret i æsker
ja, dette glemte sted på jorden
hvor altid engang begyndte
der ville vi en dag mødes
hvor du ventede mig
og jeg ventede på dig
dette glemte sted på jorden
der er gemt i dit hjerte
dette glemte sted ville jeg
så gerne læse op for dig
for igen at begynde på livet!
lørdag den 17. maj 2008
Digter anno 2008
en mand skriver et digt
en anden lægger kabale
begge snyder
hverken digtet eller
kabalen lykkes
og Jesus spiller
alene og forladt
sin klarinetsolo gennem
det tredje årtusinds nat
og dette
det er ingen lignelse
nej, det er digtet
der aldrig bliver skrevet færdig
og kabalen der aldrig går op
udover til klarinetsoloens toner
fra Jesu døde krop.
en anden lægger kabale
begge snyder
hverken digtet eller
kabalen lykkes
og Jesus spiller
alene og forladt
sin klarinetsolo gennem
det tredje årtusinds nat
og dette
det er ingen lignelse
nej, det er digtet
der aldrig bliver skrevet færdig
og kabalen der aldrig går op
udover til klarinetsoloens toner
fra Jesu døde krop.
fredag den 16. maj 2008
Hånden under mig
Nogen gange når jeg sover får jeg øje på en hånd der ligger under mig
Jeg kan ikke bestemme hånden
Den lukker ikke op og i når jeg beder den om det
Den forklarer ikke hvor den kommer fra
Den er ikke til at flytte på
Jeg kan f.eks ikke skubbe den væk ligesom krummer
Det er lidt ligesom modermærker man ikke kan se men som nogen gange klør og dermed fortæller mig at de er der
Den gir mig ingen forklaring på hvordan og hvorledes den er forbundet til resten af min krop
Det gør mig skiftevis utryg og rædselsslagen
Jeg ved jeg er vågen for månen er forskellig som månen er forskellig og lagenet er krøllet og koldt og varmt alt efter årstiden og min krop har den alder min krop har og jeg ved godt jeg har fået lidt mave
Hånden er sjældent flad men knyttet.
Det er næsten værre end den drøm jeg havde da jeg var 25 om mit knæ der ikke kunne bøjes fordi der indenunder kunne føles et foster som af en eller anden grund var i stand til at holde sig skjult og i forbindelse med min knæskal
Det er ikke meningen det skal lyde syret det her, det er en meget enkel ting det med hånden. Et eller andet sted må det være min hjerne der spiller mig et puds.
Nogen gange står jeg op og kigger ned under dynen og finder ingenting. Andre gange er jeg mere i tvivl.
Jeg tænker det er sådan en evolution foregår. At mennesket vågner og føler lemmerne komme. Ligesom fiskene da de krøb på land. De må også ha mærket de knogler der var på vej. De må også ha følt en dobbelt vejrtrækning på vejen fra fisk til landdyr. De må også ha været i tvivl. Måske er det ikke meningen at man skal vågne. Måske vil evolutionen gerne gøre det mens man sover. På den anden side er jeg jo en mand, og mænd kan ikke få børn. Slet ikke i knæet, hvorimod hænder kan komme når som helst af sig selv, fordi der altid er brug for hænder. Til at røre et andet menneske, eller til at skifte noget.
Jeg kan ikke bestemme hånden
Den lukker ikke op og i når jeg beder den om det
Den forklarer ikke hvor den kommer fra
Den er ikke til at flytte på
Jeg kan f.eks ikke skubbe den væk ligesom krummer
Det er lidt ligesom modermærker man ikke kan se men som nogen gange klør og dermed fortæller mig at de er der
Den gir mig ingen forklaring på hvordan og hvorledes den er forbundet til resten af min krop
Det gør mig skiftevis utryg og rædselsslagen
Jeg ved jeg er vågen for månen er forskellig som månen er forskellig og lagenet er krøllet og koldt og varmt alt efter årstiden og min krop har den alder min krop har og jeg ved godt jeg har fået lidt mave
Hånden er sjældent flad men knyttet.
Det er næsten værre end den drøm jeg havde da jeg var 25 om mit knæ der ikke kunne bøjes fordi der indenunder kunne føles et foster som af en eller anden grund var i stand til at holde sig skjult og i forbindelse med min knæskal
Det er ikke meningen det skal lyde syret det her, det er en meget enkel ting det med hånden. Et eller andet sted må det være min hjerne der spiller mig et puds.
Nogen gange står jeg op og kigger ned under dynen og finder ingenting. Andre gange er jeg mere i tvivl.
Jeg tænker det er sådan en evolution foregår. At mennesket vågner og føler lemmerne komme. Ligesom fiskene da de krøb på land. De må også ha mærket de knogler der var på vej. De må også ha følt en dobbelt vejrtrækning på vejen fra fisk til landdyr. De må også ha været i tvivl. Måske er det ikke meningen at man skal vågne. Måske vil evolutionen gerne gøre det mens man sover. På den anden side er jeg jo en mand, og mænd kan ikke få børn. Slet ikke i knæet, hvorimod hænder kan komme når som helst af sig selv, fordi der altid er brug for hænder. Til at røre et andet menneske, eller til at skifte noget.
Elsker du Ole?
Dialog for 2 uden sko. Om dobbeltkærlighedens urimeligt svære spil.
Elsker du mig?
Elsker du Ole?
Det ved du godt jeg gør
Jamen gør du det virkelig?
Jeg synes det er svært at svare på
Det er altid svært at svare på noget hvis man er i tvivl
Ja…
Og det ved jeg du er når det gælder Ole.
Jeg synes bare det er svært at elske en mellemstor sumpskildpadde
Også selvom det er en jeg har haft med mig fra mine tidligste år, i medgang og i modgang, gennem svære år med Akne og drømme gjort af skrøbeligt krydsfiner?
Nogen gange ville jeg sådan ønske vi bare kunne tale om os to.
Det kan vi også
Ikke uden at du blander Ole ind i billedet.
Sådan er det jo med kærlighed, der kommer altid en dag hvor virkeligheden banker på i form af slutlån og øjeblikke af tvivl mht verdensøkonomien.
Jeg spørger jo bare om du elsker mig ikke!? Elsker du mig- hva?
Ja
Tak
…men elsker du Ole?
Hold nu op
Jeg vil da ikke holde op. Min kærlighed til dig er afhængig af din kærlighed til Ole, der skal 2 til at ting kan gå op, ellers kan det hele være lige meget, så bliver det ligesom i Fiskerne hvor folk var mørke og fulde af fjæsinger, og religion der kvalte, og små bitte håb der bare ikke gad at folde sig ud over mindre end 10 afsnit, så man døde – døde døde helt ind i fjernsynsstuen af de miner af kedsommelighed og tv-teater der var så moderne dengang, før fjernsynet fik konkurrence.
Hold så op med at skifte emne. Jeg hader når du zoomer ud på det TV-teater! Hvad skal det til for!
Undskyld, jeg bliver bare så arrig på vegne af Ham. Han har gået gennem så meget ondt. Han har set så frygteligt meget dårlig fjernsyn fra sit akvarium…og jeg ved bare hvor lykkelig du ville gøre ham hvis du virkelig sagde du elskede ham. Bare sådan helt enkelt – Yes jeg elsker ham. Den – sumpskildpadde.
Men hvis jeg siger jeg elsker Ole, siger du at du ikke tror på mig.
Ja men det er også rigtigt nok…jeg er nok også bare i tvivl
Måske er du i tvivl fordi du inderst inde godt ved det er en tåbelig tanke at nogen skal elske en 22 årig sumpskildpadde…
Åh afsky, hvorfor denne afsky. Hvordan vil du ha jeg skal elske dig når du i virkeligheden afskyr firbenede skabninger hvis karosseri fortaber sig
Jeg afskyr ikke din padde, jeg finder den bare mindre interessant, i forhold til den omstændighed at du har en nyfødt datter og du om 3 dage skal udsendes til Afganistan og muligvis, muligvis ikke kommer hjem i live. Jeg afskyr den ikke jeg er bare delvis ligeglad
Netop derfor tager jeg afsked med dig, uden at svare dig som du gerne vil svares.
…men Frank…
Og hvordan skal jeg vide om du faktisk afleverer mine breve til Ole som jeg sender muligvis fra skyttegrave under dobbeltild?!
Har du TÆNKT DIG at skrive breve til din Sumpskildpadde Frank?
…Ja…Men jeg skal nok også skrive til dig. Helt sikkert.
Men det bliver jo fuldstændigt som da du var på interrail og skrev til din eks. og hele tiden mellem linierne skrev til Ole. Og fik smerte til at rime på skjold og kærlighed til at rime på langsomhed. Det er ikke i orden. Det er bare ikke i orden vel!
Jeg lover at denne gang adskiller jeg brevene til dig og ham
Hvordan
Jeg skriver hans på salatblade så er du sikker
Elsker du mig?
Ja for fanden. Helt ind i aktiemajoriteten til dette mit hjerte. Se selv det banker Helga helga helga…kukur kukur – lem – vagina- lem vagina – kukur – ding ding dig mig – fortid- fremtid- altid altid! - men
Elsker jeg Ole?
…Ja…
Åh frank for fanden.
Elsker du mig?
Elsker du Ole?
Det ved du godt jeg gør
Jamen gør du det virkelig?
Jeg synes det er svært at svare på
Det er altid svært at svare på noget hvis man er i tvivl
Ja…
Og det ved jeg du er når det gælder Ole.
Jeg synes bare det er svært at elske en mellemstor sumpskildpadde
Også selvom det er en jeg har haft med mig fra mine tidligste år, i medgang og i modgang, gennem svære år med Akne og drømme gjort af skrøbeligt krydsfiner?
Nogen gange ville jeg sådan ønske vi bare kunne tale om os to.
Det kan vi også
Ikke uden at du blander Ole ind i billedet.
Sådan er det jo med kærlighed, der kommer altid en dag hvor virkeligheden banker på i form af slutlån og øjeblikke af tvivl mht verdensøkonomien.
Jeg spørger jo bare om du elsker mig ikke!? Elsker du mig- hva?
Ja
Tak
…men elsker du Ole?
Hold nu op
Jeg vil da ikke holde op. Min kærlighed til dig er afhængig af din kærlighed til Ole, der skal 2 til at ting kan gå op, ellers kan det hele være lige meget, så bliver det ligesom i Fiskerne hvor folk var mørke og fulde af fjæsinger, og religion der kvalte, og små bitte håb der bare ikke gad at folde sig ud over mindre end 10 afsnit, så man døde – døde døde helt ind i fjernsynsstuen af de miner af kedsommelighed og tv-teater der var så moderne dengang, før fjernsynet fik konkurrence.
Hold så op med at skifte emne. Jeg hader når du zoomer ud på det TV-teater! Hvad skal det til for!
Undskyld, jeg bliver bare så arrig på vegne af Ham. Han har gået gennem så meget ondt. Han har set så frygteligt meget dårlig fjernsyn fra sit akvarium…og jeg ved bare hvor lykkelig du ville gøre ham hvis du virkelig sagde du elskede ham. Bare sådan helt enkelt – Yes jeg elsker ham. Den – sumpskildpadde.
Men hvis jeg siger jeg elsker Ole, siger du at du ikke tror på mig.
Ja men det er også rigtigt nok…jeg er nok også bare i tvivl
Måske er du i tvivl fordi du inderst inde godt ved det er en tåbelig tanke at nogen skal elske en 22 årig sumpskildpadde…
Åh afsky, hvorfor denne afsky. Hvordan vil du ha jeg skal elske dig når du i virkeligheden afskyr firbenede skabninger hvis karosseri fortaber sig
Jeg afskyr ikke din padde, jeg finder den bare mindre interessant, i forhold til den omstændighed at du har en nyfødt datter og du om 3 dage skal udsendes til Afganistan og muligvis, muligvis ikke kommer hjem i live. Jeg afskyr den ikke jeg er bare delvis ligeglad
Netop derfor tager jeg afsked med dig, uden at svare dig som du gerne vil svares.
…men Frank…
Og hvordan skal jeg vide om du faktisk afleverer mine breve til Ole som jeg sender muligvis fra skyttegrave under dobbeltild?!
Har du TÆNKT DIG at skrive breve til din Sumpskildpadde Frank?
…Ja…Men jeg skal nok også skrive til dig. Helt sikkert.
Men det bliver jo fuldstændigt som da du var på interrail og skrev til din eks. og hele tiden mellem linierne skrev til Ole. Og fik smerte til at rime på skjold og kærlighed til at rime på langsomhed. Det er ikke i orden. Det er bare ikke i orden vel!
Jeg lover at denne gang adskiller jeg brevene til dig og ham
Hvordan
Jeg skriver hans på salatblade så er du sikker
Elsker du mig?
Ja for fanden. Helt ind i aktiemajoriteten til dette mit hjerte. Se selv det banker Helga helga helga…kukur kukur – lem – vagina- lem vagina – kukur – ding ding dig mig – fortid- fremtid- altid altid! - men
Elsker jeg Ole?
…Ja…
Åh frank for fanden.
There was a House
(Melodi: House of the rising sun)
There was a House in New Orleans
It’s washed away today.
The storm was rough
The Sea was Deep
Down in New Orleans.
The Earth is still a place to live
And so is New Orleans
But can’t we see reality
Much looks like we are done
This is only one of threats
That make us fear for life
There’s only one Earth
We must share
If life on Earth should go on
We can’t loose hope
We must believe,
That’s generations to come
Will care about environment
Much more than we have done.
Will climate and environment
Change the Earth we know
Well we must show
That we can give
Our children a place to live!
There was a House in New Orleans
It’s washed away today.
The storm was rough
The Sea was Deep
Down in New Orleans.
The Earth is still a place to live
And so is New Orleans
But can’t we see reality
Much looks like we are done
This is only one of threats
That make us fear for life
There’s only one Earth
We must share
If life on Earth should go on
We can’t loose hope
We must believe,
That’s generations to come
Will care about environment
Much more than we have done.
Will climate and environment
Change the Earth we know
Well we must show
That we can give
Our children a place to live!
ATMOSPHERE (8)
Jello Biafra & Dead Kennedys:
Fresh Fruit For Rotting Vegetables, Lyrics, Jello Biafras website
Jello Biafra, Public Speech - LIVE
Jello Biafra, Swedish Documentary
Dead Kennedys, Rawhide, video
Fresh Fruit For Rotting Vegetables, Lyrics, Jello Biafras website
Jello Biafra, Public Speech - LIVE
Jello Biafra, Swedish Documentary
Dead Kennedys, Rawhide, video
Om start, midte og slut
Når man mærker noget, der ikke er, men som alligevel hænger i luften, er det svært at trække vejret. Så må man i stedet trække tiden. Ud. Eller sætte fingeren. På pulsen. På tastaturet. Og skrive noget, der ikke kan skrives. Man må skabe. Noget. En fortælling, for eksempel. Et eventyr, en drøm. Et glas-kar i brændt orange.
Fortællingen. I fingrene. Den døvstummes pen. Den livløses åndedræt.
Begyndelsen.
Et sted. En tid. En erfaring, der søges tilvejebragt. Eller tilendebragt. Sådan kan motivet variere, men fortællingen er den samme. Først den ene vej. Og så den anden vej.
Dernæst en Midte.
Ikke et centrum, ikke en kerne. Bare fyldet i puden, der gør søvnen så langt mere behagelig. Vi luller og leger og tror os trygge. På behørig afstand af såvel start som slut, langt fra indledende spørgsmål og afsluttende svar. Vi svæver og suger begærligt af midtets tomrum, fortællingens centrifuge. Rundt og rundt. Åh hvilken frihed, hvilken bedøvende eliksir, hvilken pirrende forførelse. Lad det aldrig få ende. Lad søvnen vare evigt - den påtagede uskyld beruse os.
Endelig en slutning.
Uden afskedens tyngde, ville fortællingen aldrig opstå. Aldrig finde liv. Uden det ubærlige syndefald ville uskylden miste sin pondus. Sin patos. Vi vil afsløres. Vi ønsker smerten og erkendelsens ulidelighed. Vi søger blotlæggelsen, uanset at den ikke er til at leve med. Den truende afsked er altings fylde. Dét nulpunkt vi skriver os op imod og hen imod.
Fortællingens udgangspunkt er at skabe en mening, hvor ingen mening er.
Det er ikke tragisk. Det er ikke ondt.
Det er den fortælling, virkeligheden har lært os.
Eller omvendt.
Fortællingen. I fingrene. Den døvstummes pen. Den livløses åndedræt.
Begyndelsen.
Et sted. En tid. En erfaring, der søges tilvejebragt. Eller tilendebragt. Sådan kan motivet variere, men fortællingen er den samme. Først den ene vej. Og så den anden vej.
Dernæst en Midte.
Ikke et centrum, ikke en kerne. Bare fyldet i puden, der gør søvnen så langt mere behagelig. Vi luller og leger og tror os trygge. På behørig afstand af såvel start som slut, langt fra indledende spørgsmål og afsluttende svar. Vi svæver og suger begærligt af midtets tomrum, fortællingens centrifuge. Rundt og rundt. Åh hvilken frihed, hvilken bedøvende eliksir, hvilken pirrende forførelse. Lad det aldrig få ende. Lad søvnen vare evigt - den påtagede uskyld beruse os.
Endelig en slutning.
Uden afskedens tyngde, ville fortællingen aldrig opstå. Aldrig finde liv. Uden det ubærlige syndefald ville uskylden miste sin pondus. Sin patos. Vi vil afsløres. Vi ønsker smerten og erkendelsens ulidelighed. Vi søger blotlæggelsen, uanset at den ikke er til at leve med. Den truende afsked er altings fylde. Dét nulpunkt vi skriver os op imod og hen imod.
Fortællingens udgangspunkt er at skabe en mening, hvor ingen mening er.
Det er ikke tragisk. Det er ikke ondt.
Det er den fortælling, virkeligheden har lært os.
Eller omvendt.
Endnu et dgt til Lene
jeg drømmer om at skrive et digt med rim
men drømmen vil ikke rime
jeg er så bange for at knække blomsten ved stænglen
men drømmen vil stadig ikke rime
i drømmen er jeg en bølge der vander en blomst
med en rivende strøm af lyst
men jeg er så bange for at knække blomstens stængel
at selvom blomsten er som et skib
der i drømmen drives frem af lysten
driver jeg blot rundt uden hvile
på et endeløst hav ingen har set
men jeg ser det, elskede
under vandet ser jeg et hemmeligt hul
i skibets agterstavn
og jeg ønsker kun at komme derind
planløst driver jeg rundt på havets overflade
og slår mod hist og her
men i drømmen drømmer jeg
jeg, en lille bølge
om at fosse indad dette hul
og med dig synke mod havets bund
at vække dit hjerte mens du sover
og på denne bund at ånde frit
som er både du og jeg vågne
i denne drøm i drømmen
så vågner jeg igen af denne drøm
og forsøger at skrive et digt med rim
om bølgen der slår mod hist og her
men drømmen vil ikke rime
indtil du lukker mig ind i søvnen
gennem det hemmelige hul jeg så i dig
og du vækker mig af drømmen
på bunden af havets dyb
ikke længere er jeg bare en bølge
men vi er som havet selv
det som ingen har set
som drømmen om et digt med rim
det som ingen har set, elskede
udover du og jeg.
men drømmen vil ikke rime
jeg er så bange for at knække blomsten ved stænglen
men drømmen vil stadig ikke rime
i drømmen er jeg en bølge der vander en blomst
med en rivende strøm af lyst
men jeg er så bange for at knække blomstens stængel
at selvom blomsten er som et skib
der i drømmen drives frem af lysten
driver jeg blot rundt uden hvile
på et endeløst hav ingen har set
men jeg ser det, elskede
under vandet ser jeg et hemmeligt hul
i skibets agterstavn
og jeg ønsker kun at komme derind
planløst driver jeg rundt på havets overflade
og slår mod hist og her
men i drømmen drømmer jeg
jeg, en lille bølge
om at fosse indad dette hul
og med dig synke mod havets bund
at vække dit hjerte mens du sover
og på denne bund at ånde frit
som er både du og jeg vågne
i denne drøm i drømmen
så vågner jeg igen af denne drøm
og forsøger at skrive et digt med rim
om bølgen der slår mod hist og her
men drømmen vil ikke rime
indtil du lukker mig ind i søvnen
gennem det hemmelige hul jeg så i dig
og du vækker mig af drømmen
på bunden af havets dyb
ikke længere er jeg bare en bølge
men vi er som havet selv
det som ingen har set
som drømmen om et digt med rim
det som ingen har set, elskede
udover du og jeg.
Til Lene
Det er nat i Bispebjerg
og jeg kan ikke sove
og jeg tænker på dig
og alle dine tanker
og...det synes mig næsten
at alle dine tanker
og mine
nej, jeg skulle snarere skrive
jeg håber
og ikke kun næsten
men fuldt ud
at alle dine tanker
og mine blander sig med hinanden
til enhver tid
også nu
hvor du er i mine tanker
bogstavelig talt, ja mere
end blot bogstavelig talt
er mine tanker til stede i dig
ligesom dine tanker er til stede i mig
der er ingen forskel
ikke blot momentvis
når vi elsker med hinanden
men også nu i dette øjeblik
hvor du sover og drømmer om mig
i vågen tilstand
og jeg i vågen tilstand drømmer om dig
der er ingen forskel, elskede
der er ingen forskel.
og jeg kan ikke sove
og jeg tænker på dig
og alle dine tanker
og...det synes mig næsten
at alle dine tanker
og mine
nej, jeg skulle snarere skrive
jeg håber
og ikke kun næsten
men fuldt ud
at alle dine tanker
og mine blander sig med hinanden
til enhver tid
også nu
hvor du er i mine tanker
bogstavelig talt, ja mere
end blot bogstavelig talt
er mine tanker til stede i dig
ligesom dine tanker er til stede i mig
der er ingen forskel
ikke blot momentvis
når vi elsker med hinanden
men også nu i dette øjeblik
hvor du sover og drømmer om mig
i vågen tilstand
og jeg i vågen tilstand drømmer om dig
der er ingen forskel, elskede
der er ingen forskel.
torsdag den 15. maj 2008
Sommervejr
( Melodi og inspiration: ”Det er i dag et vejr” )
Det er i dag et vejr – et sommervejr
Du står mig nær
Du er så sød og kær!
Det er i dag et vejr
Og solen skinner
Går rundt på må og få
Og mindes minder
Det er i dag et vejr – et sommervejr.
Det er i dag et vejr – et tordenvejr
Vi finder ly
Et sted i denne by.
Det er i dag et vejr
Ja, det blev torden
Så er vi altså her
Blev våd på skjorten.
Det er i dag et vejr – et tordenvejr.
Det er i dag et vejr – et re-egnvejr
Det vælter ned
Så får vi da lidt fred.
Det er i dag et vejr og du tegner
Og jeg får fler’ idé’r
Imens det regner
Her er min plan:
”at blive til en ”klan”!”
Det er i dag et vejr – et sommervejr
Omskifteligt
Så kan man tænke frit.
Nu får jeg nye idé’r
Og skriver mere
Du tænker også dit:
”Vi bliver flere!”
Så lægger du dit farvekridt…
Det er i dag et vejr – et sommervejr
Du står mig nær
Du er så sød og kær!
Det er i dag et vejr
Og solen skinner
Går rundt på må og få
Og mindes minder
Det er i dag et vejr – et sommervejr.
Det er i dag et vejr – et tordenvejr
Vi finder ly
Et sted i denne by.
Det er i dag et vejr
Ja, det blev torden
Så er vi altså her
Blev våd på skjorten.
Det er i dag et vejr – et tordenvejr.
Det er i dag et vejr – et re-egnvejr
Det vælter ned
Så får vi da lidt fred.
Det er i dag et vejr og du tegner
Og jeg får fler’ idé’r
Imens det regner
Her er min plan:
”at blive til en ”klan”!”
Det er i dag et vejr – et sommervejr
Omskifteligt
Så kan man tænke frit.
Nu får jeg nye idé’r
Og skriver mere
Du tænker også dit:
”Vi bliver flere!”
Så lægger du dit farvekridt…
49 er med - vi mangler 51
Anarkiet er åben for 100 digtere og kunstnere. Lige nu er 49 tilmeldt. Vi er rundhåndede med adgangen til Anarkiet og du kan få en invitation hvis du sender en mail med relevante eksempler på tekst/kunst til oplysningskontoret@gmail.com - Vi forbeholder os selvfølgelig retten til at udelukke det der er for ringe eller for bøvet.
En GuGu-tekst
Det hedder jo rettelig, “edderkoppespind”, men jeg syntes, da jeg skrev det, at “edderkoppenet” lød mere barnligt og af den grund passede bedre til tonen. I dag ved jeg ikke rigtig, men jeg har ladet det være, som det er/var.
Mandelbrot
Engang måtte jeg reducere mig til en brik i et spil
et ord i en bog
et tegn
et alfabet
der aldrig fandt skrift
Lille, mindre, mindst
Nu leder jeg efter dine hænder
i en by i et land i en anden verden
Kravler ind i et Auster´sk univers
og bliver det uskyldige punktum
efter ordet ”elske”
Jeg ved, at du smiler, med blikket på nær.
Jeg ved, at du læser
Videre
et ord i en bog
et tegn
et alfabet
der aldrig fandt skrift
Lille, mindre, mindst
Nu leder jeg efter dine hænder
i en by i et land i en anden verden
Kravler ind i et Auster´sk univers
og bliver det uskyldige punktum
efter ordet ”elske”
Jeg ved, at du smiler, med blikket på nær.
Jeg ved, at du læser
Videre
onsdag den 14. maj 2008
blød hæl mod hård granit du
der lød sytten skridt fra midten hen til hjørnet
at memorere det præcise tal var en dårlig ide
jeg var i centrum og hun skridtede fronten af
hvert nedslag slog sin egen afstandtagen fast
sytten fod gange en lille størrelse niogtredive
det burde hverken distanceres eller tælles op
hun vendte sig smilende i det tyvende skridt
hvordan vi kom videre kan jeg så ikke huske
slukkede ører hører jo ikke efter hjemme her
at memorere det præcise tal var en dårlig ide
jeg var i centrum og hun skridtede fronten af
hvert nedslag slog sin egen afstandtagen fast
sytten fod gange en lille størrelse niogtredive
det burde hverken distanceres eller tælles op
hun vendte sig smilende i det tyvende skridt
hvordan vi kom videre kan jeg så ikke huske
slukkede ører hører jo ikke efter hjemme her
tirsdag den 13. maj 2008
mandag den 12. maj 2008
Dét:
lugter brunt og brændt brunt og brændt brunt og brændt
ovnfobi og svimmelkamp svimmelkamp svimmelkamp Dét: der aldrig helt forsvinder
morens kvæl og farens knyt brænder vi i leverkamre alkoflammer - slut!
ovnfobi og svimmelkamp svimmelkamp svimmelkamp Dét: der aldrig helt forsvinder
morens kvæl og farens knyt brænder vi i leverkamre alkoflammer - slut!
Den sidste nat af alle nætter
På min sofas leje
ville jeg søge dit hjerte
som jeg elsker
men ville jeg end søge dig
fandt jeg dig ikke
før jeg kom i tanke om
at dit hjerte er låst
inde i et mareridt
som tanken ikke
har nogen nøgle til
Jeg tænker: å, jeg
ville ønske jeg kunne
holde dig i hånden
i dette mareridt
Jeg ville vandre
langs floder og bjerge
for en dag at kunne
holde dig i hånden
en dag midt i hjertet
af en endeløs nat
Ja, jeg vil stå op og
vandre rundt på byens
mørke gader og pladser
for at finde nøglen
til mareridtets lås
den nøgle
der ikke findes
Men måske, måske en dag
elskede, vil jeg finde den
da vil vi vandre gennem
hundredvis af år
langs floder og bjerge
til den sidste nat af alle nætter
og jeg vil vågne op i dig
da en spæd sol
vækker os på vores leje
på den første dag af alle dage
ja, måske, måske en dag
elskede, vil jeg finde den.
ville jeg søge dit hjerte
som jeg elsker
men ville jeg end søge dig
fandt jeg dig ikke
før jeg kom i tanke om
at dit hjerte er låst
inde i et mareridt
som tanken ikke
har nogen nøgle til
Jeg tænker: å, jeg
ville ønske jeg kunne
holde dig i hånden
i dette mareridt
Jeg ville vandre
langs floder og bjerge
for en dag at kunne
holde dig i hånden
en dag midt i hjertet
af en endeløs nat
Ja, jeg vil stå op og
vandre rundt på byens
mørke gader og pladser
for at finde nøglen
til mareridtets lås
den nøgle
der ikke findes
Men måske, måske en dag
elskede, vil jeg finde den
da vil vi vandre gennem
hundredvis af år
langs floder og bjerge
til den sidste nat af alle nætter
og jeg vil vågne op i dig
da en spæd sol
vækker os på vores leje
på den første dag af alle dage
ja, måske, måske en dag
elskede, vil jeg finde den.
søndag den 11. maj 2008
Til Christina
Kære søde Christina
i mit hjertes skjulte paradishave
er du en sjældent følsom blomst
der engang foldede sine blade ud
for dertil at være bestemt
fra kønnets bløde kerne
at skabe et liv i livet
der overgår selv den største digters fantasi
og måske også din egen
for skabelsen voksede fra sit ophav
fra kønnets bløde kerne
der skabte et liv i livet
og jeg tænker mig
at Jesu kærlighed i tidernes morgen
da han skabte et liv i livet
havde dig i tankerne
for i dit liv i sin blomstring en snarlig dag
at sprede frø af glæde og fred
og skabe et liv, Christina
i dit eget liv.
i mit hjertes skjulte paradishave
er du en sjældent følsom blomst
der engang foldede sine blade ud
for dertil at være bestemt
fra kønnets bløde kerne
at skabe et liv i livet
der overgår selv den største digters fantasi
og måske også din egen
for skabelsen voksede fra sit ophav
fra kønnets bløde kerne
der skabte et liv i livet
og jeg tænker mig
at Jesu kærlighed i tidernes morgen
da han skabte et liv i livet
havde dig i tankerne
for i dit liv i sin blomstring en snarlig dag
at sprede frø af glæde og fred
og skabe et liv, Christina
i dit eget liv.
Dagens billede
Demokrati
Til højre:
Fire mænd i sorte jakkesæt, spillende på vinglas
Til venstre:
En bjørn på en trehjulet cykel med en fez på hovedet
Bagved:
Tatoverede indvandrere med panderynker og slagtesvin
Foran:
Teaterrøg, med flyvende røde øjne i vals, laserlavet
Under:
Knoglerne fra en Tyrannosaurus Rex, udmarvede
Over:
En ærlig kvinde, iført balletskørt og sikkerhedsrem
Før:
Tomme lokaler med indsprøjtede lugte fra Toscana
Efter:
Svedende gøglere med mundharmonikaer og sværddansesværd
I Midten, Nu:
En mand med en anden mands tale i hænderne og på læberne.
Han vinder, han blænder, han løber
vi klapper
Fire mænd i sorte jakkesæt, spillende på vinglas
Til venstre:
En bjørn på en trehjulet cykel med en fez på hovedet
Bagved:
Tatoverede indvandrere med panderynker og slagtesvin
Foran:
Teaterrøg, med flyvende røde øjne i vals, laserlavet
Under:
Knoglerne fra en Tyrannosaurus Rex, udmarvede
Over:
En ærlig kvinde, iført balletskørt og sikkerhedsrem
Før:
Tomme lokaler med indsprøjtede lugte fra Toscana
Efter:
Svedende gøglere med mundharmonikaer og sværddansesværd
I Midten, Nu:
En mand med en anden mands tale i hænderne og på læberne.
Han vinder, han blænder, han løber
vi klapper
Poetaktisk
Skrive en sandhed, der ikke er mere værd end det papir, den er skrevet på
*
Ikke to plus to giver fem
men
seks minus to giver tre
**
*
Ikke to plus to giver fem
men
seks minus to giver tre
**
lørdag den 10. maj 2008
Kære Sarah...
digt om at danse
uden at danse
og kan man danse
gennem et digt
uden at skrive det?
Ak, Sarah, jeg ville
ønske at du kunne
danse gennem mit digt
for så ville bogstaverne
måske for et øjeblik
ikke lade sig skille ad
og forvirrede stå
på papiret denne
hvisken fra hinanden
men ord for ord
være som lemmer
på selv samme krop
selvom digteren
linje for linje
bedre og bedre forstår
at intet digt
som danseren formår
at være ét med dansen.
Nemmelse
Himlens hul gemmer en stjerne
sluger et lys
tænder en drøm
*
Glæden ved at se
og nemme
at når en stjerne dør
fødes en galakse
sluger et lys
tænder en drøm
*
Glæden ved at se
og nemme
at når en stjerne dør
fødes en galakse
fredag den 9. maj 2008
Metamorfisk
Det gådefulde
stadigt uforståede
der bringer alt videre
kunne ikke mere gemmes
det løsnede sig
fra sit element
kolossen rejste sig
vandmasserne fossede ud
det der indadtil holdt
kræfterne i ave
løsnede sig
det der var lænket
kastede sine lænker
imprægneret med aske
går alt mod lys
stadigt uforståede
der bringer alt videre
kunne ikke mere gemmes
det løsnede sig
fra sit element
kolossen rejste sig
vandmasserne fossede ud
det der indadtil holdt
kræfterne i ave
løsnede sig
det der var lænket
kastede sine lænker
imprægneret med aske
går alt mod lys
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (2/18)
Birgitte Krogsbøll:
I begynder alle på Forfatterskolen i 2008, skolens første gruppeoptag nogensinde.
Hvad forventer I det kommer til at betyde for jeres kunstneriske og personlige udvikling, som gruppe betragtet?
Og hvordan vil I håndtere cafépengene... undskyld, SU'en?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Endelig. Efter alle disse år i ufrugtbar ensomhed kommer så forløsningen. Sjældent - hvis nogensinde - har den været så fortjent. Det siger de også hele tiden på Forfatterskolen.
Jamen, tuttelihut, vi skal da bare stille og uroligt være sammen, alle sammen, med hinanden og andre dejlige poeter, okay da, også prosaister, med en sund, ægte, vedkommende og oprigtig interesse for sproglig ornamentique.
Kunstnerisk skal vi rigtig (og jeg glæder mig) hygge-nygge udvikle os på en statsinstitutions regning. Om sommeren skal vi alle sammen, midt i undervisningen, pludselig cykle til stranden og nøgenbade sammen. Og sammen tænde bål i måneskinnet, når kommunens opsynsmand er gået hjem.
Om vinteren skal vi holde juleaften sammen med hinanden. Og tænde bål i julemanden inden vi alle sammen går hjem, sammen.
Udviklingspersonligt kommer det ikke til at betyde noget særligt, da ingen af os er personligheder. Vi er anonyme og bliver helst hvor vi er, som tapet.
SU'en giver vi til mig. Jeg skal bruge den til at starte byens første rendyrkede absinth bar på Sankt Thomas Plads.
I begynder alle på Forfatterskolen i 2008, skolens første gruppeoptag nogensinde.
Hvad forventer I det kommer til at betyde for jeres kunstneriske og personlige udvikling, som gruppe betragtet?
Og hvordan vil I håndtere cafépengene... undskyld, SU'en?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Endelig. Efter alle disse år i ufrugtbar ensomhed kommer så forløsningen. Sjældent - hvis nogensinde - har den været så fortjent. Det siger de også hele tiden på Forfatterskolen.
Jamen, tuttelihut, vi skal da bare stille og uroligt være sammen, alle sammen, med hinanden og andre dejlige poeter, okay da, også prosaister, med en sund, ægte, vedkommende og oprigtig interesse for sproglig ornamentique.
Kunstnerisk skal vi rigtig (og jeg glæder mig) hygge-nygge udvikle os på en statsinstitutions regning. Om sommeren skal vi alle sammen, midt i undervisningen, pludselig cykle til stranden og nøgenbade sammen. Og sammen tænde bål i måneskinnet, når kommunens opsynsmand er gået hjem.
Om vinteren skal vi holde juleaften sammen med hinanden. Og tænde bål i julemanden inden vi alle sammen går hjem, sammen.
Udviklingspersonligt kommer det ikke til at betyde noget særligt, da ingen af os er personligheder. Vi er anonyme og bliver helst hvor vi er, som tapet.
SU'en giver vi til mig. Jeg skal bruge den til at starte byens første rendyrkede absinth bar på Sankt Thomas Plads.
ATMOSPHERE (7)
electronic poetry center (E-poetry, blogs, portals)
this morning in poetry
&
HALINA POSWIATOWSKA - digte oversat til engelsk
The Ghetto Poets, oversat af Yala Korwin
this morning in poetry
&
HALINA POSWIATOWSKA - digte oversat til engelsk
The Ghetto Poets, oversat af Yala Korwin
torsdag den 8. maj 2008
Ildsluger
brændt barn
skyr ild
ramt barn
drages mod ild
og skyer
*
brændt barn
sluger ild
for at slukke
noget
Andet
*
skyr ild
ramt barn
drages mod ild
og skyer
*
brændt barn
sluger ild
for at slukke
noget
Andet
*
onsdag den 7. maj 2008
MellemRum
Det er ikke dagene, der forsvinder i sorte huller. Det er ikke trætheden, når jeg vågner eller tingenes mangel på tilstand.
Det er ikke jorden, når den roterer forkerte veje. Ikke torden, der aldrig finder lyd. Ikke lynene, der sluger sig selv og således skygger for flænger af skønhed.
Det er ikke dage efter dage, timer af venten, ubrugt sansning eller negle, der flækker.
Det er ikke vemodet
-tværtom.
Det er ikke savnet, ikke hullerne i forklaringens tæppe.
Det er alt det andet. Imellem
Det er ikke jorden, når den roterer forkerte veje. Ikke torden, der aldrig finder lyd. Ikke lynene, der sluger sig selv og således skygger for flænger af skønhed.
Det er ikke dage efter dage, timer af venten, ubrugt sansning eller negle, der flækker.
Det er ikke vemodet
-tværtom.
Det er ikke savnet, ikke hullerne i forklaringens tæppe.
Det er alt det andet. Imellem
Abonner på:
Opslag (Atom)
