modsat mosaik

Det smukkeste var aldrig at åbne op men at lukke i,

ikke at vide og vide sig ud men snævres og krympe

til mere end ingenting, sammentrukket åndedræt,

klumper af kvalmet liv så helvedes smukt, at man

måtte brække sig af glæde i stykkevise sammenbrud

og modsatte mosaikker, spredte helheder tilfældigt

undervejs