1.
så. du er så lille mindre uro en let skælven men trods alt en åkande svedet af fjer. smedet til voldsomhed du kan jo. ikke jeg vil ikke jo gerne men trods. trodsigt skider over det hele. nej panik. jeg var hotellet hvor lort blev til drømme og dommen processen forinden det var jo dig lille fugl brugte ikke energi på andet end at mane hovedet direkte mod ruden. igen. igen. mod månen da din hals knækkede så let det var så lidt din sang blev dog i væggene dit blod laset på ruden.
2.
nej jeg siger dig jeg kender ikke navnet selvom vi fulgtes til havnebassinet hvor en bilkirkegård voksede sig større og større atter et stræde hvor vores vandede fødder kan kendes på tørhed. tørskoet i land det der var i sigt.
3.
engang. du var mindre. minderne miderne ringveje væltet bælte fordi vi er mennesker vi er personerne dig Thomas ræk mig ikke et dødt hoveds vink men lad miderne fortælle det tætnede mørke hvor tale ikke behøves før et andet LUCKY PUNCH MOTHERFUCKER ban vejen bag fik du et daggry efter endt bytur morgenmad hos bageren på hjørnet gennem det lille vindue på klem der reducerede bageren til en loddet til wienerbrød arm så hvid som havde armen hånden alle fem fingre været oppe i røven på den gamle dame vi døbte den forladte gårds genfærd.
så. du er så lille mindre uro en let skælven men trods alt en åkande svedet af fjer. smedet til voldsomhed du kan jo. ikke jeg vil ikke jo gerne men trods. trodsigt skider over det hele. nej panik. jeg var hotellet hvor lort blev til drømme og dommen processen forinden det var jo dig lille fugl brugte ikke energi på andet end at mane hovedet direkte mod ruden. igen. igen. mod månen da din hals knækkede så let det var så lidt din sang blev dog i væggene dit blod laset på ruden.
2.
nej jeg siger dig jeg kender ikke navnet selvom vi fulgtes til havnebassinet hvor en bilkirkegård voksede sig større og større atter et stræde hvor vores vandede fødder kan kendes på tørhed. tørskoet i land det der var i sigt.
3.
engang. du var mindre. minderne miderne ringveje væltet bælte fordi vi er mennesker vi er personerne dig Thomas ræk mig ikke et dødt hoveds vink men lad miderne fortælle det tætnede mørke hvor tale ikke behøves før et andet LUCKY PUNCH MOTHERFUCKER ban vejen bag fik du et daggry efter endt bytur morgenmad hos bageren på hjørnet gennem det lille vindue på klem der reducerede bageren til en loddet til wienerbrød arm så hvid som havde armen hånden alle fem fingre været oppe i røven på den gamle dame vi døbte den forladte gårds genfærd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar