fredag den 8. august 2008
Den perfekte kineserkrop
Spørgsmålenes by løfter sig ud af min favn
jordskælvsarkivet råber forskrækket
hvem flytter ind bag den stramme muskel.
Vi nævner den som den triller
ud af sit bur
før den løfter munden
som barnefødder sparker dynen af
hver aften blir begyndelsernes bog
båret som kanariefugle i kraniet.
I næven skyerne presset sammen
i daglige bjæf
hvem skal undfolde dette bolsje af silke
åbne uniformerne
som en stor ensom skede
af himmelsk fred.
Etiketter:
Digte,
kineserkrop,
silke
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Fantastisk.
Send en kommentar