Reklamer fortæller om det, der hænder, men aldrig passerer. Den plastickirurgiske behandling af venstre kind, som skjuler mærket efter en golfbold, visker begivenheden ud, konserverer kødet. Barnets tænder blev ikke tabt, men skiftet ud med en perlerække af jacketkroner, flunkende nye. Paradis er 100% tilfredshed eller pengene tilbage.
Du har kraften til at forcere benenes bevægelse under kroppen uden at snuble og falde. Magten til at få hofterne til at klikke på plads i serier af forførende positioner. Det er det, det hele handler om. Magten til at danse lidt for mekanisk, ikke som en duracellkanin, men en duracellbunny. Du er hverken et menneske eller et dyr, men en ny art, gensplejset i underholdningsindustriens store zoo.
Sluk. Vend vrangen ud på blikkets slør, ræk tunge ad nyhedskultens ritualer. Blonde lokker gråner. Huden over de buttede børnekinder slappes og rynkes. De små lemmer kroges og stivner af gigt. Tandkødet rådner. De hvide seksårstænder gulner og falder ud. Du er en olding i børnestørrelse.
Den højeste magt udgår fra kontrasten, tegnet sort på hvidt, som var den et bevis. Opklaringen ligger ved indgangen til perleporten, der kaster glans over den sidste dom. I en scene af evig lykke under de blinkende lys, ædelstensbesatte tiaraer i de blonderede lokker, prinsesser på sølvcykler. Imens får forbryderen igen og igen dødsstødet. Himlen er elektrisk. Der er dansende prikker, snefnug på de sneblindes linse, øjeblikke uden mål og mening. Pupillerne er udslukte stjerner.
I deler magten til at tisse i sengen og skide i bukserne af skræk. Magten til at pisse på det hele og sige farvel.
Plasticlagner er unødvendige i paradis. Engle er pottetrænede.
Du vil måske helst være fri?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar