mandag den 7. juli 2008

Frakken

Er i kontakt med
den indre svinehund
men også udadtil stiftes der bekendtskaber
den bedste ven hunden
sælhunden
min vennesæl
som næsten altid har svært ved
at holde sig i skindet
giver livet en på frakken
bliver til frakken
vasker hænderne
skurer fingrene
og hunden på håret
barberer den sidste rest af
sælrespekt
og sælger sælfølgelig
indlandsisen
i udlandet
så bartenderen
i Rocky Mountains
kan servere
on the rocks

HaveanICEday

Ingen kommentarer: