torsdag den 10. juli 2008

Klematisk



8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Grimt og unødvendigt

Anonym sagde ...

Ja, og rædselsfuldt og malplaceret

Vibeke Nielsen sagde ...

Sikke noget lort at lukke ud, Anonym.

Jeg kan sagtens se den afmystificerede, desillusionerede Dietrich iført bar røv i trediverslacks eller garbadinebukser. Fint billede.

Martin Budtz sagde ...

Jeg synes også det er på tide at sige at vi endnu ikke har slettet et eneste indlæg. Heller ikke dette selv om Anonym måske synes det er grimt. Det grimme kan sagtens være smukt. Fri os for kedelig plastic (med mindre det er rigtig grimt og smukt :-)

Jeg har valgt at alle skal kunne kommentere, men det kan jo være vi skal indrette det sådan at det kun er skribenter der kan kommentere. Lad os se hvordan det går. Vi kan nok ikke slippe for at sure læsere lukker lidt gylle ud som det er nu.

Anders Vægter Nielsen sagde ...

Jeg er meget enig med dig, Martin.

Selv synes jeg måske egentlig at en blog er et underligt medium til prosa & poesi (altså til at PRODUCERE/publicere det der), men i bedste fald genererer det jo åbenhed, nyskabelse og, ja, anarki. Dvs. nye øjne, nye skribenter, ny kunst, måske, og ikke mindst nye begyndelser på tekst, der måske ellers ikke ville blive til noget. Man er så i forlængelse heraf nok også nødt til at bibeholde den åbenhed at alle læsere kan kommentere. Jeg ser dét, som lidt af nerven i sådan et site, uanset hvor meget eller lidt det så sker (kommenteringen).

Kritik skal der være plads til, men hvis helt UMOTIVEREDE og ikke-begrundede UDFALD som dem Anonym betjente sig af her, griber om sig, kan I vel "banne" enkeltindivider? Man kan måske også forestille sig en disclaimer, altså retningslinjer, men det er jo nok liiige lovligt meget at gøre ud af det ... og vel ey i ØKs Hellige Ånd(ser jeg spøøvelser?)

Vibeke Nielsen sagde ...

Jeg mener, at den bedste metode til at holde gennemført dumme kommentarer og eventuelle stalkere væk er, at sørge for at andre end bidragyderen selv fortæller kommentatoren, hvad de mener om den stupide kommentar. Så der ikke opstår den stemning, at "her er det altså tilladt at mobbe dem, man ikke kan lide".

Man kan ikke banne kommentatorer med de nuværende indstillinger, da det er muligt at skrive kommentarer uden at lægge sin e-mail-adresse, så den løsning dur ikke...medmindre man pådutter alle at have en gmail-konto, hvis de vil kommenterer.

Martin Budtz sagde ...

Jeg er enig. Så vidt jeg kan se er der ikke mange mobbere, men hvis de dukker op må vi fortælle dem hvad vi synes. Det ville være ødelæggende for vore relative anarki hvis en eller anden der lige kommer forbi med en begavet kommentar ikke har mulighed for at fyre den af.

Vi er forresten i gang med at bringe de bedste ting fra Anarkiet på oplysningskontoret.dk og er nået et stykke ind i april måned. Det skulle gerne kompensere for hurtigheden og give indslagene lidt længere levetid. Det er også nemmere at søge efter tingene der.

Retningslinjer har jeg ofte forsøgt at komme med, men jeg synes selv de ser lidt skolemesteragtige ud, for nu at svare lidt på Anders´ kommentar.

Martin Budtz sagde ...

Hov, jeg glemte lige at forsikre Anders om at ØK ikke er afgået ved døden, vi er ikke søgelser, men arbejder på nummer 50 og 51 så meget som vi kan når medlemmerne næsten uden undtagelse har travlt med at være digtere enkeltvis.