skoen vælter net
værk af liv
husker beton
tomten
trist ørken
men huset nu
føles trygt
fuld af mine ting
intelligent afstand til skadedyr
m.m.
lever
gulerod i min mund
smag
jeg spiser
liv
iboende muligheder
revet ud af sin sammenhæng
ikke min؟
glemmer du
så husker hver lille celle af liv
lidelse
“skrig” fanges af antenner
nye livs karmaradioer
bare valgene
og afgrundene
ret er et slidt antropocentrisk begreb
Ingen kommentarer:
Send en kommentar