Stjerner er lykkelige
Men det var ikke det jeg ville sige
På en vis måde savner jeg sporvogne
Men det har ingen relevans
Sommerhuse er fine byggeklodser
Boder og bæltesteder gemmer sig ikke
Dyrt tøj
Småkager
Men det har ingen betydning her
Hvordan er det kommet så vidt
Og kroner og ører
Hvad løber det ikke op i
I røg
Før billeder lukker ned
Og samfundsstøtter forlader landet
Før spritten fordamper helt
Og alle småbåde hugges op
Landet ligger
Helt fladt på ryggen
Kernesundt
Og alligevel rødt som en hummer
Hvor det har været udsat for solen
Fremtid
Maner til besindelse
Bjældeklang
Kan ikke bruges
Hvad har vi gjort
Rygerne er blevet stammere
Sparekasser hulker ved hver dags ophør
Ben og arme finder ikke sammen uden besvær
Torso lynes ned
Det blå hav og sodavand
Står ikke i forbindelse med hinanden
Kugleregn, vinduespudsning
Flagstænger og yoga
Det er brydetag for nybegyndere
Men det kan ikke holde fast
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar