mandag den 4. august 2008

Du er den eneste jeg ikke holder af

Du er betændelse i tåen
Du er at falde i åen
Du er dårlig accent
Du er tinnitus dagen lang
Du er galt i halsen
Du er slinger i valsen
Du er toiletpapir under skoen
Du er dagens ret på kroen
Du er flosset neglerod
Du er lukket gavebod
Du er computer gået ned
Du er armsved
Du er dårlig deal
Du er sælgersmil
Du er kunstige bryn
Du er fra Fyn
Du er søvnløs nat
Du er den sidste sjat
Du er lopper og lus
Du er parcelhus
Du er eller og hverken
Du er mug på tallerken
Du er sælskindsanorak
Du er vinduet der trak
Du er you wanna fuck
Du er film uden plot
Du er koncert uden røg
Du er nudist med tøj
Du er Korsør midtby
Du er Converse fra ny
Du er hule ord
Du er børnekor
Du er kakao med skind
Du er den anden kind
Du er hundrede år
Du er Pia Kjærsgaard
Du er markeret overarm
Du er irritabel tyktarm
Du er hak i plade
Du er nu skal vi alle sammen være glade
Du er det du aldrig fik
Du er sidestik
Du er synergi
Du er massehysteri
Du er jeg er sån en type der
Du er neej hvor er han kær
Du er diskursteori
Du er sidste nye skrig
Du er streg i regning
Du er hår med blegning
Du er carpe diem
Du er god tur hjeeem
Du er lårene af den anden
Du er bekymringer i panden
Du er bibelbælte
Du er en af hverdagens helte
Du er Seven Eleven-reklame
Du er pelsdame
Du er Pisang Ambon
Du er en der siger fjong
Du er mit livs novelle
Du er fængselscelle
Du er mr. Charming
Du er global opvarming
Du er cigaret med menthol
Du er 60 kr. om måneden på sol
Du er går direkte ind i folk med træsko på
Du er man må give for at få
Du er mænd er nogle svin
Du er jeg har lige købt femten flasker årgangsvin
Du er skælder ud i Netto-kø
Du er verdens isbjerge ved at tø
Du er solen skinner alt er godt
Du er skæg og snot
Du er det er altså bare for prollet det der
Du er aldrig mer

1 kommentar:

Vibeke Nielsen sagde ...

En ekstrem fixering på ydre fremtoning, overflader og forbrugsvarer som identitetsmarkører...men ok, det er jo det, som vi alle bliver skolet i i dag. Det verdens- og menneskesyn, der ligger i den tekst, får mig til at føle mig gammel, meget gammel, alene fordi jeg er født før den tid, hvor reklamerne banker ud af fjernsynet og hvor alle kun er noget i kraft af, hvordan de ser ud og med væmmelse i stemmen erklærer, at de IKKE ser ud og får personligheden af, hvad de køber og højtråbende IKKE køber.