Symbol

ligklæder har ingen lommer
sagde du, mens kisten blev
sænket ned i graven

det er derfor man lagde pengene
på øjnene, fortsatte du
inden præsten trådte til

hvis det havde været en killing
ville den slet ikke have fået øjne
hviskede jeg tilbage

dig og dit semiotiske genfærd
sagde du og tårerne fyldte dit ansigt
som kun dit ansigt kan bære det

det er ikke genfærd, de er helt i live
svarede jeg trøstende uden at høre
ordene fra præsten

hvis de er så i live, hvorfor er
vuggen så fuldstændig tom
spurgte du, nu vredt

jeg blev mundlam, og blank i blikket
det ved jeg ikke, sagde jeg så
og lagde min arm om dig

du hikstede, du græd, du kunne ikke se
på jorden der blev smidt som
smagløst krydderi på den lille kiste

vi vendte ryggen til og gik ned til
bilen, hvis motor ikke en gang
var blevet kold

de næste tredive år holdt vi hinanden
i hånden
men der var ingen varme i huden
vores kød var kølet ned til temperaturen
af en ufødt søns
gravsted

når vi lægger blomster på det
ser vi på hinanden, spøgelser
de samme genfærd som den dag

og du hvisker
de er stadig lige døde
og jeg ville gerne give dig ret
men jeg kan ikke

for i min sjæl står der med småt
at alt sker af en grund
og at det er i den jeg en gang selv
skal begraves