i mine mareridt er jeg altid
faret vild
på store krydstogtskibe
tager jeg den forkerte elevator
og leder forgæves efter min kahyt
stiger ud på en forkert etage
og er pludselig i en lufthavn
eller på vej til Mariager i bil
for så at stå i Ålborg med en cykel
og alle viser mig vej til stationen
men jeg når aldrig det jeg skal
og jeg vågner fordi jorden skurrer
om sin rustrøde akse
som jeg drejer om den hårde fold
i lagenet, min krop
er en rute, et sted over lænden
starter smerten sin rejse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar