tirsdag den 22. juli 2008


Denne seddel er sand. Den er affotograferet præcis som den ser ud. At dømme efter skriften har Ebbe været i en tilstand af sorg da han skrev det. Måske har han mistet nogen nær sig, måske har han bare fremkaldt sorgen selv. Det sker osse. Fulde mennesker kan skabe ravage med et nik. Jeg har mødt mennesker der når de kom ind, var i stand til at sætte sig dramatisk. Andre fulde skaber rugende tavshed. Atter andrer ler latter igang, for straks efter at klappe i og skule. Klæbeånder har været nævnt. Men fulde folk klæber ikke. De er her bare i al deres sprit og al deres mindeparade. Jeg har selv været en slags Ebbe engang. Jeg er barn af en Ebbe. Men mit møde med jehovas vidner ændrede det. Nu drikker jeg kun fra kilden. Jesu er min lilla bols. Halleluja. Derfor bekymrer det mig nu alligevel.
På trods af massiv maling kan jeg ikke få Ebbe til at gå væk
Han trænger gennem væggen, med al sin fuldskab og al sin rabalder. Forliste ægteskaber mærkes som nubrede flader. Hong kong kvinder har han osse. De sidder i klaser langs panelerne. Den satan til Ebbe. Gid fanden havde hans kommen og gåen.
Historierne han fortæller er lange og snørklede, de strækker sig til pudset på stukken nede i stuen, beder man ham holde kæft, flækker hele og halve vægge, i en våd gang skryderi. Får han lov at tale ud sker der ingenting, men man fornemmer hvor integreret mit hus er i hans snak
Engang tilbød jeg ham 10.000 kroner for at fjerne sin besked, men ingen fjerner fulde ebbe
Han er en del af pakken som han siger. Hed sad fulde ebbe, og her sidder han endnu. Skulle nogen flytte ind i dette hjem når jeg er borte, så vær opmærksom på rummet mellem køkkenet og trappen. Det er Ebbe-land.

Ingen kommentarer: