er dit øje ondt

Skrab bare i lakken: Selv rustrødt er jo smukt, på sin egen hæslige måde
(Metalsmagen klistrer sig fast og du spytter for at undvige)
Sveden på din overlæbe er mørk, eller måske det er noget andet
(Kirsebærlyst. Hindbærhunger. Blodmangel? )
Jeg ved det ikke, dømmer ikke, konstaterer blot at din mund svulmer som en betændt blomst. Du mangler vand, dét er tydeligt
(Tørst. Blodtørst? )
Måske er tørsten i mine øjne, måske er hævnen i min krop, mens du og dine læber er, hvad de altid har været: hjerteformede løgne