Med dryppende sværd i munden
står tordenen for døren foran løber
kølige krøller af rastløse vinde
jeg siger: ”Du tager dig selv
alt for alvorligt. Vær venlig at grine
naturligt med tænderne blottet
i tv’ets lys, se de er blå”.
Landskabets hud spændes hørligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar