Viser opslag med etiketten Lise Lyhne Møller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lise Lyhne Møller. Vis alle opslag

fredag den 4. marts 2011


Man fristes til at tro denne morgen er Nina Simones værk
Solen danser uopdragent og alt tangerer skønhed.
Du har glemt mit navn.
Det er et vigtigt navn og
jeg synes du er uforskammet.
Jeg bestræber mig på
Ikke at bemærke
Jeg er nemlig ikke sikker på,
at du ikke vil kunne få mig en gang til.
Byen er vendt mod øst og øjeblikket
orienterer sig hovedsageligt ved hjælp af lugtesansen
Her er ikke plads til den slags forfængelige detaljer.

mandag den 7. februar 2011

Du står vist nok med ryggen til
Og alle farverne er blå idag.
Som et billede af lyset
og en himmel jeg vil storme

Måske hvisker du venligt
Udsigten bliver ikke bedre
uden at vide hvad du skal bruge den til
Mens jeg mærker at noget har vokseværk
og tænker, at sådan hænder det af og til
at troen, ligesom fuglene,
vender tilbage
Og jeg føler mig yngre end jeg egentlig er.
Ikke klogere
bare yngre

Det er ikke noget dramatisk melodrama
Det er bare dig

Stående med ryggen til.

tirsdag den 5. oktober 2010


Og hvem ved hvad sandheden er

Når du pludselig er det mest virkelige i verden

Når bølgerne grådigt kaster sig frem, for højtideligt at trække sig tilbage
Og det på en eller anden måde synes at betyde noget
Når alle ukortlagte længsler
vrider sig og skaber en ny regelmæssighed
der ophæver alt
Når verden er en kasse af groft, stikkende træ
med vægge i alle blå nuancer

Isblå

torsdag den 16. september 2010

Xiphos

Det er den frie viljes
Skygge
der binder mig
Og blodet der sultent
driver kroppen frem

onsdag den 8. september 2010

mandag den 7. december 2009

Nåde


Jeg elsker disse sommerdrømme.
Når skyggen skjuler mig under lave fyrtræer
Og mit blod skriger dit navn.
Når jeg lægger mig og lader mine hænder indtage.
Sandet der bliver fugtigt
Når syrenen kaster sine blomster og det føles som om du

danser

på mig

Når maskeløse katte smider deres sorte ham
Og englene sælger sine himmelske vinger for at være med.

Verdenshav


Svedige kroppe

skaber

Et salt verdenshav
En rytme tager til

hvor natten hører op

Hverken hårdt eller blødt
Et lysende spyd bryder gennem

våde vægge

Efterlader små perler som tak
Dine arme i et fast greb om mig.

Påmindelsen

Min krop hører op
Hvor din begynder

Sprogløst

Med vidtudstrakte vinger

mandag den 2. november 2009

JEG

Op over vandet går jeg
genfinder alle vegne lyset
Jeg Alene
Med vinden
og mågernes fæle skygger beskyttende over mig
Jeg går Alene

onsdag den 30. september 2009


Klippet ud af luften.

Fyldt af substans.

Jeg må holde mig i nærheden af ham.

tirsdag den 30. juni 2009

Rovdyrblik

Hov
Bliv
her
hos
Hvor skal du nu?
Kom
Sit!

Du lukker da

i
hvert
fald

øjnene når du kysser mig.
Det kan jeg se med mine
Vidt åbne
Udspilede
Blodskudte

søndag den 21. juni 2009

Vulkansk aske

Pelé, må jeg bære dig
Gennem mit indre lydspor

Ånd på mig

Ånd tungt

Mastrubation og hvide vinger

Et symfoniorkesters skrig
fra havets svævende fråde