anti-kanon

Og hvorfor altid disse gentagelser af de mindst betydende ord, som er du dermed mere Intet sigende mindre Alt favnende. Mest af alt. Ovenpå.
Hvorfor altid dyr men ingen græs. Intet hav, ingen himmel. Slet ikke himmel.

(Himle er blå og blåt er alt for meget. Men himlen er jo bare sfære og støvregn. Det er angsten for dit eget blå der skinner dig i øjnene, der får dig til at blinke, får dig til at se ned og at tale om en eller anden. Eller endnu bedre: en notesbog)

Det er nemmere at fylde det hvide ark end et skrånende blåt.
Så derfor: gentag.
Men ikke efter mig.

Ibris, ibris, ibris

Om råd, der kan bære

Man kan give gode råd og falde i dem alle
Tre
På stribe
Det er ikke godt for nogen og værst for dig selv
Så meget for gode viljer, for gode råd
Våde viljer og dårlige råd


Man kan også lade være
Fra starten
Med råd og striber


Så flyver man ikke højere end himlen bær
- end lorten rækker
End lagkagen lugter
Så hopper man ikke højere
- end længslen kan bære
igennem


Det er bare et godt råd
Eller nej - det er ikke et råd
Det er bare godt
at lade længslen bære
Igennem