ANARKIET

Nu vinder
den belønnede, høje
grissebasse
som kan tælle til
fem bør skældes
lige meget hvordan
bed din sidste bøn.


[}


Lige nu ja
lab en løgn
handskebryn
nu beder
rundstykket om
vinderfavør.

{[}


Intet navn
beskriver Jer
narrerøve
det er omme
med trix i ærmet.


{]


Frøer lirrer jeg
uden at ramme
man lader mig
bare
jeg, børneby
omme i intet ud.

}{


Nu skal I
bønnefri
rubbe dupper
stød til
nu mavepumper
mørt bøfkød
lige ind.


}{


Dengang
vi lå
ubekymrede
den bør lynes
på ny
den barnlige
måde jeg
dyt.

{[}


Hvergang I
bør være døve
ligger en dyne
over Jeres munde
Jeres kæber er
urskiver
nævn mig blot en dreng
ikke én bør være
tør i gabet. Den
der ved hvorfor
hvert dyt - der lyder
slå nu til
for helvede
nu er tyren ude
i et dæmringsærinde.


}{



Lad det nu hænge
næven vinder mavefornemmelsen
giv mig
et støn!


}{


Nu lader man den oftere
myreflittig
hukke sine bogstaver om
fy-ordene lires af
i mareridtsro.


{}


Nu bør taberstaklerne
åbne det
intet løft vejer
hende
ufint videre.


{{



Nu begynder en
bundåben
og til døvhed
læbeløs
fuldmåne
vinder vi.


[[



Børnemagt
jeg morer mig kort
kisten, jeg nævner
i klodens skygge
er så morsom, at
pelsen står!


{}
[
[
[

[[

[
[{]