tirsdag den 8. juli 2008
Aftenkaffe
Kaffemaskinen gurgler halvkvalt. Den sukker og spytter, synker ind i sig selv og tier. Lange pauser ligger og krummer på gulvet. Den samme gamle bemærkning sidder dér, lidt forsinket, men lige hvor den skal, i koppens aftryk sat på bordets træplade. De trækker vejret sammen, spændt som fjedrenes aldrende mekanik.
Etiketter:
Prosa,
Vibeke Nielsen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar