Spiral

Vi går alle
af de samme stier
fuglenes, græssets,
algernes

ensomhedens skrænter
ses gennem papirstjerner
der holder nattehimlen
på plads

jeg slugte farfars lommeur
med kæde og blev en kender af tid
og de nedtrådte hælkappe
set igennem forslidte forhæng
bag hvilke tingene fødes, men for sent
for dem der skal dræbes
i morgen

de står der på rad og række
og jeg ved det sker
ved de det?

det er allerede sket bag nattehimlen
der først bærer ligene frem
når tankerne er tænkt

der er floder der bærer på slam
til nye bredder
og bifloder der flyder fra intet
til ingenting
og alting klæber alligevel
til et knappenålshoved
i en uddød sø