Folket er født sådan
Persiennerne er røde
Jeg er en umulig brik
Men alle steder kan begynde forfra
En stjerne har en gang været et lysstofrør
Det er også en begavelse
Vi mener alt
Men vi minder ikke om noget som helst
Familier kommer og går
Kun individet er til at leve med
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det gjorde indtryk!
Dejligt når det sker!
Send en kommentar