tirsdag den 23. juni 2009

Marksten

Jeg blev vendt og vendt
til jeg lå perfekt
Så faldt der ro over billedet
Min bekymring er min egen lidt endnu
Og imens hviler jeg tankegangen
her i min ager

2 kommentarer:

MARIE LADEFOGED sagde ...

Beroligende digt. Det ligger perfekt, ligesom stenen. Og Aakjær.

Mogens Bynkou Nielsen sagde ...

Det glæder mig at du synes at stenen er faldet på plads