-hjem

Der er ingen, hverken hjem- eller udvej, ingen bindestreger der samler ord og giver mening, kun løse forbindelser der stritter i luften som det ruinerede hus kabler, rør og bærende bjælker.

Dem og de andre, som du og jeg ikke er, fremmede tegn, de har sat sig, på det ene og det andet, som om du og jeg ikke er fremmede tegn, de har sat sig på det ene og det andet og spor trukket, stier trådt, ture taget med hinanden og resten af verden. Det kommer an på, hvor grænserne går. 

Vi er sat fast og dog så godt som fritstillet fra hverdage med trivielle ture ned i Aldi og så hjem igen med kaffe og mælk til pladsen ved vinduet, hvorfra vi følger genboernes liv i kludene i køkkenerne, imens jeg arbejder, inden jeg må videre ned til bussen og ud i byen og så hjem igen. 

Ikke din tid, ikke dit sted, ikke dig, der er spærret inde, snarere ude, ude af stand til gennemløbe hele den vanlige liste på dosmersedlen og det er træls, ja, det er, men sådan er krig, kammerat; der er ikke frit valg på alle hylder og nogle gange ryger supermarkedet med i købet. 

Drevet på flugt fra verdens vante gang, flytter vi længere og længere ind i min gamle lejlighed.