Det kan godt være, jeg i respekt for tekstens eget liv, burde tie. Men jeg tager alligevel ordet.
For det er ord, det drejer sig om. Dette er et stykke tekst. Ikke om en "Den" et "Det" et "Jeg". Eller om en fugl for den sags skyld.
Det er ord. Med et eget liv, der ikke handler om noget som helst andet, end det de siger. Som form og rytme og bogstaver på papir.
Hvad du mærker eller føler eller tror, er helt op til dig. Langt ude for min rækkevidde. Langt ude for ordenes rækkevidde. Sådan er det med ord...når de har forladt skribentens pen er deres liv i læserens hånd.
Vær sød at respektere grænsen mellem tekst og ikke-tekst. Mellem det, der skrives og det, der læses.
Tekstens fugl er fri. Af verden og virkelighed og subjektive læsninger.
Anonym, dine kommentarer er jo absurde. Lidt i øst og lidt i vest og lidt ud i den blå luft. Kunne du I det mindste ikke prøve at være relevant? Desuden kunne du prøve at stå ved dine kommentarer med eget navn, i stedet for at forsøge at sprede dårlig stemning og så løbe fra ansvaret ved at anonymisere dine ligegyldige skriblerier.
Måske er målet bare at få lidt opmærksomhed? Så opret din egen blog og krads dine absurditeter ned på den.
Louise, du skal ikke lade anonyme netstalkere påvirke dig. Den person, der sidder derude et sted og prøver at påvirke dit humør med dumme kommentarer, er fuldstændig ligegyldig i forhold til dit skrivearbejde. En flue, der summer lidt i rummet og er væk igen.
5 kommentarer:
Den fugl er ikke interesseret i dig. Det er mange måneder siden du fik det at vide.
Det kan godt være, jeg i respekt for tekstens eget liv, burde tie.
Men jeg tager alligevel ordet.
For det er ord, det drejer sig om. Dette er et stykke tekst.
Ikke om en "Den" et "Det" et "Jeg". Eller om en fugl for den sags skyld.
Det er ord.
Med et eget liv, der ikke handler om noget som helst andet, end det de siger. Som form og rytme og bogstaver på papir.
Hvad du mærker eller føler eller tror, er helt op til dig. Langt ude for min rækkevidde. Langt ude for ordenes rækkevidde. Sådan er det med ord...når de har forladt skribentens pen er deres liv i læserens hånd.
Vær sød at respektere grænsen mellem tekst og ikke-tekst.
Mellem det, der skrives og det, der læses.
Tekstens fugl er fri. Af verden og virkelighed og subjektive læsninger.
Anonym, dine kommentarer er jo absurde. Lidt i øst og lidt i vest og lidt ud i den blå luft. Kunne du I det mindste ikke prøve at være relevant? Desuden kunne du prøve at stå ved dine kommentarer med eget navn, i stedet for at forsøge at sprede dårlig stemning og så løbe fra ansvaret ved at anonymisere dine ligegyldige skriblerier.
Måske er målet bare at få lidt opmærksomhed? Så opret din egen blog og krads dine absurditeter ned på den.
Louise, du skal ikke lade anonyme netstalkere påvirke dig. Den person, der sidder derude et sted og prøver at påvirke dit humør med dumme kommentarer, er fuldstændig ligegyldig i forhold til dit skrivearbejde. En flue, der summer lidt i rummet og er væk igen.
Det holder hårdt, men jeg forsøger at agere upåvirket.
Tralalalala
Tak for opbakningen!!
Send en kommentar