Trist

Jeg er trist.
Det er fuldstændig ligesom sidst.
Jeg har det svært alene med mig selv.
Folk er dog stadig søde – det er et held.

Kunne jeg være alene med mig selv
I et par timer om dagen
Ville min kontakt med andre være mere sagen!

Jeg slider mine venner op
Nu sidder jeg med en kop
Kaffen er i top
Dette digt bli’r dog aldrig pop.

Jeg føler mig lidt forladt
Jeg kan jo også kun lidt pjat.

Hvis jeg kunne hvile i mig selv
Så var det en kæmpe lykke
Men mennesker er jo sociale
Det gælder også os gale.
En pilsner har ofte kunnet svale
Nu ligger jeg blot i dvale.

Egentlig ville jeg helst noget andet end dette pjat
Sollyset er nu ved at få fat.
Mit håb er det når mit hjerte.
Lad dog for pokker hjerte rime på kærte.

Kunne jeg bruge mine talenter
Til andet end pjank og følelsernes fortabte fallenter…
Ligge og flyde
det er min gerning
Lad mig dog yde
Og flytte til Herning…