Inspektion

Hun blev rasende, da hun kiggede nærmere på den vidunderlige blå havesnegl, fordi hun straks kom til at tænke ”Universet og alle gådernes ophav!”, så hun maste uden videre sneglen i stykker med sin hæl - hun tværede den ud – hvorved desværre Den Franske Revolution inklusive alle dens ulykker myldrede løs bag hendes hårdt prøvede pande, og Den Store Terror besatte uden anstrengelse utallige nervebaner og hele hypothalamus med en lyd af kanoner og faldende guillotiner – svvvsjjjj, sagde det, lige før knoppen faldt ned i en spand – spanden var sgu af træ! – åh, tankepoliti igen! – og slået ud som et spejlæg over sin dannelse og manglende evne til at opfatte fænomenerne som de virkelig var, rettede hun i fortvivlelse sit faste blik på resultatet: Blot en lille klump dér på flisen, livløst og næsten uden blod, og åh, disse små tentakler, men den knuste skal var i så og så mange stykker, stumper der i princippet var til at tælle, havde man blot gået 9 år i Centralskolen, en imposant gul bygning, det husker hun tydeligt, i hvis kridhvide kontor Inspektør Clouseau pludselig materialiserer sig med listigt overskæg og i beige cottencoat.