tirsdag den 22. juli 2008

Obduktion. Del 3.

Detektivrollen får de hjemmegående husmødre, der ellers er bedst kendt for deres hjemmebagte brød og det indenfor en radius af kvadratmeter. Som bonus for tusinde timer tilbragt ved den bærbare i køkkenet, bryggerset, soveværelset og på terrassen, indsamlende dokumenter til brug i de fora, hvor folkedomstolens nævningesager føres, får de taletid i talkshows. Det er demokrati og det bør de forstå at værdsætte. 

Du giver os chancen for at tage og lede opmærksomheden ud på afveje og ind i intetsteds midte. Og lade krigenes vraggods ligge og skvulpe som skrot og ligdele i lyshavets brænding, i udkanten af programfladerne som annonceringer af endnu et tab. 1 minuts stilhed og vi er tilbage igen. 

Her har vi billederne og der har vi tidslinien, men hvad var motivet, hvem var karaktererne og hvad var plottet? I jagten på den endegyldige konklusion trækker vi spor mellem stjerner i foranderlige konstellationer. Tænk at kende døden, at kende den fortælling, hvis ledetråd fører til døden og ved hvis endepunkt al magt samler sig, bundet i knuden for enden af snøren omkring din hals. 

Tanker sætter mærker, furer i hjernebarken. Derfor lader vi det blive ved den potentielle tanke, der udgår fra den rene visuelle fascination. Den er glat. Rynkefri.
 
Med den rette lyssætning giver vi dig udstråling som en dronnings datter. Den evige jomfru, der aldrig styrter fra sin piedestal af dollarsedler, aldrig reduceres til falden kvinde, billig tøs. Ingen pixelfejl i videoprojektionernes digitale lysbade. Ingen strimer i fotoemulsionens bodylotion. Ingen pletter på de sprøde æblekinder. Frisk, som nyplukket frugt. Pink Lady.

Vi kæmper om magten til at besidde pigekroppens flader og kanter, kraniets og knoglernes brutale fakta, at bryde gennem de luftige puffer om skuldre og hofter, floret af flæser og slør, illusionen om den uendeligt bløde kvindelige form. En lækker lille pakke, emballeret i pap og plastic, den perfekte vare, glat, og dog kold og hård mod de kærtegnende fingerspidser. Du kan kun give os modstand ved at gøre fantasien håndgribelig. At snurre rundt på scenen, i legetøjssupermarkedet, vende om og øve magt ved at svimle, falde og gå itu. Hylderne er skrå brædder. Far er marketingchef.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Her har vi billederne og der har vi tidslinien, men hvad var motivet, hvem var karaktererne og hvad var plottet? "

- nødden i en hjernskal!
Og efterfølgende. ja, som der skrives, søges konklusioner på må og få, læses tegn der ikke er og findes spor, der aldrig er sat.

Sådan er livet måske en dårlig krimi. Eller også er jeg bare en pinlig inspector Closseau på glatis.

:D

Vibeke Nielsen sagde ...

Måske er livet til tider en rigtig dårlig krimi...

:S