torsdag den 7. august 2008
noget om snakken
så ringer du klokken hallihallo for at fortælle og fortælle om din nye bil og hvor fed den er og nu har du repareret det ene og det andet og skal vi ikke snart drikke en kop te eller på kafé og jeg siger ved du hvad jeg har været på arbejde til klokken hallihallo og jeg er træt og det ved jeg ikke jeg ringer senere og du fortsætter med din kafé og din te og din bil og dine idéer til det ene og det andet og jeg holder min kæft og siger jeg er træt og du kører videre med din bil og du kører og kører og fortsætter videre og længere ud forbi mit øre og ud i det uklare lys hvor slummeren sænker sig over morgensmoggen vandrer mine tanker og på flugt og kan jeg ikke ringe senere og det kan jeg vel og du siger selvfølgelig hvornår ringer du det ved jeg ikke senere og så er det en aftale om at ringe og høre mere om mine idéer og min bil og vi skal på kafé og hun glæder sig allerede selv om det ikke lige var det jeg sagde er der sikkert noget om snakken
Etiketter:
Banaliteter,
Prosa,
Vibeke Nielsen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det rykker. Fatastisk rytme. Livets monotone DaDum.
Det skal da læses højt, det her!
Tak :)
Højtlæsning er lidt svært, når der ikke er nogen tegnsætning i talestrømmen. Men enhver skal da være velkommen.
Fedt skift, der er i tekstens sidste tredjedel.
Den manglende tegnsætning understreger dialogens "manglende dialog" og banalitetens jævne regelmæssighed. Næsten søvndyssende omend også hektisk. Som forsøger den at undslippe sin egen monotoni?
Jeg læser den højt, ja jeg gør :-)
Send en kommentar