Næstekærlighed kan gradbøjes

Næstekærlighed

Næstekærlighedere

Næstekærlighedest

Kold i røven.

(Til præsterne, der kan skelne mellem hvilke irakere, der er deres næste og dem, der ikke er).

--

Henda kom først
så kom styresmaktene
hakkihæl

og det går bedre nå
sierem

mer veit vi ikke

Om læring

Kunne man tænke sig, at ulven lærte Peter ikke at råbe: ”Ulven kommer”
For efterfølgende at æde ham?
Kunne man tænke sig, at Peter alligevel kaldte på ulven.
For at lære det på den hårde måde?
Kunne man tænke sig, at ulven undskyldte sig med, at det var dens natur.
Og Peter tænkte: Hvad er min undskyldning?
Kunne man tænke sig at Peter lærte ulven.
Noget som helst?

Jeg er

Jeg er så optaget
af vores samtale
at jeg ikke kan høre
hvad du siger

Solsort

Ingen vej går her forbi
Det er en fornøjelse at lytte
til træer der vokser
på deres stilfærdige facon
halvfærdige i deres vækst
Og imens jeg lytter
slipper denne sang ud
mellem sidebenene
Notabene: hør ikke efter

NYT LIV HÆNGER I EN TYND TRÅD

Der er nogen derude, som prøver at ændre deres liv. De laver det hele om. Det banker og risler i dem ved tanken om alt det nye.

En af dem bestemmer, at alt, hvad hun gør, er for fremtiden. Hun står tidligt op og gør grundigt rent i sit hus.

Hendes nye liv hænger i en tynd tråd, så det er godt, hun er så behændig. Alt kan hun lave med sine fine, små hænder.

De fineste små hænder spinder guld udi en ny verden. Den lille, ny verden holder sig udstrakt. Dets landskab er deres nye hænder.

.

Sådan kender hun verden og sådan har hun mærket den: som en fjern plet bag øjet, så langt fra alt hun ser og alt, hun er.


Hun indrammer øjnene med kohlsort bly og tegner en skarphed i rød langs kindbenet. Hun hærder sig med lak i håret, knapper skjorten men ikke til hals – en diskret blød bue lader sig antyde ved brystet. Hun maler negle, farver hår og træder med præcise trin i høje støvler. Efterlader sig intet udover fyndige smæld fra hæle.
Sådan vil hun træde ud i mylderet og følge lyskurvenes skiften fra rød til grøn. Hun vil spankulere gennem byen med ret ryg og poser i stift karton med rebsnøre og logo. Hun vil knuge dem i hånden, poserne, som man holder om en elskets hånd.


Og hun vil købe delikate oste i små portioner, rugkiks og en sursød garniture. Hun vil lade sig overtale til en halv flaske dessertvin: ”Til at rense ganen”, som ekspedienten kækt vil tilføje i håb om et svar. Men hun vil ikke svare, blot betale og forlade butikken med delikatesser, designerposer og hælenes kontante smæld.


Når hun kommer hjem vil hun pakke varerne ud – osten på køl og garnituren i en ornamenteret porcelænsskål. Hun vil hænge tøjet på bøjler, knappe vinen op og lune et flute i ovnen for til slut at anrette det hele på en serveringsbakke.

Så vil hun sætte sig yderst på sofaen, rank og tænksom, folde hænderne i skødet og se ud ad vinduet.


Og hun vil se, ikke mylderet på gaden eller lyskurvens skiften, men alene en insisterende plet bag øjet.

Myre

tak mig ikke nu,tak
mig ikke nu, tak mig
ikke nu, tak mig ikke
nu Svend

stof

jeg møder hende i et anfald
af arme, en dejagtig blødhed

hun har bånd om håndleddene
når jeg trækker i dem
rynker hun sammen
som en lille pose potpourri

--

På dager som detta
går jeg bare og mumler
sitter jeg bare og glaner
fyller lommene med stein
kasterem på elva
fyller lommene med stein
kasterem på elva
dikt og dank
mens jeg venter på en venn a meg
med penger

ATMOSPHERE (29)

Marcus Slease
NEVER MIND THE BEASTS
innovative poetics
&
UP
Brian and Ashley Howe Video
&
the new post-literate:
a gallery of asemic writing

Øverste kirurgiskes månedlige oplæsning

Banna bein

Hvis du leser detta
så håper jeg du veit at her
her hvor jeg sitter og skriker og skråler og griner og ler
her harem finni ut at opp er ned og ned er opp og omvendt og
jeg har begynt å tvile
jeg sover lengre
jeg drekker pilsen varm
og jeg vil at du ska vite at hadde det vært opp te meg
så hadde jeg latt ord være jord og slutta å skrive
foruten i blod og på stein
banna bein

Doing a Leonardo (uden for nummer)

Radioavisen

Midnatsradioavis 21. maj 2009 (hovedhistorien): En kamphund har bidt en lille hund ihjel i Glostrup. Iflg. den stedlige dyrlæge kunne selve dødsårsagen meget vel skyldes en dyb flænge i den lille hunds bug.

Midnatsradioavis 21. maj 2013: I Hjørring døde i dag ikke færre end to katte i løbet af en time. Den ene kat, den 7 måneder gamle hunkat Kisser, faldt mellem kl. 10 og 10.15 ned fra de øverste grene i familiens æbletræ på Solsortevænget og pådrog sig på mystisk vis en hjernelæsion; den udåndede få minutter senere. Ifølge den stedlige dyrlæge kan det tragiske dødsfald skyldes en medfødt hjerteinfarkt. Klokken cirka 13 blev den rød- og gråstribede huskat Gudrun kørt ned i Vestergade af en rød Ford Escort, der straks satte farten op efter at være drejet om hjørnet. Der er flere vidner til begivenheden, og politiet anmoder ejeren af den røde Ford Escort melde sig. Ellers bliver det værst for ham selv.

Middagsradioavis 22. maj 2013: Forskellige dyreværnsforeninger med Kattens Værn i spidsen kræver videoovervågning af alle gader og stræder af hensyn til de i stigende grad trafikudsatte dyr. Kattens Værn foreslår desuden konkrete resocialiserings- og empatiprogrammer til flugtbillister fra dyredrab.

Midnatsradioavisen 2025: Et bestialsk drab har her til aften fundet sted i en landsby nær Ringsted. Af hensyn til de pårørende har Ringsted Politi endnu ikke afsløret navnet på den pågældende flække. Men så meget er kommet frem, at familien Holgersens syv-årige dreng, Janus Emil, samt den ni-årige datter, Katrine Juliane Petrea Eliane Marguerita, uforvarende blev vidner til det særdeles blodige scenarie: En husmår, der formodes at have holdt til på naboens loft i månedsvis, myrdede og dræbte tre af familien Holgersens høns i en blodrus, da den var kravlet op på taget af den ellers helt igennem trådnetssikrede hønsegård og havde fundet et hul, hvorigennem den lod sig dumpe ned på det jordstampede og ujævne underlag, hvorefter måren på ubarmhjertig vis altså nåede at henrette de pågældende høns, inden en voksen blev hidkaldt til åstedet. De døde høns var Mokke, Jupiter og Andrea, alle ca. 2-årige, og således i deres bedste alder, af racen Danske Landhøns. Især Jupiter var skamferet i en grad, at hun må have lidt frygteligt i de 5 minutter, der gik fra de chokerede børn grådkvalte løb ind i huset efter deres forældre og indtil hr. Holgersen selv kom til og kunne ringe efter en nabo, der havde indsigt i aflivning. Janus Emil samt Katrine Petrea etc. er nu indlagt på Ringsted Sygehus til observation. Familien er blevet tilbudt udvidet krisehjælp.

Fortsættes.

Det er slut med de gamle hjemmesider

Skriv til oplysningskontoret@gmail.com

Træneren

Træneren gik rundt med en bold
i hver hånd, og dirigerede spillerne
på banen, han sendte dem forvirrede
rundt i store cirkler
fordi hans plan var at sende bud om stor opstandelse
og et pludseligt skrig fra oven
en batalje der kunne aflede fjenden

oplysningskontoret eksisterer stadig

Prøv selv: oplysningskontoret.dk

*

Yupo

Jeg skriver
ROBUST
på ældet pergament

og
SKRØBELIG
på sandpapir

Tror du
skriften eller væggen?

ATMOSPHERE (28)

I DREAM MY BROTHER PLAYS BASEBALL,
by Lisa L. Siedlarz, Clemson University Digital Press
&
SUBTOPIA, A FIELD GUIDE TO MILITARY URBANISM
&
London Poetry Systems

Little Johnny

For at gøre et ondt sted smukt bliver Johnny in the ugly sentences privatdetektiv. Det er et sted i Californien, selv om han mest bor i Hvidovre. Af og til sukker han forbi Raymond Chandlers hus for at klikke. Og for at slukke det grimme. Raymond ser hele tiden tv. Sådan en privatdetektiv vil han i hvert fald ikke være. Han vil ikke drikke, Johnny in the short sentences hader spiritus. Han synes mennesket er godt. Han var for lille til at komme ind til politiet. Han ville kæmpe mod korruption, men blev kasseret. Far Eddie In the long run og mor Teresa In a bottle of rum havde begge advaret ham: ”Søn, du er kun en meter og tooghalvtreds. In other words, man skal mindst være en meter og femoghalvfjerds. Five inches two.” Således talte Eddie In the long run til sønnen 2650 WhiteOver. Johnny In the short sentences græd urolige tårer: ”Det kan ikke være rigtigt”, græd Johnny. Johnny be good. Moder Teresa trøstede snøvlende Johnny In the short sentences In a bottle of rum. Så var det at far Eddie In the long run foreslog private detective. Why not? Johnny jublede In the short sentences. Han begyndte at læse Chandler In the short sentences og Johnny blev en del af de sentences. Han blev skuffet in sentences. The short sentenses var alt for korte. Han kunne ikke leve op til alt det. Denne fåmælthed, de knappe beskrivelser. Som lynnedslag. Dem i det rådnende drivhus. Alt det liv. In the greenhouse. Sødmen i volden. Opkast på opkast. Det var for voldsomt. Han ku ik ånde. Han ville ikke in the short, kunne ikke i shorts. Den kvælende hede, mor! Det var på grund af mor vrøvlende In a bottle of rum. Sukkerrørsplantager. Det virkede forkert. Blondinen med røde læber. En privatdetektiv skal ville det gode. Det ville Johnny, jævnfør pistolen i lommen. Men Raymond, Raymond med de brede kæber. Det gøs i Johnny, når han tænkte på alle de tæsk han fik som dreng. Da han var dreng, var han konstant out of sentences, selv om han var i dem. Han drømte røde løbere. Han var ikke sig selv, han eksisterede så at sige ikke. Nu er han delvist inde. Dengang bank med glas, ånden i flasken, flasken i hånden. På mor. På mor In a bottle of rum. Han elsker sin mor. Nu er han inde, Johnny, med sin rygrad in sentences og han lugter af æg.

Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn læser op i Den sidste hal, den 7. maj, 2009

Thomas Krogsbøl læser op i Den sidste hal, maj, 2009

Mølrationalitet forpupper sig i villahavernes idyl

trods økonedbrud

maler myrelogikken videre

i monokrom pengesus

verden fri for ukøbelig biomasse

og øde

håbet lugter

plastikbiotoperne stråler af plankton

5A

Bussen er forsinket, bussen kører ikke i dag. De strejker i Ariva. Hvad er det, de kalder 5A? Selvmordsbussen, kamikazebussen, noget i den stil. De kører under ulidelige forhold. Der er bare så mange mennesker i den bus, og gaderne er smalle og fyldt med børn og fulde folk og cyklister, og du ved, hvad jeg mener. Alle dem der vælter ud foran bussen lige pludselig. Det er helt af helvede til, og der er ikke plads til alle de mennesker i 5A. Derfor strejker chaufførerne. De vil have deres pauser, de vil også være kreative og lytte til radioen, mens de arbejder. De vil drikke fredagsøl og cola på Arivas regning. Det er ikke for meget forlangt, det er det bestemt ikke, nej.

#

er du ringene i vandet
er du stenen der smutter (som andre før dig)
er du hjørnet
der bredes
som ringe i sindet
som lys på kviste
som blinkende lygter
der lokker med latter
med lykke
og lyse nætter

er du ?


(Er du farverne før prismet
udelt og syleskarp
er du ? )

ØK-oplæsning i Den sidste hal, torsdag, den 7. maj 2009, kl. 20, Enghavevej 82

Pia Tafdrup
Ejler Nyhavn
Knud Steffen Nielsen
Liv Mørk
Sweetnoise
Sternberg
Thomas Krogsbøl

Hænderne

Hænderne er fingre forrest
og en ring strækker sig, trykker
begge to hjerteligt på brystet
slipper igen, håndfladen er blevet tydelig
linjerne kan ligne andre film
musik, eller museer, og også ryggen
sigende, når den vender sig mod en
sigende

Gambia Røgslør part 2

UndFang III

Min viljes ske er formet i fedtsten, børstet i stål, stivnet som drypsten
mere end noget andet
andres

glem mig ved et busstop, skær mig i en bænk som et ”Jeg”, som Kilroy
som nogens
om noget

skriv min fortælling, kald den Sandhed, kald den Løgn
det er alligevel ét og samme
til slut

Indkøb

Her på jorden elsker jeg at gå ind i butikker
hvis jeg får brug for det, jeg kan næsten høre dem
når de nærmer sig, med kundernes glade mumlen
og ringen med klokker, alle bunkerne
af forskelligt isenkram, og hundeartikler
med prishop, jeg skal gerne indrømme
at jeg nyder duften af de forbipasserende
som alle sammen er oprømte, jeg skal bruge stor kraft
for at beskrive deres ydre, men alligevel
kan det forekomme fattigt, mærkelige
kostumer og glatte, vidunderlige
kitler, og rækker af tøjstativer
med håndlavede, knappede dragter
symaskinerne har overgået sig selv
siden sidste messe
jeg kan ikke overskue hele etagen
på en gang, jeg får lyst til at vandre videre
for at finde det smukkeste, sådan skælver jeg
indvendigt, når jeg rækker ud efter blomsten

spor

Så sidder jeg igen i toget. Fordi du har skrevet til mig, og en længsel er dukket op. Lidt sodet. Lidt brændt i kanten som et skattekort. Du skrev: ”Jeg står ved vinduet og ser ned.
Jeg venter på, at du skal komme gående fra stationen.”

Jeg går fra stationen gennem lugten af kaffe og cornetti, over mod de høje huse. Når jeg kører i tog, tænker jeg altid på, hvordan folk kan holde ud at bo så tæt på. Men det gør de jo. Du står naturligvis ikke i vinduet. Jeg låser mig ind. Ja, jeg har nøglen endnu. Den lange gang med marmorgulv og den smalle hylde til nøgler og telefon. I køkkenet med de høje stolerygge står en kaffekop i vasken. Jeg ser ud af vinduet og ned på sporene.

Der er net, det er nemt at falde i. Som da jeg første gang faldt i din sportsvognsfælde. Eller da jeg stod af toget og gik forbi de historiske monumenter uden at se dem. For at tilbringe din nattevagt sammen med dig. Og de ringede fra skadestuen. Nogen var blevet skudt på en vildsvinejagt. Dine kollegers blikke i elevatoren. Nu er jeg selv de blikke.

Jeg går ud i gangen og kigger ind i stuen. Jeg trækker vejret hurtigt ind. Han sidder der endnu, den gamle. I det samme sofahjørne. Med fjernbetjeningen i hånden. Jeg vil gemme mig bag dørkarmen, men han har set mig. Han tror jeg er hushjælpen. Han husker ikke hende, som kom med toget på skæve tidspunkter. Jeg vinker og griber en kost i et hjørne. Fejer lidt i køkkenet og lægger nøglen på bordet.

skiftesporene hviner
- togbilletten
er mit bogmærke

Surt

Der var engang en ø, der var blevet sur på en anden ø. Den eksakte årsag til surheden er det vanskeligt at finde oplysninger om, dog ved vi fra arkiverne, at en mærkelig regn i dagevis var faldet over den sure ø. Regnen var faldet i bundter, og øen ømmede sig, for regnen slog som kun slagregn slår, når slagregnen slår. Regnen førte hagl med sig, og haglene voksede til dueægs størrelse. Kornet lagde sig og høsten blev gjort til intet. Vist var det bøndernes problem, ikke øens, men det gik jo i sidste ende alligevel ud over den, ud over øen, det læser vi tydeligt af de gamle aviser. Det kørte slet ikke for øen. Og den vidste meget vel, at naboøen ikke havde nydt slemt af uvejret. Overhovedet! Havde den ikke bare ligget dér i læ under drivende skyer, der ikke gav regn, ja, stundom i fløjtende i solskin? Hvordan kunne den tillade sig det? Hvorfor hjalp den anden ø ikke? Var de da ikke naboer? Selv efter adskillige år, da den hårdt ramte ø så småt var ved at komme sig, var den stadigvæk sur på den anden. Og helt kom den sig ikke. Da regnen var kommet fra industrien i Ruhr gik træerne på øen ganske langsomt ud, og en ny krise satte ind. Øen måtte industrialisere igen og velstand skulle skabes ved arbejdskrafts deling og nye produkters forarbejdelse. Men på den anden og indtil da lykkelige naboø, kom i løbet af få år en skarvkoloni, der voksede til det ubærlige, og da skarven var fredet, så hang den på dén. Efter få årtier var der ingen træer på den ene ø, og de uddøde efterhånden på den anden. Snip, snap snude, så er den historie ude.

f(lyv)

fri for vingefjant
synspunkter
sammenhænge
alting handler om minder
kniven i næbbet
nålen i fjeren
politiske paradokser

Pløjning

Han skal pløje i dag, han kommer
med ploven, han skal begynde i udkanten
imens kan jeg finde stikkelsbærrene frem
imens kan jeg sylte, og senere
bryde mit hoved med en rebus
imens kan jeg vaske viskestykkerne
jeg kan vaske viskestykkerne igen
de skal lægges sammen, imens kan jeg begynde
at sortere i min pung, kvitteringerne
jeg kan lægge dem sammen, imens kan jeg skrue
op for varmen, og sætte mig
med avisen, om et øjeblik færdig

Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan du gerne vil have, at en journalist som mig skal skrive om musik.

Min fornemmelse af dig er, at du mere er en skribent, og at du er interesseret i kunst og taler med mig, fordi du gerne vil skrive. Jeg tror ikke, du bryder dig om musikjournalistik.

Jeg skriver for et musiktidsskrift, så jeg er interesseret i musik.

Men jeg tror ikke, du bryder dig så meget om det. Jeg tror, du er interesseret i kunst.

Cyklerne

Cyklerne er strenge ved os
de har deres blik, deres metal og fælge
og har styrtet op og ned
fordi vi har sat dem i gang med at vælge
og det er ikke fair, siger du, at vejene
ikke kan nå sammen mere, så cyklerne
igen kan klare junglen, her
i de fornemmes kvarter, hvor isbiler
fylder gadebilledet, og hvor småbørn
hånligt trækker på smilebåndet
fordi vi ikke er civiliserede i deres øjne
med vores cykler, der ikke kan kapere denne virkelighed
men i rustne farveller skrider ned
ad trapper, og ligger som makværk, på bunden
af byens hundehuller

Rigtige Æg

tilsammenhed II

tilhimmelsiord
~
som tilfældighedsgave
~
kropskrydset blåning

birds

Skriv en hest

Information om Skriv en hest

Skriv en hest

Vil du vinde en uge sammen med tre af landets bedste forfattere? Få dine tekster udgivet i en antologi? Åbne festivalen Ordskælv i begyndelsen af september? Komme med på oplæsningsturne til de fem største danske byer? Eller mener du at du er eller kan blive en fantastisk forfatter!

Din tekst bliver ikke bedømt efter antal stavefejl, skønskrift.
Din tekst bliver bedømt på, hvor god den er og hvor stort et kunstnerisk talent du har.
Du kan skrive i alle litterære genre. Novelle, roman, digte, drama, essay, sms-digte, blog-roman, dagbog osv.

Læs mere på www.skrivenhest.dk, hvor du også kan se hvordan du kan deltage i forskellige kurser for at dygtiggøre dig i at skrive.

Sidste frist for indlevering: 7. august
Svar 1. september


Din tekst skal sendes til:
Skriv en hest
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Att: Vagn Remme
mail: info@skrivenhest.dk

Sandelig siger jeg

Sandelig siger jeg, vi er slet ikke modige, vi er angste og stolte. Giv os et skib vi kan gå ned med, giv os i dag vort daglige skib og bind os gerne til masten. Forlad os vore rotter, Herre, og se nåde i vore skudhuller. Forstå vore længsler og brystoperationer og dragter af latex. Se til os i de mærkede nætter. Forstå os i vores piskeslag. Nægt os ikke den daglige forstillelse. Stol på vore fortvivlelser.