søndag den 10. august 2008
Én
prøver at gå kan du se hvordan han kaster den ene fod foran den anden så den rammer havet hvor isen breder et net mellem fod og bund. Én prøver at række ud efter den hånd der gav slip på armen lige under albueleddet og greb om en længe savnet hånd. Én og én går de sammen og vænner sig til rytmen smagen dagen i morgen som de ikke kan undgå selv om de måske vil fordi de går sammen igen som for seksten år siden. Én prøver at trænge ind i dette billede og adskille. Hvis det lykkes bliver hånden uden arm en sten. Hvis det ikke lykkes falder den ene fod sikkert over en sten når den kaster sig foran den anden
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar