En lærdom

I dag lærer jeg sagtmodighed
af træet uden for mit vindue,
der blot står og er træ og lader
årstider og dyr ændre på sig
uden at kny (særlig meget. Det
hænder, at det brokker sig højlydt,
men da kun om natten eller
i efterårets storme, hvor stemmen
drukner i den almindelige larm.
Så fremsiger det lange elegiske
digte fra en fortid, kun træer kender).