Ornitologisk

Over skulderen bærer han en armygrøn skuldertaske af den slags, der kan modstå al slags vejr. Han synes om farven. Den minder ham om den farve, himlen kan have lige efter en tordenskylle.
I tasken har han et antikvarisk eksemplar af ”Fugle i farver”, en tysk parlør, en kikkert og en skitseblok. I skjortelommen bærer han en blyant: den bliver så nemt væk på bunden af tasken, og i brystlommen er den altid til at finde.

Nemlig!


Han svinger armene. En, to, en, to - taktfaste sving frem og tilbage. Armenes bevægelser tvinger ham fremad, hvor han ellers ville gå i stå. Tasken svinger modsat.
Kun blyanten er i ro, som den stoisk stikker hovedet frem fra brystlommen.


Undervejs på sine vandringer ser han solstjært, gråmejser og lavthængende hættemåger uden hals. Alle er de opført på himlen som Fugle i Farver med tyskklingende navne og tyste næb. Set gennem kikkertens øje ligner de slet ikke fugle, men sorte Rorschach-pletter klistret op mod blå.


Det er uforståeligt men sandt og svinger han armene højt nok, kan han gribe dem med fingrene og gemme dem i brystlommen, til han når hjem. Der vil han tyde dem efter forgodtbefindende og tegne et udråbstegn på blokken.
Sådan!

Selvom jeg ikke kan den sten, er den ikke til at rokke

Altså,
så jeg går derhen
igen
så sidder jeg der
og lytter til noget
jeg må høre på nogen
der siger noget
der vil mig noget
det er ligesom når vinden
bevæger en solhats tunge
blomsterhoved
på en alt for lang stilk
og man tror den vil knække
eller når du kaster
med bogstaver
og der står kubhløpåmuhsgt
som betyder I love you
hellere det end
alle de fugle der har et navn
men ingen krop

Hvorfor

har jeg først set det nu
hospitalet der styrtede bygninger i grus
vinterens nye ofre - de dyre lidelser er snu - men hvorfor
har slagene ikke givet genlyd over marker
hav og huse groet ud af dit land alle øjnene
alle lemmerne - det koster jo ikke noget
Hvorfor dette mørke over ansigtet denne pose af dumhed hvor
bevidstheden betaler med sin klarhed og presser sig forbi solen
hvor biler kører begge veje uden at skelne mellem spøgelser eller bjerge
Hvorfor er det lørdag med badekar når vandet er frosset til is når
rosen er falmet paryk der krøller som filtrede blade

Giv i det mindste brostenene fri
mens du tekopper den inde bag facaden

i forening

...hun lister et par ord eller fem ind, såatsige bagfra, noget, han ikke har sagt, endsige hvisket, men kunne have udtalt et andet sted til en anden tid i et andet referat, som I og for sig var noget, han mente, men ikke lige sådan, præcis på den måde, i den sammenhæng, som sagt, som hun ville have sagt, men som hun ikke ville sige, ikke forbindes med, have siddende på sig og sættes fast på, så det var ham, der gjorde det, sagde det, udtrykte sig sådan, havde den mening, hun refererede bare det, de andre sagde, havde ikke noget med det at gøre, havde ingen mening om det eller den eller hende eller ham eller dem eller hvad vi andre syntes om det her? havde hun blot spurgt, se engang hendes cv, havde hun bare sagt, og vi så engang hendes cv, hun lød træls, hende her, her skulle hun ikke ind, hun vil ikke være god for os, men den anden derimod, kæresten arbejder i reklamebranchen og hun laver kunst, virkelig kunst, hende kender hun, hun er fin at få med, men den anden må man være skeptisk overfor, hun lyder ikke rigtig seriøs eller ikke rigtigt, sådan, det er svært at forklare, men der er bare noget ved den ansøgning, der ikke er tiltalende, selv om vi andre ikke kunne se noget problem eller galt med hende, hun var vel ok, eller ja, vi holder ikke nogen ude her, men vi ved selvfølgelig ikke, hvad hun har tænkt sig, hun skal selvfølgelig ikke tro, at vi er her for at yde service, men hun skal da være velkommen, hvis hun selv kan finde sig til rette og finde ud af det, ja, og hun noterer, hvis hun selv kan finde ud af det, at ansøgerne trænger til at få noget på det rette, at nu skal de nye altså ikke tro noget, fx at vi giver ved dørene, fx at vi holder dem for dem, fx at vi er en servicestation, tjenende ånder, der står parat med et hvidt klæde over ærmet på den stive smoking, så gerne, så gerne, og det er lige dér, hun tar ham på ordet, dér hun befamler det og, med et snuptag, river det ud og bløder det op, forlener det med papmachemassens plasticitet, udsagnet blødt og formbart som læber, o lille tandløse, ren og ny som babypludder, du er min min min og nu skal du altså lære det, og igen tager hun det og tager ham på det, ordet, klar som spyt, med limtråde, lange og klistrede, som fx fusket ud af kontext og klæbet ind i en anden sammenhæng...

Bombing of Poems over Warsaw

BOMBING OF POEMS OVER WARSAW,
8/8 2009

Duen himmelvid forskel

Duen himmelvid forskel
Kukuret annoncerer i den blå
spurvs netavis efter nye
mulige bofæller Dagens
tuden begyndte med gråd
da kulturen langsomt erkendte
at de vuggende bryn var nænsomme nok
Klubben for vågne stammede
en brusen af hårdkogte teorier
trusler der føg i mindretal
Nu tryller alle miraklerne
Huen transcenderes og flaget
hjuler med spin af stor begejstring
Fuglenes virvar forsvares
i den gule lerede himmel
Blues for en vinterbaders darling

panorering og zoom

panorering: skoven
søen, bilen
zoom:pilleglasset

De var to små drenge på en stor grøn bænk.
Et dybt mørke mellem ribberne. En tåget
mælkevej bagved.

Det var en drøm,men jeg ved, det var ham.
Jeg ved, han var ung og mand ved et markskel
og hun spillede ham ind til sig
i kirken.

Jeg ved, at han var en der kendte alle
de vilde blomster, og det var ikke i haven
hun spillede ham ud mod sig selv.

Han var vild med haven.
Vildskaben kunne være
på et meget lille sted.

zoom: heste ånder
tåge i kulden bag ham

what's rocking

Drøm

Wokkens farve fælder
sort jern på familiens gravsted
hengemt for hvilken gang
stenskræd - oh hvilken sang

Minder husker brændte chancer
når munde smæsker sig i gamle længsler
Kult er udtryk for menneskets frygt

Tidens tørklæde strammer
når halsen synker endnu en ring
og hagen falder hvor den skulle løfte
et helt menneske ud af sin seng
lade det være mere end cyklus
mere end tilfældig nat og dag

På andre kloder er
mennesket små øjne på vejen
hvor de får så meget mindre at se
- perspektivet er sundt når det regner
og hvem har sagt - vi er bare vi?
mens vi ruller afsted som hvide pletter

Intetsted

Landkending?

Kystliniens lynlåse åbnes rusten flyver
hornhinden bestøves af nat rød nat
og fuglene dør.

Derefter lammets skibbrud som slow-mo
gentaget stopmotion gentaget sorthvid
sortsort og bundløst.

Jeg kender ikke længere min hånd.

i mine mareridt

i mine mareridt er jeg altid
faret vild

på store krydstogtskibe
tager jeg den forkerte elevator
og leder forgæves efter min kahyt
stiger ud på en forkert etage
og er pludselig i en lufthavn
eller på vej til Mariager i bil
for så at stå i Ålborg med en cykel
og alle viser mig vej til stationen
men jeg når aldrig det jeg skal

og jeg vågner fordi jorden skurrer
om sin rustrøde akse

som jeg drejer om den hårde fold
i lagenet, min krop
er en rute, et sted over lænden
starter smerten sin rejse.

ATMOSPHERE (31)

BLOODY POETRY 2009
&
CUE A Journal of Poetry
&
OTOLITHS A MAGAZINE
OF MANY E-THINGS
&
streetcake magazine
the magazine for innovative,
visual and experimental writing
&
Writing the Polish Diaspora

Hvis du nu får et nyt hjerte

Hvis du får et nyt hjerte
en besynderlig bygning fra en anden tid
hvad er da meningen med din medfødte mark
hvor tør du producere dig selv med oprejst lyst
båret frem på dine indvoldes arme?

- man bliver smuk af at gemme sig, siger du

og lyser som en hvid trøje trykt med sol
det er mest det ukendte hvide i dine øjne der smykker
så hvor er din fortids trin dine rim din benzin
hvis du får et nyt hjerte?

Hvis du får et nyt hjerte
forsvinder tusinde kulturers gamle ceremonier
kunne du bo i det?

Opstilling I

alt det folk faktisk gør

stumme tjenere
afklædt ynde og
rødmen på klods

alt det verden faktisk er

blottet støv
og
sigende still
færd

Lind

Så flot det hele florerer
det passer til min lød
Det lyder næsten som sommerfugle
når de passerer
Den samme bølgende uro
i mine inderste fibre
fordi jeg husker i går
som min fornemmeste opgave
Dette efterår i møde

tanngard.blogspot.com

Velkommen skal du være!
TANNGARD <----

pøl

Hvilke væsner dræbes idag?

jeg vader rundt i haven

skoen vælter net

værk af liv

husker beton

tomten

trist ørken

men huset nu

føles trygt

fuld af mine ting

intelligent afstand til skadedyr

m.m.

lever

gulerod i min mund

smag

jeg spiser

liv

iboende muligheder

revet ud af sin sammenhæng

ikke min؟

glemmer du

så husker hver lille celle af liv

lidelse

“skrig” fanges af antenner

nye livs karmaradioer

bare valgene

og afgrundene

ret er et slidt antropocentrisk begreb

Ich kenne kein Weekendavisen.

Rovdyrblik

Hov
Bliv
her
hos
Hvor skal du nu?
Kom
Sit!

Du lukker da

i
hvert
fald

øjnene når du kysser mig.
Det kan jeg se med mine
Vidt åbne
Udspilede
Blodskudte

Marksten

Jeg blev vendt og vendt
til jeg lå perfekt
Så faldt der ro over billedet
Min bekymring er min egen lidt endnu
Og imens hviler jeg tankegangen
her i min ager

HISTORIER

Jeg er den jøde, som faldt om på vejen til Jeriko. Ligger og forbløder og forbander Job. Som om, man skulle miste sin tro for at finde den. Når nu, det er mig, der bliver fundet.

Jeg er det tårn, der skyder op i vejret. Knækker op mod skyerne og falder ned som et pomfrithelvede, som mig selv. Jeg ligger bare dernede i jorden og drømmer om skyer.

Jeg er den gren, som træet skød ud fra. Træet er ikke sig selv. Det er mig. Jeg er et træ, der leger, at jeg er en lille gren. Og bladene omkring mig hvisler i vinden, fordi jeg er til.

Vulkansk aske

Pelé, må jeg bære dig
Gennem mit indre lydspor

Ånd på mig

Ånd tungt

Mastrubation og hvide vinger

Et symfoniorkesters skrig
fra havets svævende fråde

ATMOSPHERE (30)

Marcus Slease
GODZENIE
&
GLOSSOLALIA
&
DARKNESS PARTY
&
fascicle
&
past simple

Næstekærlighed kan gradbøjes

Næstekærlighed

Næstekærlighedere

Næstekærlighedest

Kold i røven.

(Til præsterne, der kan skelne mellem hvilke irakere, der er deres næste og dem, der ikke er).

--

Henda kom først
så kom styresmaktene
hakkihæl

og det går bedre nå
sierem

mer veit vi ikke

Om læring

Kunne man tænke sig, at ulven lærte Peter ikke at råbe: ”Ulven kommer”
For efterfølgende at æde ham?
Kunne man tænke sig, at Peter alligevel kaldte på ulven.
For at lære det på den hårde måde?
Kunne man tænke sig, at ulven undskyldte sig med, at det var dens natur.
Og Peter tænkte: Hvad er min undskyldning?
Kunne man tænke sig at Peter lærte ulven.
Noget som helst?

Jeg er

Jeg er så optaget
af vores samtale
at jeg ikke kan høre
hvad du siger

Solsort

Ingen vej går her forbi
Det er en fornøjelse at lytte
til træer der vokser
på deres stilfærdige facon
halvfærdige i deres vækst
Og imens jeg lytter
slipper denne sang ud
mellem sidebenene
Notabene: hør ikke efter

NYT LIV HÆNGER I EN TYND TRÅD

Der er nogen derude, som prøver at ændre deres liv. De laver det hele om. Det banker og risler i dem ved tanken om alt det nye.

En af dem bestemmer, at alt, hvad hun gør, er for fremtiden. Hun står tidligt op og gør grundigt rent i sit hus.

Hendes nye liv hænger i en tynd tråd, så det er godt, hun er så behændig. Alt kan hun lave med sine fine, små hænder.

De fineste små hænder spinder guld udi en ny verden. Den lille, ny verden holder sig udstrakt. Dets landskab er deres nye hænder.

.

Sådan kender hun verden og sådan har hun mærket den: som en fjern plet bag øjet, så langt fra alt hun ser og alt, hun er.


Hun indrammer øjnene med kohlsort bly og tegner en skarphed i rød langs kindbenet. Hun hærder sig med lak i håret, knapper skjorten men ikke til hals – en diskret blød bue lader sig antyde ved brystet. Hun maler negle, farver hår og træder med præcise trin i høje støvler. Efterlader sig intet udover fyndige smæld fra hæle.
Sådan vil hun træde ud i mylderet og følge lyskurvenes skiften fra rød til grøn. Hun vil spankulere gennem byen med ret ryg og poser i stift karton med rebsnøre og logo. Hun vil knuge dem i hånden, poserne, som man holder om en elskets hånd.


Og hun vil købe delikate oste i små portioner, rugkiks og en sursød garniture. Hun vil lade sig overtale til en halv flaske dessertvin: ”Til at rense ganen”, som ekspedienten kækt vil tilføje i håb om et svar. Men hun vil ikke svare, blot betale og forlade butikken med delikatesser, designerposer og hælenes kontante smæld.


Når hun kommer hjem vil hun pakke varerne ud – osten på køl og garnituren i en ornamenteret porcelænsskål. Hun vil hænge tøjet på bøjler, knappe vinen op og lune et flute i ovnen for til slut at anrette det hele på en serveringsbakke.

Så vil hun sætte sig yderst på sofaen, rank og tænksom, folde hænderne i skødet og se ud ad vinduet.


Og hun vil se, ikke mylderet på gaden eller lyskurvens skiften, men alene en insisterende plet bag øjet.

Myre

tak mig ikke nu,tak
mig ikke nu, tak mig
ikke nu, tak mig ikke
nu Svend

stof

jeg møder hende i et anfald
af arme, en dejagtig blødhed

hun har bånd om håndleddene
når jeg trækker i dem
rynker hun sammen
som en lille pose potpourri

--

På dager som detta
går jeg bare og mumler
sitter jeg bare og glaner
fyller lommene med stein
kasterem på elva
fyller lommene med stein
kasterem på elva
dikt og dank
mens jeg venter på en venn a meg
med penger

ATMOSPHERE (29)

Marcus Slease
NEVER MIND THE BEASTS
innovative poetics
&
UP
Brian and Ashley Howe Video
&
the new post-literate:
a gallery of asemic writing

Øverste kirurgiskes månedlige oplæsning

Banna bein

Hvis du leser detta
så håper jeg du veit at her
her hvor jeg sitter og skriker og skråler og griner og ler
her harem finni ut at opp er ned og ned er opp og omvendt og
jeg har begynt å tvile
jeg sover lengre
jeg drekker pilsen varm
og jeg vil at du ska vite at hadde det vært opp te meg
så hadde jeg latt ord være jord og slutta å skrive
foruten i blod og på stein
banna bein

Doing a Leonardo (uden for nummer)

Radioavisen

Midnatsradioavis 21. maj 2009 (hovedhistorien): En kamphund har bidt en lille hund ihjel i Glostrup. Iflg. den stedlige dyrlæge kunne selve dødsårsagen meget vel skyldes en dyb flænge i den lille hunds bug.

Midnatsradioavis 21. maj 2013: I Hjørring døde i dag ikke færre end to katte i løbet af en time. Den ene kat, den 7 måneder gamle hunkat Kisser, faldt mellem kl. 10 og 10.15 ned fra de øverste grene i familiens æbletræ på Solsortevænget og pådrog sig på mystisk vis en hjernelæsion; den udåndede få minutter senere. Ifølge den stedlige dyrlæge kan det tragiske dødsfald skyldes en medfødt hjerteinfarkt. Klokken cirka 13 blev den rød- og gråstribede huskat Gudrun kørt ned i Vestergade af en rød Ford Escort, der straks satte farten op efter at være drejet om hjørnet. Der er flere vidner til begivenheden, og politiet anmoder ejeren af den røde Ford Escort melde sig. Ellers bliver det værst for ham selv.

Middagsradioavis 22. maj 2013: Forskellige dyreværnsforeninger med Kattens Værn i spidsen kræver videoovervågning af alle gader og stræder af hensyn til de i stigende grad trafikudsatte dyr. Kattens Værn foreslår desuden konkrete resocialiserings- og empatiprogrammer til flugtbillister fra dyredrab.

Midnatsradioavisen 2025: Et bestialsk drab har her til aften fundet sted i en landsby nær Ringsted. Af hensyn til de pårørende har Ringsted Politi endnu ikke afsløret navnet på den pågældende flække. Men så meget er kommet frem, at familien Holgersens syv-årige dreng, Janus Emil, samt den ni-årige datter, Katrine Juliane Petrea Eliane Marguerita, uforvarende blev vidner til det særdeles blodige scenarie: En husmår, der formodes at have holdt til på naboens loft i månedsvis, myrdede og dræbte tre af familien Holgersens høns i en blodrus, da den var kravlet op på taget af den ellers helt igennem trådnetssikrede hønsegård og havde fundet et hul, hvorigennem den lod sig dumpe ned på det jordstampede og ujævne underlag, hvorefter måren på ubarmhjertig vis altså nåede at henrette de pågældende høns, inden en voksen blev hidkaldt til åstedet. De døde høns var Mokke, Jupiter og Andrea, alle ca. 2-årige, og således i deres bedste alder, af racen Danske Landhøns. Især Jupiter var skamferet i en grad, at hun må have lidt frygteligt i de 5 minutter, der gik fra de chokerede børn grådkvalte løb ind i huset efter deres forældre og indtil hr. Holgersen selv kom til og kunne ringe efter en nabo, der havde indsigt i aflivning. Janus Emil samt Katrine Petrea etc. er nu indlagt på Ringsted Sygehus til observation. Familien er blevet tilbudt udvidet krisehjælp.

Fortsættes.

Det er slut med de gamle hjemmesider

Skriv til oplysningskontoret@gmail.com

Træneren

Træneren gik rundt med en bold
i hver hånd, og dirigerede spillerne
på banen, han sendte dem forvirrede
rundt i store cirkler
fordi hans plan var at sende bud om stor opstandelse
og et pludseligt skrig fra oven
en batalje der kunne aflede fjenden

oplysningskontoret eksisterer stadig

Prøv selv: oplysningskontoret.dk

*

Yupo

Jeg skriver
ROBUST
på ældet pergament

og
SKRØBELIG
på sandpapir

Tror du
skriften eller væggen?

ATMOSPHERE (28)

I DREAM MY BROTHER PLAYS BASEBALL,
by Lisa L. Siedlarz, Clemson University Digital Press
&
SUBTOPIA, A FIELD GUIDE TO MILITARY URBANISM
&
London Poetry Systems