torsdag den 31. juli 2008

Levende

Popcorn smelter på parasollen
Lystbåde liver op i almanakken
Som sololie altid gnider sig i ådsler
Sådan flækker nakken sin goddag mand økseskaft
Puster du før du trækker vejret dybere
Fordi du har lært at skønne på det
Må du bare slentre i stedet for at trave
Bider du dig selv i armen for at være ganske sikker
Du er levende nok
Levende nok
Med bevægelser og halse og glimrende piruetter
Levende nok
Til at træde nærmere
Til at informere når noget er gået galt
Levende nok til at huske og glemme
Og pakke alt ind i forbyttet kærlighed
Som du forudseende har bragt med dig
Du er levende nok i denne pragt af ordholdenhed
Levende nok selv når det regner
Og hvis ikke du har lært det
Vil du ikke komme efter det
Før du langsomt indser det
En gang i en tid

Ingen kommentarer: